Sådan sejlede Schweiz helt udenom den tårnhøje inflation

Schweiz ser ud til helt at undslippe den høje inflation, som siden udgangen af 2021 har plaget det meste af verden og i særdeleshed dets europæiske naboer. 

Schweiziske forbrugerpriser steg kun 2,8 pct. sidste år og spås at stige hhv. 2,4 pct., og 1,5 pct. i år og næste år, ifølge en ny prognose fra den tyske storbank Deutsche Bank. 

Til sammenligning steg inflationen i eurozonen med 8,4 pct. sidste år og vil ifølge banken stige 6 pct. i år. 

Hos landets største naboer som Tyskland steg inflationen næsten 7 pct. sidste år og forventes at lande på 6,1 pct. i år. I Italien steg forbrugerpriserne med 8,7 pct. sidste år og vil i år ligge på 6,4 pct., ifølge Deutsche Bank. 

Udviklingen skyldes en lang række faktorer, som gør Schweiz’s økonomi fundamentalt anderledes fra mange af de andre europæiske lande, vurderer Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen, analytiker hos Danske Bank.

»Det er ikke overraskende, at inflationen stadig er lavere end i resten af Europa, da Schweiz skiller sig ud på mange områder,« siger Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen, analytiker hos Danske Bank.

Hun peger bl.a. på at Schweiz er det land i Europa, som mest aggressivt har benyttet sig af prislofter på varer og tjenester de seneste år.

Bl.a. har man lagt et loft over stigningen i sundhedsudgifter, som ellers fylder godt i landets forbrugerprisindeks.

Dertil skal lægges at både energiproduktion og energiforbrug i Schweiz ifølge Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen er meget anderledes end i de fleste andre europæiske lande. 

Landets omtrent 1500 søer gør det muligt at bruge vandkraft særligt om sommeren. Landet deltager ikke lige så intensivt på det europæiske el-marked som mange andre. 

Omtrent halvdelen af energiforbruget i 2021 kom fra atomkraft og vandkraft, hvorimod gas og olie kun udgjorde hhv. 12 pct. og 35 pct, fortæller hun. I Tyskland udgjorde gas hele 26 pct. af energiforbruget.

»Det var blandt andet med til at elpriserne lå stort set fladt igennem hele 2022 for Schweiz, men eksploderede i Tyskland,« siger Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen.

Dertil har landets stærke valtua - francen - lagt en dæmper på priserne på importerede varer og tjenester.

Endelig har landets centralbank i mange år kæmpet en indædt kamp mod inflation, og var ikke nær så ekspansiv i sin pengepolitik som Den Europæiske Centralbank under pandemien. 

Banken var også ude med rentestigninger før ECB, da inflationen alligevel begyndte at snige sig opad i 2022. 

Den strenge kurs mod inflationen har ifølge Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen bevirket, at schweizerne heller ikke forventer den stiger særlig meget. 

I sidste ende har det gjort livet sværere for virksomheder, som ville hæve deres priser – så det har de undladt, i modsætningen til i f.eks. Danmark hvor inflationen landede på 8,5 pct. sidste år.

De seneste inflationstal på omtrent 3 pct. - selvom de er lavere end i resten af Europa - er dog de højeste siden 1994. 

Francen er også faldet en smule i værdi mod euroen de seneste måneder.

Det har fået fået centralbanken op på dupperne igen, og der kan i følge Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen være yderligere stramninger i pengepolitikken er på vej - det selvom inflation på omtrent 3 pct. er et drømmescenarie for mange andre lande.