Økonomi

Økonomer og investorer advarer om brydningstid: Vi står foran de største forandringer i en generation

Rammerne, som har dikteret hverdagen for virksomheder og finansmarkeder siden afslutningen af finanskrisen - og på nogle områder siden slutningen af 1980'erne - er i opløsning. Nu sætter eksperter ord på det nye regime.

Animation: Anders Thykier.

De kommende år bliver verdensøkonomien og de finansielle markeder dikteret af helt andre forhold end dem, der har svunget taktstokken de seneste årtier. 

Det får store konsekvenser for virksomheder og investorer, vurderer en række topøkonomer, der tilsammen er med til at forvalte formuer for omtrent 6.600 mia. euro.

»Det er tæt på at være det største paradigmeskift i en generation. Det er meget dramatisk, sker relativt hurtigt og rammer både økonomier og markeder,« siger Jan Loeys, topøkonom i den amerikanske storbank J.P. Morgan.

Nogle, herunder Nationalbanken, tror på, at vi vender tilbage til lavinflation og lave renter, efter at den forventede kommende nedtur i Europa og USA er overstået. 

Men et stigende antal økonomer mener, at det nye regime bl.a. vil byde på højere inflation, højere renter, kortere forsyningskæder, regeringer, der blander sig mere i økonomien og virksomhedernes betingelser, større makroøkonomiske udsving og flere forhindringer for den frie handel. 

Samtidig vil den grønne omstilling accelerere kraftigt.

Skiftet er delvist en modreaktion på årtier med globalisering, som bl.a. dæmpede brugen af aktivistisk industripolitik, hvor lande søger at opnå fordele på bekostning af andre. 

Globaliseringen åbnede nye markeder, ansporede selskaber til at brede deres forsyningskæder ud over hele kloden og pressede inflationen ned. Lovgivning, der regulerede adfærden i mange brancher, blev løsnet. 

Den skabte dog også stigende ulighed og afhængigheder mellem lande, som har vist sig at have vidt forskellige mål. 

»Du har haft en lang periode med globalisering, lave produktionsomkostninger, uendelige markeder, lave omkostninger til medarbejdere, gratis penge og billig energi. Nu er mange af disse ting vendt rundt på en tallerken,« siger Kasper Elmgreen, aktiechef hos Amundi Asset Management, der er Europas største kapitalforvalter.

Udviklingen markerer også afslutningen på en gylden periode siden midten af 1980’erne, hvor økonomisk politik og pengepolitik i stor udstrækning spillede sammen om at presse inflationen ned. 

Det var sammen med globaliseringen med til at synkronisere og forlænge perioderne med økonomisk vækst og dæmpede de makroøkonomiske udsving. 

Nu ser vi ifølge Mohamed El-Erian, cheføkonomisk rådgiver for den tyske finanskæmpe Allianz, i stedet ind i mindre koordination, højere inflation, kortere økonomiske opture og mere usikkerhed for investorer og virksomheder. 

»Det er en fundamental forandring i den måde, som den globale økonomi fungerer på. Vi står ikke kun over for en usikrere verden. Vi står over for en strukturelt usikker verden,« siger Mohamed El-Erian fra Allianz, der bl.a. ejer verdens største forvalter af obligationer, PIMCO.

Som resultat af den stigende usikkerhed vil realrenten – forskellen mellem den nominelle rente og inflationsforventninger - på en amerikansk 10-årig statsobligation ifølge Jan Loeys kravle op til omtrent 2,5 pct. i 2030. 

Det er dobbelt så meget som i dag og det højeste niveau siden slutningen af 2000.

Højere renter og en eksplosiv stigning i grønne investeringer vil ifølge Kasper Elmgreen bl.a. reducere markedets appetit efter teknologiselskaber. Til gengæld vil industriselskaber vil se mere attraktive ud, mener han. 

De vil også anspore verdens største investorer til at øge deres andel af obligationer, som i dag ifølge J.P. Morgan kun udgør omtrent 17 pct. af de globale porteføljer – den laveste andel siden 2008. 

»Vinderne i det gamle regime bliver ikke vinderne i det nye regime,« siger Kasper Elmgreen. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.