Europa sidder med aben: Problemerne med inflation er nu meget større end i USA
Inflationsproblemet begyndte i USA i 2021, men er nu langt værre i Europa, viser de seneste tal.
Mens man er ved at få bugt med inflationen i USA, er den ifølge økonomer stadig et stort problem i Europa.
Det peger enten mod høje renter for de europæiske boligejere til et langt stykke ind i næste år eller en økonomisk nedtur, vurderer eksperter.
»Inflationsproblemet er meget større i Europa lige nu,« siger Jesper Rangvid, professor på Copenhagen Business School.
»USA har været mindst et halvt år foran hele vejen igennem. Rentestigningerne kom i gang før, og de når i mål hurtigere end i Europa,« fortsætter han.
Torsdag viste kom tal for den amerikanske i juli.
Hovedtallet steg en smule til 3,2 pct. fra pct. i juni. Den mere sejlivede kerneinflation, der findes ved at trække energi og uforarbejdede fødevarer fra, faldt til 4,7 pct. fra 4,8 pct. i juni.
Julitallene fra eurozonen pegede derimod på en inflation og en sammenlignelig kerneinflation på hhv. 5,3 pct. og 6,6 pct. I Danmark steg kerneinflationen ligefrem til 5,3 pct.
Økonomerne hæftede sig især ved en opblomstring i inflationen på serviceydelser i Europa, som de mener er svær at lægge låg på igen.
I Danmark steg tjenestepriserne med hele 6,2 pct. i juli, mod 4,7 pct. måneden før.
Måske undervurderer tallene ifølge Jesper Rangvid endda inflationen i eurozonen og overvurderer den i USA.
Eurostat inkluderer nemlig ikke udviklingen i omkostningerne ved at eje en bolig, ligesom man f.eks. gør i USA og Danmark.
Lægger man dem oven i tallene fra eurozonen, har det ifølge beregninger fra Den Europæiske Centralbank (ECB) historisk lagt omtrent 0,2 procentpoint til kerneinflationen.
Fjerner man dem til gengæld fra de amerikanske tal, ender man ifølge Jesper Rangvid på en kerneinflation på kun 2 pct.
Det er Feds inflationsmålsætning.
»Hvis man ligesom i eurozonen undlod at inkludere boligen i de amerikanske tal, var problemet allerede løst,« siger Jesper Rangvid.
Inflationsproblemet, som startede i USA i 2021 bl.a. på grund af landets enorme hjælpepakker under pandemien, er nu altså hovedsageligt blevet et europæisk problem, vurderer Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
»Det ser rigtig fint ud i USA, men det gør det ikke i Europa,« siger Las Olsen.
Udviklingen vil ifølge Las Olsen tvinge ECB til at hæve renterne igen i løbet af efteråret til omtrent 4 pct., mens amerikanske Federal Reserve (Fed) med en rente på mellem 5,25 pct. og 5,5 pct. er færdig.
Ifølge Nordea er ECB også færdig med at hæve sine renter, men det er kun, fordi banken regner med, at der er en nedtur på vej i europæisk økonomi.
Den vil i løbet af efteråret og vinteren tvinge inflationen ned mod ECB’s målsætning på 2 pct., vurderer man.
Selv i det scenarie ser Nordea dog ikke rentesænkninger fra ECB før mere end halvvejs inde i 2024.
»Med de nøgletal man ser i Europa i dag ville ECB under normale omstændigheder helt klart sætte renterne ned. Men det kan man ikke, fordi kerneinflationen er så høj. Det er faktisk bekymrende, at den ikke falder mere, end den gør i Europa,« siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.
Inflationen tæskede hurtigt op i USA i løbet af 2021 og toppede i sommeren 2022. Siden er den faldet næsten lige så hurtigt igen, især hvis man opgør den som i eurozonen.
I eurozonen steg kerneinflationen langsommere og ser også ud til at falde langsommere igen, selvom europæisk økonomi har været hårdere ramt.
Det skyldes ifølge Las Olsen og Jan Størup Nielsen bl.a., at europæisk økonomi er mindre fleksibel end den amerikanske, og at ECB kom meget senere i gang med sine rentestigninger.
Arbejdsmarkedet er også strammere i Europa, og man ser nu bl.a. optræk til lønstigninger i mange lande, som kan forlænge inflationsproblemet, vurderer de.
Endelig er der ifølge ECB tegn på, at mange europæiske virksomheder har været ivrige efter at bruge inflationsfortællingen til at sætte deres priser op for at øge deres marginer.
Alle disse ting kan man se udspille sig i Tyskland.
Landets økonomi er blandt de mest svækkede af reallønsfaldet, de kraftige stigninger i energipriserne sidste år og en svag udvikling i kinesisk økonomi.
Alligevel ligger kerneinflationen stadig på 5,5 pct. i juli, viste friske tal fra det tyske statistikkontor tirsdag.
»Det vidner om, at det underliggende prispres er markant forhøjet i Tyskland og altså ikke kun drevet af midlertidige prisstigninger på energi og fødevarer,« skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.


