Økonomer: Lønaftaler kan være startskud til lang periode med høje lønstigninger

Kombinationen af stramme arbejdsmarkeder i Europa og USA, regeringer der ønsker at nedbringe uligheden og et stigende konfliktniveau mellem Kina og Vesten, kan være startskuddet på en længere periode med høje lønstigninger. 

Det vurderer flere eksperter.

»Dette tilsammen kan betyde, at vi i de kommende år får lønstigninger, der er noget større end det, vi har set de sidste 25 år,« skriver Jeppe Christiansen, adm. direktør i formueforvalteren Maj Invest, i et notat.

De nyeste aftaler på både minimal- og normallønsområdet herhjemme peger ifølge økonomer på lønstigningstakter i omegnen af 5,5 pct. om året de kommende år. Det er den højeste stigningstakt siden slutningen af 1980’erne. 

Selvom de delvist kompenserer for reallønstabet i 2022, er de ifølge økonomer også et udtryk for, at arbejdsmarkeder på tværs af mange vestlige lande strammer til i takt med at flere går på pension. 

Samtidig betyder voksende geopolitiske spændinger ifølge Maj Invest, at virksomheder er mindre tilbøjelige til at flytte arbejdspladser til lavtlønslande som Kina.

Efter flere årtier med stigende ulighed i mange vestlige lande, og med udsigt til stigende automatisering, vil regeringer ifølge bl.a. kapitalforvalteren Amundi Asset Management også forsøge at sikre lønmodtagere en større del af værdiskabelsen i virksomhederne.

»Der bliver efterhånden stillet flere og flere spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig er virksomhedens del af værdierne. Der kommer tiltag, der bevirker, at arbejde honoreres højere,« siger Kasper Elmgreen, aktiechef i Amundi Asset Management. 

Udviklingen vil lægge pres på nogle virksomheders overskud og være med til at holde inflationen oppe, vurderer bl.a. Sydbank og Maj Invest. 

I tysk industri tyder det ifølge Sydbank på lønstigninger over 5,2 pct. i år og på mere end 3,4 pct. i 2024.

En lønstigningstakt i USA på 4,4 pct. lige nu understreger ifølge banken også, at stigningerne i 2023 bliver højere end i de seneste mange år. 

Samtidig ses lønstigninger på 12,5 pct. i Polen og 18 pct. i Ungarn, som ifølge banken øger omkostningerne for mange danske virksomheder, som har flyttet arbejdspladser dertil. 

En stigning på 5 pct. i løn på tværs af organisationen hos de største danske børsnoterede selskaber rammer ifølge en analyse fra Sydbank meget forskelligt, alt efter hvor meget lønnen udgør af omkostningerne. 

I ca. halvdelen af selskaberne ville indtjeningen i 2022 have været mellem 0 og 10 pct. lavere, viser analysen. For resten ville slaget have været på mellem 10 pct. og mere end 15 pct. 

»Regningen fra medarbejderne vil gøre et betydeligt indhug i selskabernes rentabilitet, men det rammer vidt forskelligt fra selskab til selskab,« siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

En del af de højere lønomkostninger vil blive overvæltet i højere priser og dermed presse inflationen til »1-2 pct. højere, end det vi har set siden år 2000,« vurderer Jeppe Christiansen. 

Udviklingen vil markere et vendepunkt efter flere årtier, hvor arbejdstagerne ifølge fagbevægelserne i mange vestlige lande er blevet underbetalt. 

Analyser af bl.a. CO Industri herhjemme indikerer, at danske industrivirksomheder igennem en årrække har beholdt en større del af de realiserede produktivitetsgevinster end før. 

Ifølge analysen steg timeproduktiviteten i dansk industri med næsten 6 pct. om året i gennemsnit fra 2011 til 2020.

Timelønnen steg ifølge analysen dog kun med mindre end halvdelen pr. år. 

Dansk Metal og Kasper Elmgreen peger på, at lønkvoten i industrien, der angiver hvor stor del af virksomhedernes værditilvækst, der tilfalder lønmodtagerne, er faldet støt siden starten af 2000-tallet både herhjemme og i mange vestlige lande. 

»For fagbevægelsen er det en fortælling om, at lønstigningerne har været små i en lang årrække. Det gik ok, så længe inflationen var lav, men nu er inflationen stukket af. Det giver en fortælling om, at arbejdsgiverne ikke vil til lommerne,« siger Søren Kaj Andersen, arbejdsmarkedsforsker og centerleder i FAOS på Københavns Universitet. 

Forskning fra bl.a. Københavns Universitet og Finansministeriet viser dog, at tendensen i stor udstrækning er koncentreret omkring de såkaldte superstjerner - store globale selskaber som f.eks. Novo Nordisk og A.P. Møller-Maersk – der er meget profitable.

De er så produktive, at lønmodtagernes andel af værdiskabelsen falder, selvom lønningerne i disse selskaber er steget mere end i mere lokale selskaber. 

I de 99 pct. mindste selskaber herhjemme – målt på værdi - er lønkvoten således steget med 3 pct. de seneste årtier, mens den er faldet med omtrent 15 pct. for industrien som helhed, viser forskning fra Morten Olsen, lektor i økonomi på Københavns Universitet, som forsker netop i superstjernernes indflydelse.

»Vi ser indenfor mange områder, at de største tager en større del af kagen. Det ser vi indenfor forfatterskaber, virksomheder og sport,« siger Morten Olsen.

»Hvis du rent faktisk vendte rundt på globaliseringen over de seneste 20 år så ville du formodentlig se en omvendt tendens. Men jeg har svært ved at forestille mig, at globaliseringen vender i en sådan grad,« fortsætter han.