Eksperter: Dansk økonomi er i verdensklasse

Dansk økonomi er ifølge en lang række eksperter bundsolid og på nogle områder direkte i verdensklasse.

Dermed er økonomien godt rustet til at klare den afmatning, som mange prognosemagere mener er på trapperne.

»Dansk økonomi er i verdensklasse. Vi ligger godt på næsten alle ranglister,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

»Der er ingen grund til at frygte en hård opbremsning i dansk økonomi,« fortsætter han.

Eksperterne peger bl.a. på dansk økonomis evne til at cruise stærkt igennem pandemien.

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, er vokset med næsten 8 pct. siden afslutningen af 2019, lige før coronaen ramte.

Det er ifølge Danske Bank mere end de andre nordiske lande og USA og mere end dobbelt så meget som i euro-området.

Økonomerne mener, at det bl.a. skyldes, at vores konkurrenceevne er bomstærk.

For andet år i træk indtog Danmark forleden førstepladsen blandt 64 nationer på den højt respekterede liste over verdens mest konkurrencedygtige økonomier, som udarbejdes af business-skolen Institute for Management Developments (IMD) i Schweiz.

IMD sammenlignede landene på 256 indikatorer, og Danmark scorede især højt inden for bl.a. åbenhed, infrastruktur, kompetencer og samfundsmæssige rammevilkår.

Danmark ligger i top tre sammen med Schweiz og Singapore på en anden respekteret rangliste fra den franske business-skole INSEAD, der rangordner lande efter kvaliteten af deres arbejdsstyrke.

Konkurrenceevnen har ifølge Danske Bank været med til at skabe en vækst på hele 21 pct. i vareeksporten siden udgangen af 2019, hvilket ifølge banken er »ekstraordinært stærkt.«

Vareeksporten i euro-området er til sammenligning steget kun 8 pct. i samme periode.

Især medicinalindustriens stærke position på sit marked spiller en rolle her, men også andre brancher byder ind.

Beskæftigelsen er steget med hele 42.000 personer det seneste år trods energikrise og historisk tab af realløn.

»Dansk økonomi står stærkt, når vi sammenligner os med rigtig mange andre,« siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank.

»Det betyder, at vi vil stå stærkt i en afmatning. Fordi vi har en god konkurrenceevne og nogle produkter og brancher, som er mindre følsomme over for nedgang, så vil vi også komme bedre igennem en nedtur i den globale økonomi,« fortsætter han.

Den stærke konkurrenceevne hjælper ifølge flere økonomer også til, at jobsikkerheden er høj herhjemme, og at mange virksomheder kan udbetale høje lønninger uden at miste markedsandele.

Det skaber et højt forbrug, som igen styrker den økonomiske vækst, lyder vurderingen.

Trods energikrise og inflation havde danskerne ifølge Eurostat således det næsthøjeste forbrug i EU sidste år, kun overgået af Irland. Det lå omtrent 30 procentpoint over gennemsnittet i EU.

Privatforbruget i første kvartal i år lå ifølge Danmarks Statistik 4,5 mia. kr. over niveauet umiddelbart før pandemien.

Men forbruget er ifølge eksperterne ikke et overforbrug, snarere tværtimod.

Husholdningerne sparede i første kvartal næsten 10 pct. af deres disponible indkomst op, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det var den næsthøjeste andel siden første kvartal 1999 og kun overgået af andet kvartal 2020, da pandemien rasede.

Den høje opsparing er sammen med den stærke konkurrenceevne med til at holde overskuddet på betalingsbalancen i den absolutte verdenstop.

I 2022 svarede overskuddet på betalingsbalancen til omtrent 13 pct. af BNP, hvilket er blandt de højeste i verden.

Vi har ifølge Nordea gennem mange år med overskud nu opbygget et tilgodehavende i udlandet svarende til to tredjedele af BNP.

Det store overskud på betalingsbalancen er ifølge Nordea også med til at skabe efterspørgsel efter danske kroner fra udlandet, som igen er med til at give Nationalbanken råderum til ikke at følge med i hver eneste rentestigning, som Den Europæiske Centralbank laver.

Det skærmer ifølge Helge Pedersen danske boligejere fra nogle af de voldsomme rentestigninger, der b.la. har ramt Sverige.

Samtidig ligger overskuddet på de offentlige finanser, der udgjorde omtrent 20 mia. kr. i første kvartal i år, også i den absolutte verdenstop.

Sidste år lød det på samlet set 97,4 mia. kr. – det højeste i EU målt i forhold til økonomiens størrelse - og på 103,5 mia. kr. i 2021.

Den offentlige sektors bruttogæld er nu på det halve af, hvad grænserne i EU tillader.

Lægger man gælden i husholdninger, virksomheder og det offentlige sammen, er Danmark ifølge Helge Pedersen et af kun en håndfuld rige lande, som har set sin samlede gældskvote falde de seneste år.

»Mange andre lande har taget gæld på. Vi har dybere lommer end de fleste,« siger han.

Det betyder ifølge Helge Pedersen, at regeringen kan spænde et langt stærkere sikkerhedsnet ud under økonomien, hvis det skulle blive nødvendigt, end stort set alle andre lande i EU vil være i stand til.

De solide offentlige overskud de seneste år skyldes ikke mindst afkastet på pensionsformuen i pensionsselskaberne, som sikrer staten indtægter fra pensionsafkastskatten.

Pensionsselskaberne lå ifølge Nationalbanken inde med beholdninger på godt 4.800 mia. kr. ved udgangen af første kvartal.

Det er et fald fra omtrent 5.100 mia. kr., da finansmarkederne toppede ved udgangen af 2021, men stadig næsten 1.500 mia. kr. større end ved udgangen af 2015.

Den store opsparing betyder ifølge flere økonomer, at de offentlige finanser er bedre rustet end de fleste til at håndtere de kommende årtier, hvor en aldrende befolkning vil kræve mere pleje og betaler mindre i skat.

»Med udsigt til nogle år med lavere vækst er det vigtigt at fremhæve, at dansk økonomi står på bundsolid grund. Beskæftigelsen slår stadig rekorder, og økonomien har aldrig været større. Danskerne er overordnet set velpolstrede med store opsparinger og en solid buffer,« skriver Lisette Rosenbeck Christensen, seniorøkonom i Arbejdernes Landsbank.