Eksperter: Virksomheders jagt på højere overskud presser inflationen op

Stigende omkostninger har efterladt mange virksomheder med lavere overskudsgrader.

Noget tyder ifølge eksperter dog på, at de har sat jagten ind på at genetablere deres indtjening eller endda forsøger at pumpe den op til nye højder.

Det kan gøre inflationen sværere at slippe af med og dermed forlænge tiden med højere renter, advarer de.

»I mange brancher steg omkostningerne hurtigere end priserne, da inflationen for alvor accelererede. Mange virksomheder vil gerne indhente det forsømte. Så skal priserne op eller omkostningerne ned. Det er svært at sænke sine omkostninger,« siger Søren Hove Ravn, lektor i økonomi på Københavns Universitet og medlem af den forrige regerings inflationsudvalg.

Inflationsproblemet startede i midten af 2021 med stigninger i priserne på virksomhedernes input – de såkaldte producentpriser.

Trods et par spektakulære eksempler, som da rederigiganten A.P. Møller-Mærsk landede danmarkshistoriens dengang største overskud i 2021, turde mange virksomheder ikke at sætte deres egne priser kraftigt op.

Herhjemme steg producentpriserne med 6,9 pct. mod slutningen af 2021, mens forbrugerpriserne kun steg 3,1 pct.

I løbet af 2022 begyndte virksomhederne i stigende grad dog at føre omkostningerne videre til deres kunder. Det var sammen med et hop i energipriserne med til at sende væksten i forbrugerprisindekset op til 10,1 pct. i oktober.

Udviklingen er ifølge bl.a. storbanken UBS blot blevet stærkere i 2023, i takt med at forbrugerne i stigende grad accepterer højere priser.

Nogle virksomheder forsøger endda at udnytte inflationen til at skubbe indtjeningen højere op end før, vurderer bankens cheføkonom, Paul Donavan.

Jagten på højere overskudsgrader er nu den væsentligste drivkraft bag den hjemmeproducerede inflation i Europa, mener han.

»Inflation skabt af jagten på højere overskudsgrader, er en inflation drevet af spin og ikke substans. Det er, når virksomheder spinder en historie, der overbeviser deres kunder om, at prisstigninger er fair, når de i virkeligheden blot øger indtjeningen,« skrev Paul Donovan i en note forleden.

Udviklingen har fået centralbankchefer i både Storbritannien og eurozonen til at råbe vagt i gevær.

Bl.a. advarede den britiske centralbankchef, Andrew Bailey, i en tale i sidste måned virksomhederne mod, at deres jagt på overskud kunne skabe en mere permanent inflation.

Overskudsgraden i virksomheder i eurozonen steg ifølge beregninger fra Den Europæiske Centralbank (ECB) til omtrent 8,6 pct. i året, der sluttede i marts, mod et gennemsnit på 7,2 pct. i 2019.

Halvdelen af det indenlandske prispres i eurozonen kunne i fjerde kvartal 2022 forklares med de stigende overskud, påpeger analysen.

»I nogle industrier stiger indtjeningen hurtigt. Detailhandelspriser stiger skarpt, selvom engrospriserne er faldet i et stykke tid,« sagde Fabio Panetta, der sidder i ECB’s bestyrelse, i en tale forleden.

»Det indikerer, at nogle virksomheder udnytter usikkerheden fra den høje inflation og uoverenstemmelser mellem udbud og efterspørgsel til at øge deres marginer og til at hæve priserne til langt over, hvad der er nødvendigt til at absorbere de stigende omkostninger,« fortsatte han.

Herhjemme har vi set fænomenet udspille sig visse steder i transport- og energibranchen, men det er ikke udbredt, vurderer nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.

Ikke desto mindre viser en analyse fra Nationalbanken, at den såkaldte enhedsprofit – der viser overskuddet i forhold til de producerede mængder – nu ligger omtrent 21 pct. højere for hele økonomien sammenlignet med i 2019.

Den ligger omtrent 40 pct., højere i byggeriet, mens den er faldet 35 pct. i industrien.

Også i visse dele af detailhandlen er indtjeningen på vej op med hastige skridt.

Forbrugerprisindekset på fødevarer er således steget med næsten 19 pct. siden begyndelsen af 2022.

I samme periode er FN’s globale fødevareprisindeks faldet med 21,9 pct. på råvarebørserne.

Udviklingen repræsenterer ifølge tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen dog nok en normalisering af indtjeningerne mere end en ublu udnyttelse af inflationen.

»Jeg køber, at stigende overskudsgrader er en del af inflationsproblemet lige nu. Men jeg ser ikke tegn på, at konkurrencen er brudt sammen. Det betyder, at virksomhederne ikke bare kan blive ved med at løfte deres priser. Får vi et pres nedad på inflationen, så får vi også et fald i overskudsgraderne,« siger han.