Prisstormen løjer mere af: Inflationen er på det laveste niveau i mere end et år
For sjette måned i træk er inflationen aftaget, viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Også den tidligere så drilske kerneinflation peger nedad.
Den voldsomme prisstorm, som trak ind over den danske økonomi i kølvandet på coronakrisen med den højeste inflation i flere årtier, fortsætter med at klinge mere og mere af.
Fra marts til april aftog inflationen fra 6,7 pct. målt på årsbasis til 5,3 pct., og dermed er inflationen aftaget de seneste seks måneder, viser den månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik.
»Det er en kærkommen nyhed for de danske forbrugere, at inflationen falder mærkbart. Det betyder dog ikke at priserne falder,« skriver Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.
I Nykredit kalder man faldet i inflationen for overraskende stort, men også her påpeger man, at det er en postgang for tidligt at kalde inflationen for et overstået problem.
»Selv om benzin-, diesel- og gaspriserne – modsat sidste år – trækker inflationen ned, så er prisen på mange andre ting steget. Særligt fødevarepriserne trækker op, men også huslejen og restaurantbesøget er blevet markant dyrere,« skriver Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, i en kommentar.
Herhjemme toppede inflationen i oktober 2022, hvor den nåede op på 10,1 pct. Siden er det kun gået én vej for inflationen, og den ramte i april det laveste niveau siden marts 2022.
Ser man på inflationen i de seneste årtier, er der fortsat tale om det højeste niveau, og ifølge beregninger fra Sydbank svarer inflationen på 5,3 pct. til, at en årlig ekstraregning på ca. 25.000 kr. for en børnefamilie.
»Inflationen er med andre ord stadig et stort hovedbrud for privatøkonomien,« skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.
Tidligere har den såkaldte kerneinflation, hvor man ikke regner energi- og fødevarepriser med, vist sig at være drilsk, da den ikke er aftaget i samme tempo som den overordnede inflation. I april aftog kerneinflationen dog også, da den gik fra 6,4 pct. til 6,1 pct. Dermed er det faktisk kerneinflationen, som er den højeste.
»Det vidner om, at selv om den overordnede inflation daler, så har prisstigningerne bredt sig i danskernes forbrug. Kerneinflationen har større tilbøjelighed til at bide sig fast i modsætning til energi og fødevarer, hvor priser kan stige kraftigt og falde som en sten på kort tid,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.


