Økonomer og investorer advarer om brydningstid: Vi står foran de største forandringer i en generation

De kommende år bliver verdensøkonomien og de finansielle markeder dikteret af helt andre forhold end dem, der har svunget taktstokken de seneste årtier. 

Det får store konsekvenser for virksomheder og investorer, vurderer en række topøkonomer, der tilsammen er med til at forvalte formuer for omtrent 6.600 mia. euro.

»Det er tæt på at være det største paradigmeskift i en generation. Det er meget dramatisk, sker relativt hurtigt og rammer både økonomier og markeder,« siger Jan Loeys, topøkonom i den amerikanske storbank J.P. Morgan.

Nogle, herunder Nationalbanken, tror på, at vi vender tilbage til lavinflation og lave renter, efter at den forventede kommende nedtur i Europa og USA er overstået. 

Men et stigende antal økonomer mener, at det nye regime bl.a. vil byde på højere inflation, højere renter, kortere forsyningskæder, regeringer, der blander sig mere i økonomien og virksomhedernes betingelser, større makroøkonomiske udsving og flere forhindringer for den frie handel. 

Samtidig vil den grønne omstilling accelerere kraftigt.

Skiftet er delvist en modreaktion på årtier med globalisering, som bl.a. dæmpede brugen af aktivistisk industripolitik, hvor lande søger at opnå fordele på bekostning af andre. 

Globaliseringen åbnede nye markeder, ansporede selskaber til at brede deres forsyningskæder ud over hele kloden og pressede inflationen ned. Lovgivning, der regulerede adfærden i mange brancher, blev løsnet. 

Den skabte dog også stigende ulighed og afhængigheder mellem lande, som har vist sig at have vidt forskellige mål. 

»Du har haft en lang periode med globalisering, lave produktionsomkostninger, uendelige markeder, lave omkostninger til medarbejdere, gratis penge og billig energi. Nu er mange af disse ting vendt rundt på en tallerken,« siger Kasper Elmgreen, aktiechef hos Amundi Asset Management, der er Europas største kapitalforvalter.

Udviklingen markerer også afslutningen på en gylden periode siden midten af 1980’erne, hvor økonomisk politik og pengepolitik i stor udstrækning spillede sammen om at presse inflationen ned. 

Det var sammen med globaliseringen med til at synkronisere og forlænge perioderne med økonomisk vækst og dæmpede de makroøkonomiske udsving. 

Nu ser vi ifølge Mohamed El-Erian, cheføkonomisk rådgiver for den tyske finanskæmpe Allianz, i stedet ind i mindre koordination, højere inflation, kortere økonomiske opture og mere usikkerhed for investorer og virksomheder. 

»Det er en fundamental forandring i den måde, som den globale økonomi fungerer på. Vi står ikke kun over for en usikrere verden. Vi står over for en strukturelt usikker verden,« siger Mohamed El-Erian fra Allianz, der bl.a. ejer verdens største forvalter af obligationer, PIMCO.

Som resultat af den stigende usikkerhed vil realrenten – forskellen mellem den nominelle rente og inflationsforventninger - på en amerikansk 10-årig statsobligation ifølge Jan Loeys kravle op til omtrent 2,5 pct. i 2030. 

Det er dobbelt så meget som i dag og det højeste niveau siden slutningen af 2000.

Højere renter og en eksplosiv stigning i grønne investeringer vil ifølge Kasper Elmgreen bl.a. reducere markedets appetit efter teknologiselskaber. Til gengæld vil industriselskaber vil se mere attraktive ud, mener han. 

De vil også anspore verdens største investorer til at øge deres andel af obligationer, som i dag ifølge J.P. Morgan kun udgør omtrent 17 pct. af de globale porteføljer – den laveste andel siden 2008. 

»Vinderne i det gamle regime bliver ikke vinderne i det nye regime,« siger Kasper Elmgreen.