Dollaren i frit fald: Udsigt til faldende inflation sender den amerikanske dollar i dørken

Et større end forventet fald i den amerikanske inflation i oktober måned kan ifølge eksperter også markere slutningen på dollarens uhyggelige styrke.

»Den amerikanske dollar får tæsk,« skriver Philip Maldia Madsen, økonom i Nordea i en note fredag.

Inflationsrapporten, der ramte gaden torsdag, viste en årlig inflation på 7,7 pct. mod de forventede 7,9 pct. Den fik straks renterne til at falde og aktiemarkederne til at ryge i vejret i forventning om, at landets centralbank ikke behøver at hæve sine renter så meget som frygtet.

Stemningen sendte også det såkaldte Dollar-Indeks, der følger dollarens kurs mod seks andre store valutaer som euroen, yen og pund, ud i sit største daglige fald siden 2015.

Dollaren faldt med 1,7 pct. mod den danske krone, 2,5 pct. mod den australske dollar, og 3,3 pct. mod den japanske yen. Det er uhørte bevægelser på valutamarkedet, hvor daglige bevægelser normalt kan måles i halve procent.

Fredag fortsatte dollaren med at sive mod en lang række valutaer og sendte indekset ned i sit svageste niveau siden august. De to dage gav i alt det største fald siden 2008 i valutaen.

Det står i skarp kontrast til det foregående år, hvor frygten for sejlivet inflation og udsigten til højere renter i USA end i de fleste andre vestlige lande sendte dollaren op i den stærkeste kurs i flere årtier.

Dollaren steg således 26 pct. i værdi mod kronen og euroen fra slutningen af maj 2021 til slutningen af september i år.

Den steg 24 pct. mod det britiske pund indenfor nogenlunde samme tidsperiode. Den japanske yen tabte næsten 32 pct. fra marts til slutningen af oktober i år.

Siden fladede bevægelsen lidt ud. Men i slutningen af oktober handlede den amerikanske valuta stadig stærkere mod kronen og euroen end på noget tidspunkt siden 2002.

Styrkelsen var en kilde til importeret inflation for lande, der køber varer og energi i dollars. Den skabte også problemer for de lande og virksomheder, som har lån i dollars, men som tjener deres penge i andre valutaer.

Om dollaren vil fortsætte sin deroute, kommer ifølge den japanske storbank MUFG, Nordea og tyske Deutsche Bank helt an på, om den amerikanske inflation og landets renter bliver ved med at dale i samme tempo.

»Har vi set en reel top i inflationen, så forstærker det blot salget af dollars den kommende tid. Men vi skal have mere end en enkelt rapport, der viser det,« skriver Derek Halpenny, strateg hos MUFG.

Nordea regner med, at dollarens svækkelse varer til et stykke ind i december måned. Så vil det gå op for markedet, at Federal Reserve (Fed) alligevel bliver nødt til at hæve sine renter til 5 pct. for at lægge en dæmper på landets arbejdsmarked.

Når det sker, så vil dollaren igen vende tilbage til 0,93 per euro og til op i omegnen af 7,80 kr., vurderer banken.

»Fed er langt fra færdig med sin kamp mod inflationen. Derved er dollaren heller ikke færdig med at styrkes,« skriver Dane Cekov, strateg i banken.