- Opdateret 15/03/2023 kl. 10:07
Nationalbanken kommer med ny advarsel - opfordrer til stram politik
Risikoen for, at inflationen bider sig fast, er ikke drevet over, lyder det fra Nationalbanken, som igen, igen opfordrer til at føre en stram finanspolitik.
Nationalbanken er igen kommet med en klokkeklar opfodring til politikerne på Christiansborg. Selv om den danske økonomi står over for en afmatning i væksten, er risikoen for, at den høje inflation bider sig fast, nemlig ikke drevet helt over. Derfor skal der ikke trædes på den finanspolitiske speeder, men i stedet føres en stram økonomisk politik, lyder det i en ny analyse af den danske økonomi fra Nationalbanken.
Nationalbanken venter, at den høje inflation vil aftage i de kommende år, men lønudviklingen kan meget vel gå hen og udskyde tidspunktet for, hvornår prisstigningerne kommer ned på et mere normalt niveau.
»Danmark og hele euroområdet står over for de samme udfordringer i forhold til at få inflationen ned. Begge steder er der udsigt til høje lønstigninger, og vedvarende lønstigninger i den størrelsesorden er ikke foreneligt med lav og stabil inflation på længere sigt,« udtaler nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen i en pressemeddelelse.
Det er ikke første gang, at man i Nationalbanken har opfordret politikerne til at føre en stram økonomisk politik. Det slog den forhenværende nationalbankdirektør Lars Rohde flere gange på tromme for, inden han gik på pension i begyndelsen af året. Tidligere opfordrede man fra Nationalbankens side til, at der skulle strammes med, hvad der svarede til 1 pct. af BNP i forhold til den samlede efterspørgsel.
Nationalbanken fører ikke en selvstændig pengepolitik, da den danske krone er bundet op på euroen. Det betyder, at renteudviklingen i Danmark mere eller mindre er bundet op på renteudviklingen i Den Europæiske Centralbank (ECB). Her har man strammet sin pengepolitik i bestræbelserne på at få inflationen under kontrol.
Nationalbanken peger på, at inflationen i fjor endte på 8,5 pct., og i Nationalbanken venter man, at den falder til 4 pct. i 2023, mens den for 2024 og 2025 ventes at aftage yderligere til henholdsvis 3,6 pct. og 3 pct. Det er lavere energipriser, som ventes at give et markant fald i inflationen, mens højere lønstigninger omvendt trækker i den modsatte retning, lyder det fra Nationalbanken.
»Der er ikke plads til at øge presset i dansk økonomi. En stramning af finanspolitikken kan blive aktuel, hvis der opstår tegn på øget risiko for en selvstændig dansk løn-pris-spiral,« lyder det fra Christian Kettel Thomsen.
Nationalbanken venter, at væksten i bruttonationalproduktet (bnp) ender på 0,9 pct. i år. I sin seneste prognose for dansk økonomi fra september lød skønnet for væksten i år på minus 0,1 pct.