Danmarks Nationalbank går i ECB's fodspor: Hæver renten med 0,25 procentpoint

Nationalbanken hæver som ventet sin rente med 0,25 procentpoint og træder i fodsporene på Den Europæiske Centralbank (ECB), som i dag lavede den samme rentemanøvre for at tæmme den sejlivede inflation.

På mindre end et år er den danske rente steget fra -0,6 pct. til 3,1 pct. Med den seneste stigning er Nationalbankens rente den højeste i næsten 15 år.

»Siden i sommers har Nationalbanken leveret otte renteforhøjelser, og sendt renten langt væk fra det negative territorium, som prægede billedet i årevis. Og danskerne har mærket det direkte i form af rentestigninger,« konstaterer Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Han påpeger, at de danske boligejere det seneste år har oplevet at få et voldsomt gok med rentehammeren på deres realkreditlån.

Specielt lån med variabel rente rammes af renteløftet fra ECB og Nationalbanken, og i alt 275.000 danske boligejere står over for at få en ny rente på deres variable lån det kommende år.

»Boligejere med halvårlig rentebinding får næste gang fastsat rente ved udgangen af juni. Og der er udsigt til, at det igen bliver dyrere, når renten fastsættes om få uger. Hvis boligejerne skulle have ny rente i dag, så vil renten lande omkring 3,75 pct.,« siger han.

Sidste gang boligejerne fik en ny rente var ved årsskiftet. Her lå den i omegnen af 3 pct. Til sammenligning var den for et år siden negativ.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, bemærker, at danskerne ikke får en rabat på boligrenten i forhold til naboerne i Euroområdet, som de ellers har været vant til det seneste år.

Årsagen er, at den danske krone er svagere end tidligere, og Nationalbanken ikke har været nødt til at gribe ind mod efterspørgslen på valutaen ved at hæve renten lidt mindre end ECB.

»Så selvom kronen overordnet er til den stærke side, så er den ikke stærk nok til, at man behøver en større forskel mellem renten i eurozonen og renten i Danmark,« kommenterer han.

Men renteforskellen er fortsat stor set med historiske briller, hvilket hænger sammen med, at Danmarks økonomi er stærk, og overskuddet på betalingsbalancen bugner.

»Det resulterer i en stor efterspørgsel efter danske kroner og derfor er det også påkrævet med en lavere rente i end i eurozonen. For nuværende ser det dog ud til, at man har fundet en balance, hvor kronen er stærk, men ikke for stærk,« skriver han.

Forventningen er, at situationen vil fortsætte med at være sådan, og Nationalbanken med Christian Kettel Thomsen i spidsen vil følge trop, når ECB-chef Christine Lagarde de næste måneder ventes at hæve renten yderligere.

»Christine Lagarde signalerede da også i dag, at der fortsat er: ”more ground to cover” – ikke mindst i lyset af den nye stabsprognose, der opjusterer forventningerne til inflationen de kommende år,« skriver Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, i en kommentar.

»I Nykredit forventer vi, at Nationalbanken blot vil spejle rentestigningerne fra ECB de kommende møder. Så der ikke udsigt til flere rentegaver til de danske boligejere den kommende tid.«