Lars Rohde: Vi kan godt få negative renter igen

Midt i den værste inflationskrise siden 1980’erne og med hastigt stigende centralbankrenter, så vil afgående nationalbankdirektør alligevel ikke udelukke, at vi er tilbage til de negative renter i de kommende år.

»Vi vil se aldrende befolkninger mange flere steder, og det vil have en tendens til fortsat at skubbe realrenterne ned, eller i hvert fald holde dem nede,« siger Lars Rohde.

»Hvis du spørger mig, om jeg kan love, at renterne aldrig bliver negative igen, så vil svaret være nej. Det kan jeg ikke,« siger Lars Rohde, der fra onsdag er forhenværende Nationalbankdirektør efter 10 år ved roret.

Om få dage ventes Den Europæiske Centralbank at hæve sine renter med yderligere 0,5 procentpoint til 2,5 pct. 

Nationalbanken ventes at følge trop med en rentestigning til 2,25 pct. For omtrent seks måneder siden lå bankens toneangivende rente i -0,60 pct.

Stigningerne kommer i forsøget på at skubbe den højeste inflation siden 1980’erne ned igen. 

Udviklingen har fået et stigende antal økonomer til at vurdere, at tiden med de helt lave renter er slut. I stedet står den de næste mange år på mindre globalisering, mere inflation, grøn omstilling og dermed også permanent højere renter, vurderer bl.a. Jan Loeys, økonom i den amerikanske storbank J.P. Morgan. 

»Finansmarkedet og centralbankerne håber alle på, at det her er en engangsforeteelse. At en opbremsning eller recession vil bringe inflationen tilbage til 2 pct. eller lavere, og at alt vil vende tilbage til normal. Men sådan bliver det ikke,« siger Jan Loeys til Finans.

Lars Rohde regner dog med, at centralbankerne vil gøre arbejdet helt færdigt. 

Når inflationen er trykket ned, og roen igen sænker sig over økonomien, så vil mange af de samme kræfter, som har været med til at presse renterne ned i årtier, manifestere sig igen, vurderer han.

Deriblandt en voksende gruppe af ældre borgere i mange lande på een gang, som sparer mere op og forbruger mindre. 

Det skaber lavere vækst, lavere inflation og lavere renter. 

»Demografi driver stadig rigtig meget,« siger Lars Rohde.

Han anerkender dog også, at der er sket forandringer de senere år.

Det er bl.a. gået op for mange virksomheder, at de skal flytte produktionen hjem, selvom det kan betyde højere omkostninger, vurderer han.

»Globalisering har bl.a. betydet, at vi alle sammen er blevet rigere. Men vi er også blevet meget mere afhængige af hinanden. Både covid-19 og senere krigsudbruddet har vist, at det måske kommer med en pris,« siger Lars Rohde.

Det er dog ikke sikkert, at lønstigningerne følger med de højere omkostninger, vurderer han. 

Dermed bliver vi lidt fattigere og vil forbruge lidt mindre, hvilket også vil lægge et pres nedad på renterne. 

»Hvis vi kommer til at spille globaliseringsfilmen baglæns, så vil det overgangsvis føre til lavere levestandard, lavere realløn eller i hvert fald ikke så kraftigt stigende realløn, som vi har set,« siger Lars Rohde.