Økonomi

OECD afblæser den verdensøkonomiske recession

Verden har udsigt til økonomisk vækst næste år, men en del lande undgår næppe et økonomisk tilbageslag.

Artiklens øverste billede
Inflationen vil fortsætte på et højt niveau i det kommende år, advarer OECD. Foto: Reuters/Dado Ruvic

»Højere inflation og lavere vækst er den heftige pris, som verdensøkonomien betaler for Ruslands angrebskrig mod Ukraine.«

I sin netop offentliggjorte prognose lader OECD ingen i tvivl om den globale økonomiske tristesse, eller hvem der bærer ansvaret for, at mange lande bevæger sig fra opsving til stagnation eller recession.

Scenariet er ikke en global recession i 2023, men en kraftig opbremsning i den økonomiske vækst. Især hvis man trækker Kina ud af ligningen.

Den verdensøkonomiske vækst vil falde fra 5,9 pct. i fjor til 3,1 pct. i år og yderligere til 2,2 pct. næste år. I 2024 vil væksten stige moderat til 2,7 pct., hvilket dog er markant under gennemsnittet på 3,4 pct. i årene 2013-19.

Ganske vist erkender industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation, at priserne – som følge af det hurtige opsving efter coronakrisen og disruptionen af forsyningskæderne – »snigende var på vej op« allerede inden Ruslands invasion af Ukraine, men »inflationen blev meget mere udbredt rundt om i verden efter Ruslands invasion«.

»I konsekvens af de uventede prisstigninger falder reallønnen i mange lande, hvilket reducerer købekraften, og det skader mennesker overalt. Hvis inflationen ikke begrænses, vil disse problemer kun blive værre. Derfor skal bekæmpelse af inflationen være vores højeste politiske prioritet lige nu,« skriver OECD’s cheføkonom Álvaros Santos Pereira i optakten til prognosen.

G20-landene, der netop har holdt deres årlige topmøde, denne gang på Bali, vil få en økonomisk vækst, der flugter med forventningerne til den verdensøkonomiske vækst.

Anderledes forholder det sig med OECD-landene, der vil se væksten falde fra 5,6 pct. i fjor til 2,8 pct. i år og blot 0,8 pct. næste år, inden væksten retter sig beskedent til 1,4 pct. i 2024 – tæt på en halvering i forhold til de 2,2 pct., der var gennemsnittet i perioden 2013-29.

Vækstforventningerne skal holdes op imod temmelig dystre forudsigelser, når det gælder inflationen i OECD. Fra 3,8 pct. i fjor til 9,4 pct. i år og 6,5 pct. næste år. Selv i 2024 forventer OECD, at inflationen i industrilandene vil ligge så højt som 5,1 pct.

Forventningerne skal ses i forhold til en gennemsnitlig inflation på 1,6 pct. i årene 2013-19.

Danmark vil ifølge OECD klare sig dårligere end gennemsnittet af industrilande, idet den økonomiske vækst vil falde fra 4,9 pct. i fjor over 3,1 pct. i år til bare 0,1 pct. næste år for i 2024 at stige til 1,1 pct. Inflationen vil ligge under niveauet i OECD, men kun falde moderat fra 7,8 pct. i år til 5,5 pct. næste år.

»Næste år vil imidlertid byde på økonomisk tilbagegang i både Tyskland, Sverige og Storbritannien. Det rammer danske eksportvirksomheder hårdt, at efterspørgslen skrumper på tre af vores allerstørste eksportmarkeder,« siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri og fortsætter:

»Dansk økonomi er kommet overraskende flot igennem 2022. Økonomien og beskæftigelsen er steget på trods af ekstrem høj inflation og kraftigt stigende renter, men opsvinget i dansk økonomi lakker nu mod enden. Udfordringerne tårner sig op, og det sætter væksten i dansk økonomi kraftigt under pres. 2023 bliver en vækstmæssig mavepuster for dansk økonomi, og det kan sagtens ende værre, end OECD forudsiger.«

OECD erkender da også, at risiciene for en forværring er store.

