Fortsæt til indhold

Dansk eksport og import falder og trækker handelsbalancen ned

Både eksporten og importen i Danmark gik tilbage i april. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Økonomi
MarketWire

Eksporten af varer faldt 1,2 pct. til 155 mia. kr., og importen faldt med 3,1 pct i april til 129 mia. kr.

- Den samlede eksport er over de seneste tre måneder faldet med 5,8 pct., mens importen er faldet med 7,4 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving, oplyser statistikkerne.

Samlet faldt handelsbalancen til 8,5 mia. kr. i april mod 9,4 mia. kr. måneden før.

Overskuddet i april på betalingsbalancen var på 35,6 mia. kr., viser opgørelsen. Det er 2,6 mia. kr. mere end i marts måned.

- Stigningen skyldes en stigning i overskuddet på handlen med varer, som følge af et fald i importen af varer, der krydser den danske grænse, skriver Danmarks Statistik.