De fejlede under finanskrisen: Nu anklages kreditvurderingsfirmaer igen for grove fejl under den seneste bankuro

Verdens største kreditvurderingsbureauer blev efter finanskrisen kritiseret for at have sovet i timen. Nu har de seneste ugers uro, der er forårsaget af en række mindre bankers store tab på deres obligationsbeholdninger, sendt dem tilbage i fedtefadet. 

Noget tyder nemlig ifølge eksperter på, at Moody’s Investors Service, Fitch Ratings og Standard & Poor’s måske har sovet i timen igen.

»Under finanskrisen var de sent ude og begyndte pludselig at nedjustere ratings på mange obligationer, som faldt helt vildt i værdi. Det er lidt samme historie denne gang. De så ikke udfordringerne ved rentestigningerne, og nu er de måske sent ude igen,« siger Jesper Rangvid, professor i finansiering på Copenhagen Business School.

Før finanskrisen undervurderede bureauerne ifølge den amerikanske finanskrisekommission, hvor meget boligpriserne i USA og Europa kunne falde. De gav derfor alt for høje kreditvurderinger til en række spekulative boligobligationer. 

Da boligmarkedet styrtdykkede, faldt værdien af obligationerne drastisk og spredte mistillid i hele det finansielle system. Da bureauerne smækkede vurderingerne i bund på en lang række banker og papirer på samme tid, fik det blot panikken til at rulle endnu hurtigere.

Denne gang kritiseres kreditvurderingsbureauerne for at undervurdere, hvor hurtigt renterne kunne stige. 

Dermed undervurderede de også de potentielle kurstab i bankernes beholdninger af ellers sikre obligationer. De har har måske også undervurderet risikoen for, at bankerne bliver nødt til at realisere tabet, hvis mange indskydere på én gang trak deres penge ud. 

»Når renterne stiger, svækker det balancen hos de banker, der holder mange obligationer. Ratingbureauerne får måske ikke lavet den sammenhæng mellem, at der sker noget i makroøkonomien, og at der sker noget for den enkelte virksomhed,« siger Jesper Rangvid. 

Finanskrisekommissionen i USA og det ekspertudvalg, som Jesper Rangvid stod i spidsen for herhjemme, placerede i 2010’erne en del af skylden hos kreditvurderingsbureauerne, fordi de ikke så faren i tide – og ifølge nogle eksperter ligefrem lukkede øjnene for den.

De seneste ugers udvikling understreger ifølge Rangvid igen problemerne ved, at finansmarkedet lægger så stor vægt på vurderinger fra bureauer, der gang på gang overser væsentlige risici. 

Når bureauerne fanges på det forkerte ben, kan det endda være med til at forstærke panikken i markedet.

Rygtet om en pludselig nedjustering fra Moody’s i kreditvurderingen af amerikanske Silicon Valley Bank (SVB) var ifølge bl.a. Danske Bank med til at udløse stormløbet blandt indskydere, der gerne ville hæve deres penge – og som i sidste ende sendte banken i armene på myndighederne.

Samtidig er der stadig kritik af bureauernes grundlæggende forretningsmodel. Selvom man efter finanskrisen gjorde forsøg på at gøre op med bureauernes aflønningsmodel – de betales stadig af de selskaber, som de bagefter giver karakterer – er det stadig grundlæggende den samme model, de kører med i dag. 

»Der er stadig potentiale i at skabe en interessekonflikt. Nedjusterer de banken, så den går ned, så risikerer de også at miste en kunde,« siger Jesper Rangvid.

Efter en serie hidsige rentestigninger fra den amerikanske centralbank, som løftede den korte rente fra 0 pct. til omtrent 4,6 pct. på lidt over et år, røg de to amerikanske banker Signature Bank og SVB ud i problemer.

Men kort før de i denne måned måtte overtages af de amerikanske myndigheder, havde de begge kreditvurderinger oppe i den såkaldte investment grade-kategori, der normalt gives til de sundeste virksomheder.

First Republic Bank, der har modtaget redningspakker af både myndigheder og andre banker i marts, havde også en vurdering i investment grade, før bankens problemer eskalerede. 

Og den kriseramte schweiziske storbank Credit Suisse, der i den forgangne weekend måtte lade sig opsluge af rivalen UBS, havde i februar en kreditvurdering på mellem A og BBB+ af de tre store bureauer, hvilket på papiret også placerede virksomheden i den sundeste kategori af udstedere.

Den 8. marts havde bankens seniorgæld f.eks. en vurdering på A3 fra Moody’s, altså et godt stykke oppe i den sundeste kategori. Selskabet havde haft denne vurdering i mere end et årti trods voldsomme op- og nedture.

Samtidig viste prisen på konkursforsikringer (credit default swaps) skrevet på banken dog ifølge Moody’s egne beregninger, at markedet satte en vurdering svarende til B på gælden. Det er et godt stykke nede i kategorien ’spekulativ’, der normalt gives til de mest usikre papirer. 

I to omgange fra den 8. marts til den 10 marts nedjusterede Moody’s så bankens seniorgæld fra A3 til den laveste karakter C. Det er 14 hak på tre dage, hvis man inkluderer alle mellemtrin.

»Omstændigheder i banken burde have udløst et fald i kreditvurderingen uger, hvis ikke måneder, før,« skrev Marc Joffe, forsker i den amerikanske tænketank Cato Institute, forleden.

De andre problembanker så også deres kreditvurderinger styrtdykke på få dage.

Udviklingen er kommet bag på mange investorer, der til daglig bruger kreditvurderinger som en vigtig del af deres analysearbejde. 

Men så alligevel ikke. Den underminerer ifølge Kristian Brinch Hansen, obligationschef hos kapitalforvalteren Investering & Tryghed, igen tilliden til kvaliteten af vurderingerne. 

»Både ratingbureauerne og myndighederne er blevet overraskede igen. Det er efterhånden svært at stole på deres analyser. Det er vigtigt at lave sit eget analysearbejde,« siger Kristian Brinch Hansen.

En lang række andre banker risikerer ifølge eksperter nu også at få deres kreditvurderinger nedjusteret. Det kan udløse store fald i værdien af deres obligationer og gøre det dyrere for dem at rejse kapital, vurderer eksperter.

Ifølge Moody’s har man dog ikke været for sent ude. 

»Moody’s gjorde gentagne gange opmærksom på risikoen hos de regionale banker fra juni 2022 og frem i takt med, at renterne begyndte at stige. Vi overvåger vores vurderinger løbende og justerede hurtigt vurderingerne på en række regionale banker i USA, da kreditbetingelserne blev værre,« skriver Moody’s i en email til Finans.

I en rapport fra den 8. februar advarede Moody’s om, at manglende likviditet og højere renter på bankernes gæld kunne blive et problem for nogle institutter. Den blev dog ikke fulgt af ændringer i kreditvurderingerne.

I en anden rapport fra december - Moody’s årlige gennemgang af banksektoren - beskriver bureauet udsigterne for de amerikanske banker som »stabil«.

I S&P’s årlige rapport fra november karakteriserede man helbredet i de amerikanske banker som god, og at risici var faldende. Andre rapporter fra S&P i januar og marts pegede på den stigende risiko for tab på bankernes obligationsporteføljer - men det udløste ikke konkrete handlinger fra S&P. 

Fitch Rating har ligeledes sendt en række rapporter til Finans der lufter forskellige risici, men heller ikke her gav det anledning til ændringer i konkrete kreditvurderinger. 

S&P og Fitch Ratings vendte begge tilbage, men ønsker ikke at udtale sig til citat i denne artikel.