Trods stort fald i inflationen: Renterne skal højere op

Det seneste års kraftige rentestigninger kan så småt kobles til faldende inflation i både USA og eurozonen.

Centralbankerne er dog ikke tilfredse endnu, og der er flere rentestigninger i horisonten, vurderer en række storbanker.

»Hvis centralbankerne har gjort nok, så skal de økonomiske nøgletal snart blive meget svagere. Det er bare ikke rigtig, hvad vi ser endnu. Arbejdsmarkederne er bomstærke i både USA og i eurozonen,« siger Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea.

Ledigheden i USA på 3,7 pct. er den laveste siden 1964. I eurozonen er den rekordlav. Boligmarkederne viser også tegn på stabilisering efter en periode med ildevarslende fald.

Samtidig er inflationen styrtdykket, hjulpet godt på vej af stort fald i energipriserne siden efteråret.

I USA er den mere end halveret siden sidste sommer til 4 pct. i maj, det laveste siden marts 2021. I eurozonen ligger den på 6,1 pct., det laveste i ni måneder.

Finansmarkederne elsker kombinationen af faldende inflation og modstandsdygtig økonomi.

Renterne handler sidelæns, og de toneangivende aktieindeks i både USA og Europa ligger nu mere end 20 pct. over bunden i midten af oktober. De fik endnu et løft i løbet af tirsdagen, da tallene for den amerikanske inflation ramte gaden.

Men centralbankerne er ifølge UBS, Deutsche Bank, Nordea og Citigroup stadig bekymrede.

Forleden overraskede centralbanker i Canada og Australien markedet ved at løfte deres renter, selvom mange havde regnet med, at de ville afstå.

»Bølgen af rentestigninger er ikke overstået endnu. Efter 10 år med meget lave renter, er der stadig et stykke vej før forbrugere, virksomheder og investorer har justeret sig ind efter de nye tider,« skriver David Folkerts-Landau, cheføkonom i Deutsche Bank, i en note til klienter forleden.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), ventes efter en pause på sit rentemøde onsdag også at forsætte sin stime af rentestigninger.

Storbankerne regner med, den skal op i 5,5 pct. eller endda så højt som 5,75 pct., før den stopper.

Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes ifølge bankerne også at hæve sine toneangivende renter på sit møde torsdag – til det højeste niveau i 22 år.

De regner også med en stigning på mødet i juli, så man når op på i 3,75 pct. – Citigroup regner endda med en rentetop på 4 pct.

Det vil i følge Nordea betyde højere boligrenter på flexlån herhjemme. Renten på de fastforrentede 30-årige lån flirter også igen med 6 pct. bl.a. fordi, den forventede økonomiske nedtur ikke har indfundet sig endnu.

Centralbankernes ildhu skyldes ikke mindst, at den mere sejlivede kerneinflation, som fremkommer, når man trækker energi og friske fødevarer ud af tallene, stadig ligger på 5,3 pct. på begge sider af Atlanten.

Det er et godt stykke over centralbankernes målsætning på omtrent 2 pct.

For det andet er der ifølge bl.a. Nordea også tegn på, at flere høje lønkrav slipper igennem lokale forhandlinger i både USA og eurozonen.

Det kan give inflationen et nyt skub senere på året, mener Anders Svendsen.

Deutsche Bank regner også med, at inflationen kan få et tryk opad under turistsæsonen i Europa i løbet af sommeren.

Udviklingen bekymrer centralbankerne, fordi den kommer, selvom de pengepolitiske renter i USA allerede er steget godt 5 procentpoint siden marts sidste år.

I eurozonen er de korte renter steget 3,75 procentpoint på mindre end et år.

Det burde ifølge storbankerne være nok at udløse en recession og presse ledigheden op.

Den økonomiske vækst i eurozonen var da også negativ med beskedne 0,1 pct. i de to kvartaler, der løber hen over vinteren. Men de seneste nøgletal peger på en mindre opblomstring i aktivitetsniveau.

Både UBS, Deutsche Bank og Citigroup regner med, at den amerikanske økonomi ryger i recession senere på året. Men den er endnu ikke at spore i tallene.

»Markedet vil snart fokusere på de bredere konsekvenser af de pengepolitiske stramninger. Risikoen for en recession I USA er nu oppe på 80 pct.,« skriver Beata Manthey, chefstrateg i Citigroup.