Prisstormen bremser op i Europa: Overraskende dyk i inflationen

Prisstormen, som i mere end et år har raseret i Euroområdet, kølede mere end ventet ned i maj. Således viser friske inflationsestimater fra det europæiske statistikbureau Eurostat.

Målt på årsbasis lød inflationen i Euroområdet i maj på 6,1 pct. mod 7,0 pct. i april. Forventningen var, at inflationstakten ville lande på 6,3 pct.

»Det er en fremragende nyhed for de europæiske forbrugere, at inflationen falder med hastige skridt. Inflationen er faldet mærkbart siden oktober sidste år, hvor inflationen toppede på 10,6 pct.,« fastslår Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

På samme tid lå den vigtige kerneinflation, hvor udviklingen i energi- og råvarepriserne ikke medregnes, på 5,3 pct. mod 5,6 pct. måneden inden.

Her regnede man med et lille fald til 5,5 pct.

»Det kan i høj grad tilskrives lavere prisstigninger på varer, fordi priserne på energi, råvarer og fragt er faldet, mens også prisstigningerne for tjenester falder,« fortsætter Kristian Skriver.

Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, påpeger, at de europæiske forbrugerpriser var uændrede fra maj til april. Det er væsentligt, da det danner et billede af, hvor inflationen er på vej hen.

»Stilstanden i de samlede forbrugerpriser fra april til maj peger på at inflationen hurtigt kan være på vej længere ned,« siger Allan Sørensen.

Flere af Europas vigtigste økonomier har den seneste uge offentliggjort deres inflationstal - og overraskelserne har nærmest stået i kø. Onsdag viste nye tal fra Tyskland, at inflationen kølede mere ned end ventet til 6,1 pct. i maj fra 7,2 pct. måneden forinden. Forventningen var 6,5 pct.

I Frankrig lød inflationen på 5,1 pct. i maj i forhold til 5,9 pct. i april, hvilket ligeledes var lavere end ventet. Sideløbende dalede inflationen i Spanien overraskende til 3,2 pct. mod 4,1 pct. måneden forinden.

Selvom inflationen i Euroområdet ser ud til at bevæge sig i den rigtige retning, så er det fortsat for tidligt at lade champagnepropperne flyve.

Prisstigningerne er langt over Den Europæiske Centralbanks (ECB’s) målsætning på 2 pct. Med andre ord vil dagens tal sandsynligvis ikke ændre ECB’s linje. Centralbanken har siden sidste år hævet sin rente voldsomt med 3,75 procentpoint til 3,25 pct. for at tøjle inflationen.

»ECB har siden sommer fundet rentehammeren frem, og hammeren har været i bevægelse lige siden til samtlige af deres rentemøder. Og et nyt slag venter om 14 dage, når renten forhøjes for 8. gang i træk. Det vil bringe renten op på det højeste 22 år,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Han konstaterer, at dagens tal kan være med til at give lidt lettelse til renterne, da inflationen er med til at danne grundlaget for udviklingen i renteniveauet.

»Omkring 275.000 boligejere med variabel rente skal have ny rente på lånet indenfor det kommende år. Renten hos ECB og Nationalbanken påvirker særligt boligrenterne med variabel rente i stor grad, og de fleste har allerede fået den højere rente at mærke,« skriver Jeppe Juul Borre.

Hos Sydbank regner cheføkonom Søren Kristensen også med, at ECB vil fortsætte med at hæve renten.

Han betoner, at arbejdsmarkedet i Europa er bomstærkt, og uden en stigning i denne, vil centralbanken fortsat have risikoen for en løn-pris-spiral hængende over hovedet.

»Konklusionen er derfor, at så længe økonomien holder stand, så er ECB nødt til at forsøge at spænde ben ved at hæve renterne og suge penge ud af økonomien,« skriver han.