ECB hæver renten igen: Varsler flere markante renteforhøjelser

Den Europæiske Centralbank (ECB) fortsætter med at stramme pengepolitikken i det højeste tempo nogensinde i centralbankens historie. ECB’s ledende rente får nemlig endnu et nøk opad, og dermed kommer den til at ligge på 2,5 pct. mod tidligere 2 pct.

Samtidig er retorikken fra centralbankens hovedkontor i Frankfurt igen blevet strammet. ECB er nemlig langt fra færdig med at sætte renten i vejret. En ny renteforhøjelse venter nemlig ved det næste rentemøde i marts, og renten skal »væsentligt højere op«, lyder det i en melding fra det såkaldte Styrelsesråd, som fastsætter pengepolitikken i Eurozonen.

»Centralbanken er på kort tid gået fra rekordlav rente til højeste rente siden 2008. Det er ret ekstremt, men samtidig også fuldt berettiget i lyset af den høje inflation,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landbank, i en kommentar.

Med renteforhøjelsen kommer renteniveauet op på det højeste siden december 2008, hvor ECB’s ledende rentesats lå på 2 pct. På mindre end ét år er ECB dermed gået fra at have en ledende rente på minus 0,5 pct. til en rente på 2,5 pct.

»De mange store renteforhøjelser skriver sig direkte ind i de økonomiske historiebøger. Siden etableringen i 1999 har ECB ikke tidligere hævet den ledende rente så hurtigt og markant. Den historisk mange renteforhøjelser understreger, at ECB kæmper en hård kamp for at få taget toppen af den høje inflation i euroområdet,« skriver Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

ECB gik i gang med at stramme sin pengepolitik i løbet af sommeren 2022, efter at inflationen for alvor var begyndt at tordne i vejret. Siden nåede inflationen målt på årsbasis i Eurozonen op på 10,6 pct. i oktober, inden den begyndte at aftage. Trods et fald de seneste måneder er inflationen fortsat milevidt fra målsætningen om en inflation på 2 pct.

»Man kunne sige, at det går den rigtige vej, og at ECB måske skulle til at slappe lidt af. Problemet er bare, at det er faldende energipriser, der trækker inflationen ned, mens den underliggende inflation ind til videre har bidt sig fast omkring de fem pct., og det går ikke, når målsætningen hedder to pct.,« skriver Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

Renteforhøjelsen fra ECB kommer, efter at Federal Reserve (Fed) onsdag aften dansk tid hævede sin ledende rentesats med 0,25 procentpoint. Også på den anden side af Atlanterhavet gik centralbanken i gang med at stramme pengepolitikken på grund af en meget høj inflation. Fed gik dog i gang med stramningerne tidligere, og hos Fed ligger renten nu markant højere end i Eurozonen. Fed’s ledende renter ligger således i spændet 4,5-4,75 pct.

»ECB vil hæve renten en del i foråret, indtil de har vished om at prisudviklingen er tættere på deres inflationsmålsætning. Det er ikke overraskende, at ECB nu træder lidt hårdere på bremsen end Fed. ECB har været mere fodslæbende end deres amerikanske kollegaer med at gribe ind over for den høje inflation,« skriver Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

På en pressekonference efter rentemødet bemærkede ECB-chef Christine Lagarde, at centralbanken »vil holde kursen og hæve renten markant i et konstant tempo«. På samme tid lød det fra ECB-chefen, at ledelsen har til hensigt at hæve renten med 0,5 procentpoint til næste møde i marts.

»Nu vil I så sige: ”Nå, ja, men hvad med efter marts? Betyder det, at vi har nået højdepunktet eller toppen?”« sagde hun og understregede »Nej, nej. nej, nej. Vi ved, vi har mere arbejde foran os. Vi ved, vi ikke er færdige.«

ECB-chefen anerkender, at den økonomiske aktivitet i Eurozonen er bremset betragteligt op siden midten af sidste år, og det ventes, at den forbliver svag som følge af en nedgang i efterspørgslen verden over og usikkerheden skabt af Ruslands invasion af Ukraine. For få dage siden viste nye data, at væksten i området var 0,1 pct. i sidste kvartal af 2022.

Men Christine Lagarde er optimistisk. Hun peger på, at det ikke længere ser så sort ud, som det har gjort, med henhold til forsyningsproblemerne og leverancen af gas til de europæiske lande. På det seneste er prisen på gas faldet fra rekordniveauerne i midten af sommeren, hvilket det varme vejr i Europa har bidraget til. Prisen er dog stadig langt over normalen.

»Økonomien har vist sig mere modstandsdygtig end ventet og bør komme sig i løbet af de næste kvartaler,« sagde Christine Lagarde.