Vismændene afblæser nedturen og løfter deres skøn for dansk økonomi med 40 mia. kr.
Styrken i dansk økonomi er kommet fuldstændig bag på De Økonomiske Vismænd. Nu er det ved at blive for meget af det gode.
De Økonomiske Vismænd aflyser nedturen og kræver finanspolitiske opstramninger helt frem til 2025.
Man tog fejl af den positive udvikling i beskæftigelsen, i eksporten og i faldet i energipriserne, lyder det i vismændenes nye rapport.
»Vi er som mange andre overraskede over, hvordan beskæftigelsen trods inflation og højere renter fortsætter med at stige. Et markant fald i energipriserne og en meget positiv udvikling i eksporten gør, at det er gået bedre end frygtet, og som det ser ud nu, vil afmatningen derfor blive mere afdæmpet, end vi vurderede i efteråret,« siger Carl-Johan Dalgaard overvismand og til daglig professor i økonomi på Københavns Universitet.
I efterårets prognose var der lagt op til en vækstpause på tre år - bl.a. med et lille fald i bruttonationalproduktet (bnp) i år på 0,2 pct. - og et samlet fald i beskæftigelsen på 106.000 personer i år og næste år.
Med vismændenes ord dengang ventedes »en betydelig afmatning af dansk økonomi det kommende år,« drevet af dæmpede vækstudsigter for udlandet, den betydelige usikkerhed forbundet med energipriserne, en tårnhøj inflation og højere renter.
Men dansk økonomi har overrasket markant.
I den nye prognose har vismændene løftet deres skøn for bnp med 1,5 pct. point - svarende til omtrent 40 mia. kr. - i år og næste år sammenlagt. Økonomien vil nu vokse med 1 pct. både i år og næste år, lyder det.
Beskæftigelsen ventes nu at være hele 110.000 personer højere ved udgangen af næste år, end hvad man regnede med i efteråret.
»Det vi ser for os lige nu er noget nær den perfekte bløde landing i økonomien. Det er ret sjældent, at det sker. Manifesterer det sig, er det dog utroligt attraktivt,« siger Carl-Johan Dalgaard på et pressemøde tirsdag.
Det såkaldte beskæftigelsesgab, der viser hvor langt arbejdsmarkedet er fra sin langsigtede ligevægt, er nu stramt med 1,6 pct. næste år mod et skøn på -1 pct. i efteråret.
Det er selvom, at udsigterne for inflationen ikke er blevet bedre - tværtimod har vismændene løftet deres inflationsskøn næste år fra 0,8 pct. til nu næsten 3 pct.
Renteudsigterne er også skruet i vejret, så man nu forventer at et 30-årig realkreditlån skal gå til en rente på hhv. 4,8 pct. og 4,6 pct. i år og næste år.
Boligprisfaldet ser endda samlet også ud til at blive værre end frygtet i efteråret.
Trods alle disse modvinde er der alligevel udsigt til en stærk økonomi og et stramt arbejdsmarked så langt øjet række, vurderer vismændene.
Forklaringen er i følge vismændene primært, at usikkerheden om energipriser og energiforsyning fordampede langt hurtigere end ventet.
Det har sat sig i et højere forbrug og investeringer end ventet både herhjemme og på vores største eksportmarkeder som f.eks. Tyskland, vurderer de.
Nu står vi dog i modsætning til i efteråret med en situation, hvor presset på arbejdsmarkedet ser ud til at blive stort de kommende år.
Det øger risikoen for, at inflationen bider sig fast på et højt niveau.
I den nye prognose har man løftet sin prognose for lønstigninger til 5,8 pct. næste år. Det er højere end på noget tidspunkt i statistikken fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der går tilbage til 1995.
Kun i et enkelt kvartal i 1999 sneg lønvæksten sig op på 5 pct.
I efteråret mente man ikke, at regeringen skulle stramme yderligere op i finanspolitikken, fordi det kunne sende økonomien ud i en endnu dybere nedtur.
Nu vil man gerne have en stram finanspolitik helt til udgangen af 2024.
»I lyset af en høj inflation, der i stigende grad har bund i indenlandske faktorer, en beskæftigelse, der aktuelt vurderes at ligge mere end 3 pct. over det strukturelle niveau, og en udsigt til en mere moderat normalisering af situationen på arbejdsmarkedet, vurderer formandskabet, at finanspolitikken ikke bør være efterspørgselsdrivende frem mod 2025,« skriver vismændene.
