Økonomi

Tusindvis af job i fare: Økonomer spår om isvinter for danske eksportvirksomheder

Danske eksportvirksomheder må forberede sig på en hård vinter, forudser flere økonomer. Det er udsigten til økonomisk tilbageslag på flere af vores vigtigste eksportmarkeder, der især skaber bekymring.

Artiklens øverste billede
Knud Erik Hansen ejer og adm. direktør for møbelproducent Carl Hansen & Søn, har varslet en fyringsrunde bla.. fordi salget til Skandinavien og Nordtyskland svigter. Foto: JP

Høje energipriser, høj inflation og faldende efterspørgsel varsler tilbagegang på en lang række af de vigtigste danske eksportmarkeder på samme tid.

Omtrent 340.000 job i Danmark er ifølge interesseorganisationen Dansk Erhverv direkte afhængig af eksport til de værst ramte økonomier i Europa.

»Vi kigger ind i en vending på vores største eksportmarkeder, som er ret stor, og som kommer samtidigt. Det er rigtig, rigtig mange jobs, der bliver påvirket af det her,« siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Det ser især slemt ud for økonomierne på tre af Danmarks fire største eksportmarkeder – nemlig Tyskland, Sverige og Storbritannien.

I alle tre tilfælde har man de seneste måneder set et faldende aktivitetsniveau målt gennem de såkaldte PMI-undersøgelser. Det er målinger blandt indkøbscheferne i landenes største fremstillingsvirksomheder.

I alle tre økonomier ligger de seneste PMI-undersøgelser under 47. Det er lavt set i det historiske perspektiv og et stykke under tallet 50, der i følge Danske Bank indikerer økonomisk fremgang.

Danske Banks eget eksportbarometer, der er en sammenvægtning af PMI-målinger fra en lang række eksportmarkeder, faldt til 47,7 i oktober. Det var tredje måned i træk med faldende aktivitet.

»Eksportsektoren er udsat, fordi vores vigtigste handelspartnere står over for en ret kraftig afmatning,« siger Bjørn Tangaa Sillemann, seniorøkonom i Danske Bank.

»Det ser vi ikke mindst i Tyskland, som i de fleste prognoser for euro-området er dem, der trækker ned. I Norden er det Sverige, der trækker ned,« fortsætter han.

Udviklingen står i skærende kontrast til tiden under pandemien og finanskrisen, hvor netop de svenske og tyske økonomier var blandt de første til at vende tilbage til vækst.

I sin seneste prognose forudser den svenske bank SEB et fald i landets bruttonationalprodukt (bnp) på hele 1,5 pct. i 2023.

Banken mener, at det svenske boligmarked står foran et historisk dyk, og at både virksomheder og husholdninger er meget sårbare overfor de høje elpriser.

Det er det største bnp-fald af alle skøn i SEB’s prognose.

Danske Bank forudser i sin seneste prognose også et fald i det svenske bnp på 1,4 pct. i 2023 – igen det største fald blandt alle økonomierne i prognosen.

Den tyske økonomi er til gengæld hårdt ramt af udviklingen i gaspriserne, som har været en stor energikilde for især landets industrivirksomheder.

Læg dertil, at landets største enkeltstående industri, bilindustrien, ifølge Danske Bank er ramt af en nedgang i ordrerne på det globale marked.

Nedlukninger i Kina, som er tyskernes største eksportmarked, gør også ondt på mange tyske virksomheder, som ifølge Danske Bank ofte har danske underleverandører.

Schweiziske UBS anslår, at det tyske bnp vil falde med 0,5 pct. i 2023.

Det repræsenterer det største økonomiske tilbageslag i eurozonen og overgås kun snævert af et fald på 0,6 pct. i det canadiske bnp, hvis man udvider kredsen til alle udviklede lande i bankens seneste prognose.

I Storbritannien varslede den nye regering torsdag store finanspolitiske opstramninger, selvom landet slås med en inflation på over 11 pct., der udhuler købekraften hos mange forbrugere.

Økonomien er ifølge den uafhængige budgetvagthund Office for Budget Responsibility (OBR) nok allerede i recession - en recession, som ifølge den britiske centralbank, Bank of England, kan blive den længste i næsten 100 år.

SEB mener, at det britiske bnp vil falde med 1 pct. næste år.

Omtrent 10.000 danske virksomheder eksporterer ifølge erhvervsorganisationen DI varer til Tyskland, og nogenlunde det samme antal til Sverige.

Mellem 230.000 og 260.000 danske jobs er ifølge Dansk Erhverv og DI direkte knyttet til eksport til Tyskland, Sverige og Storbritannien.

Man ser dog også PMI-målinger på under 48 i Frankrig, Holland, Polen og Italien, som alle er hårdt ramte af de stigende energipriser og faldende efterspørgsel.

Der er omtrent 101.000 danske jobs knyttet til eksporten til de lande, vurderer Dansk Erhverv.

Virksomheden Carl Hansen & Søn producerer danske møbelklassikere ved Gelsted på Fyn har varslet en fyringsrunde bla.. fordi salget til Skandinavien og Nordtyskland svigter.

Afmatningen har bl.a. allerede ramt salget af danske designklassikere i udlandet.

Det fynske møbelfirma Carl Hansen & Søn, der bl.a. producerer møbelklassikere fra Børge Mogensen og Hans J. Wegner, indledte forleden en fyringsrunde, der kan koste op mod 140 ansatte jobbet.

Det skyldes ifølge adm. direktør Knud Erik Hansen bl.a. et stort fald i ordrerne fra især Skandinavien og Nordtyskland.

»Ordrerne udebliver, og selvom vi har en pæn eksport, er der også mange af vores eksportmarkeder, der ikke går, som de skal. Primært Skandinavien og Nordtyskland, som er meget store markeder for os,« siger adm. direktør Knud Erik Hansen til Detailwatch.

Flere forhold betrygger dog eksperterne i, at dansk økonomi som helhed kan overleve en storm på eksportmarkederne.

Danmark eksporterede ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik for 169 mia. kr. i september. Det var godt nok et fald på 3,5 pct. i forhold til august, når der tages højde for sæson.

Men faldet kom fra et meget højt niveau efter kraftige stigninger det seneste år og et rekordhøjt salg i netop august.

Samtidig ser Danmarks største enkeltstående eksportmarked, USA, indtil videre ud til at holde liv i efterspørgslen trods landets høje renter og inflation.

Eksporten til USA beskæftiger dog ifølge DI færre end til både Tyskland og Sverige.

Endelig er dansk eksport som helhed i stigende grad blevet mindre sårbar over for økonomiske tilbageslag på vores markeder.

Det skyldes ifølge Danske Bank, at salget af bl.a. medicin, vindmøller og fødevarer fylder mere og mere.

Alligevel mener Tore Stramer at slaget til arbejdsmarkedet bliver noget, der vil kunne mærkes i det kommende år. Det skyldes bl.a., at så mange eksportmarkeder bliver ramt på samme tid.

»Der er ikke nogen steder at søge ly for inflationskrisen. Derfor vil eksporten blive ramt bredere og hårdere end under tidligere konjunkturnedslag,« siger Tore Stramer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.