»Vi står over for meget vanskelige økonomiske udsigter. Vores centrale scenarie er ikke en global recession, men en betydelig vækstafmatning for verdensøkonomien i 2023 samt stadig høj, omend faldende, inflation i mange lande,« anfører Álvaros Santos Pereira og fortsætter:

»Risiciene er fortsat betydelige. I disse vanskelige og usikre tider spiller politikken endnu en gang en afgørende rolle: En yderligere stramning af pengepolitikken er afgørende for at bekæmpe inflationen, og den finanspolitiske støtte bør blive mere målrettet og midlertidig. Fremskyndelse af investeringer i indførelse og udvikling af rene energikilder og teknologier vil være afgørende for at diversificere energiforsyningen og garantere energisikkerheden.«

I lighed med Det Internationale Energi Agentur (IEA) og andre, advarer også OECD nu mod at anse energiprischokket og energikrisen for at være aftagende.

Forsyningssituationen i denne vinter er nogenlunde under kontrol, men er sårbar over for længere perioder med lavere temperaturer end normalt. Vinteren 2023-24 tegner derimod særdeles kompliceret.

»Det kan blive markant vanskeligere at genopbygge naturgasreserverne næste år, end det har været i år. Højere naturgaspriser eller direkte afbrydelser af gasforsyningen vil medføre betydeligt svagere vækst og højere inflation i Europa og og resten af verden i 2023 og 2024,« advarer OECD’s cheføkonom.

Hvor det i år har været muligt for energiselskaber i Europa at købe store mængder flydende naturgas ved at overbyde andre på verdensmarkedet, tegner konkurrencen til næste år at blive anderledes brutal, da en del af de lande, der i år med solid fortjeneste har solgt laster af flydende naturgas til Europa, har langtidskontrakter med de gaseksporterende lande.

Hvis disse lande selv har brug for den naturgas, som de har kontrakt på, vil europæiske energiselskaber kunne få svært ved at købe den mængde flydende naturgas, der er nødvendig for at kunne honorere EU’s målsætning om, at lagrene skal være 90 pct. fyldte, senest den 1. november 2023.

Energipriserne er en væsentlig faktor i den høje inflation og dermed de pengepolitiske stramninger, som centralbankerne har gennemført.

»De stigende renter vil medføre mange udfordringer og risici. Tilbagebetaling af gæld vil være dyrere for virksomheder, regeringer og husholdninger, der har variabelt forrentede gældsforpligtelser, eller når de optager ny gæld,« pointerer Álvaros Santos Pereira og føjer til:

»Vi er især bekymrede over lavindkomstlande, hvoraf over halvdelen allerede er i – eller i høj risiko for – at havne i en gældskrise, og nu står over for strammere finansieringsvilkår. Devalueringer over for den amerikanske dollar øger i mange lande risikoen for en gældskollaps.«

For industrilandenes regeringer er opgaven nu at kombinere klimaomstillingen med en helt anden tilgang til energisikkerhed. Forsyningerne skal spredes, så afhængigheden af enkelte leverandører mindskes mest muligt. Ideelt skal skal industrilandene stræbe efter den højest mulige grad af selvforsyning.

Lige så vigtigt er det at skabe de bedste vilkår for verdenshandelen. Den rapport, som Verdenshandelsorganisationen WTO præsenterede for stats- og regeringscheferne ved G20-topmødet på Bali, viser en fortsat vækst i protektionismen – ikke mindst i form af tekniske handelshindringer.

»Regeringerne er nødt til at holde markederne og de internationale handelsstrømme åbne, da dette vil øge konkurrencepresset og bidrage til at lette trykket på forsyningskæderne. I modsætning hertil ville en protektionistisk politik være et alvorligt tilbageslag for mange lande, navnlig verdens fattigste, og ville skade den globale økonomi betydeligt,« betoner Álvaros Santos Pereira.

Fremme af beskæftigelsen er essentiel for at styrke den potentielle vækst samt opnå en stærkere og mere inkluderende genopretning, mener OECD. Regeringerne bør endvidere arbejde på at mindske forskellene i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd og kvinder i lande, hvor disse forskelle fortsat er store.

Investering i opkvalificering er også afgørende for at modvirke de tab af menneskelig kapital, der opstod under pandemien, navnlig for de mest sårbare, og til at afhjælpe den vedvarende og nye mangel på kvalificeret arbejdskraft, som mange lande står over for.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.