Trods bankkrise og alvorlige revner i økonomien: Centralbankerne vil sende renterne længere op de kommende måneder

De ledende centralbanker vil stramme skruerne omkring økonomien og finansmarkerne endnu mere de kommende uger og måneder, selvom de seneste dage har vist, at den skrappe pengepolitik allerede har alvorlige konsekvenser. 

Det vurderer en lang række økonomer, storbanker og den danske nationalbank, kort før Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag satte sine renter op med yderligere 0,5 procentpoint. 

Den store amerikanske storbank BNY Mellon, regner med at ECB vil hæve sine renter med omtrent 0,5 procentpoint yderligere de kommende måneder, selvom økonomien skulle få det gradvist værre.

»Meget har ændret sig de seneste dage, men ECB har løftet renterne ind i en recession to gange før. Givet de skrappe udtalelser fra banken på det seneste, kan vi ikke udelukke, at man vil lave den samme fejl igen,« skriver Sebastian Vismara, senior global makroøkonom i BNY Mellon Investment Management.

Torsdag eftermiddag sendte ECB sin toneangivende rente til 3 pct. For kun syv måneder siden lå den på minus 0,5 pct.

I næste uge ventes den amerikanske centralbank Federal Reserve at følge efter med en rentestigning, der kan sende bankens toneangivende rente op i omkring 5 pct. - fra et rundt nul i starten af sidste år. 

Og svenske Riksbanken vil ifølge Sydbank og Danske Bank sende en rentestigning på hele 0,75 procentpoint afsted på sit kommende møde.

Forsøget på at dæmpe inflationen med højere renter sker, selvom konsekvenserne bliver mere og mere tydelige.

Sidste år faldt en række kryptoselskaber omkuld, bl.a. fordi investorerne fik et bedre alternativ, da renterne steg. I efteråret røg flere britiske pensionsselskaber i problemer, fordi rentestigningerne havde udhulet værdien af deres likvide beholdninger.

Og i løbet af den sidste uge gik tre mindre og mellemstore amerikanske banker så i jorden, bl.a. fordi de højere renter havde mindsket værdierne på deres balancer. 

Onsdag faldt aktiekursen på schweiziske Credit Suisse omtrent 30 pct., da bankens hovedaktionær opgav at smide flere penge ind i selskabet. Det sendte kurserne på en lang række andre større europæiske banker som franske BNP Paribas og tyske Deutsche Bank voldsomt ned. 

Eftersom ECB også er ansvarlig for finansiel stabilitet i eurozonen, pressede balladen markedets forventninger til torsdagens rentestigning ned til 0,25 procentpoint at dømme ud fra priserne på futuresmarkedet. 

»Reelt set er det en form for tillidskrise, hvor investorerne er meget nervøse for, om der er flere skeletter i skabet, som vælter ud i de kommende timer og dage. Vi forventer fortsat en fast hånd og en renteforhøjelse på 0,50 procentpoint fra ECB, men intet er givet på nuværende tidspunkt,« skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Ifølge Paul Brain, obligationschef i kapitalforvalteren Newton Investment Management, der forvalter omtrent 700 mia. kr., presser usikkerheden ECB til at handle kontant. 

»Hvis de ikke hæver renterne, kan det skabe en masse bekymringer. Folk vil spekulere over, hvad ECB ved om bankerne, som de ikke gør,« siger Paul Brain.

»Der er ikke noget, der har ændret sig ved inflationen eller på arbejdsmarkederne i Europa pga. bankkrisen i USA. Det kan dog vise sig at være anderledes, hvis ikke man finder en løsning på Credit Suisses problemer.«

Kombinationen af den stigende usikkerhed og de stigende centralbankrenter bringer ifølge amerikanske Citigroup muligheden for en europæisk recession tilbage på bordet.

Den tog mange storbanker ellers ud af deres prognoser hen over vinteren, da det stod klart, at energipriserne ikke ville stige som ventet. 

I Sverige er boligmarkedet allerede faldet mere end 15 pct. fra toppen, og landets økonomi balancerer ifølge Nordea på kanten af en alvorlig nedtur. 

Herhjemme gør den stramme pengepolitik også efterhånden ondt. Et treårigt boliglån er på omtrent et år gået fra at have en negativ rente til en rente på omkring 4 pct. 

I sin nye prognose venter Nationalbanken nu et samlet fald i de danske huspriser på ca. 10 procentpoint fra 2022 og frem mod slutningen af 2024. De er allerede faldet omkring 10 pct. siden toppen sidste sommer.

I bankens forrige prognose ventede man et fald på et par procentpoint i samme periode. 

Forklaringen er de højere renter, som for alvor begynder at bide i boligkøbernes budgetter, mener Nationalbankens nye chef Christian Kettel Thomsen. 

Men han forventer dog stadig endnu højere renter fra ECB - ikke mindst fordi lønstigningerne ser ud til at accelerere kraftigt i år. 

»Inflation er et hovedfokus for centralbankerne. Vi ser en stadig strammere pengepolitik foran os,« siger Christian Kettel Thomsen. 

Han regner dog ikke med, at de højere renter vil skabe en bankkrise herhjemme.

»Vi har ikke et billede af, at det der er sket i USA, spiller direkte ind i Danmark. Vi ser ikke for os, at der ligger noget og ulmer, som vil føre til en egentlig krise herhjemme,« siger Christian Kettel Thomsen.

Trods de store rentestigninger vidnede februar måneds tal om en overraskende sejlivet inflation i eurozonen og herhjemme. 

Årsstigningen i den såkaldte kerneinflation, der fremkommer når man trækker den volatile energi og de uforarbejdede fødevarer ud af forbrugerpriserne, steg til 5,6 pct. i eurozonen. Det er milevidt fra ECB’s inflationsmålsætning på 2 pct.

I Sverige ligger kerneinflationen nu på 9,3 pct., mens den også var stabil på omtrent 5,5 pct. i de seneste tal fra USA.

Herhjemme regner Nationalbanken med, at kerneinflationen stiger til 6,2 i år og ligger på 4,3 pct. næste år. Det er også langt højere end i prognosen fra september. 

»Selvom bølgerne går højt på markederne lige nu, skal vi nok se solide fald i kerneinflationen, før der kan tales om rentesænkninger i USA og eurozonen,« skriver Jim Reid, strateg i Deutsche Bank.