Mange økonomer taget i overdreven pessimisme: Nedturen kan stadig komme buldrende, advarer de

Langt de fleste økonomer så slet ikke inflationen komme i 2021. De har i år også undervurderet økonomiens modstandskraft overfor de store rentestigninger.

Men det betyder ikke, at økonomien nu kan gå på vandet, lyder advarslen fra en række eksperter.

Lærebøgerne Forsinkelsen Overraskelsen

Lærebøgerne

I november 2007 faldt ledigheden til 3 pct. Dengang var det den laveste sats siden 1974 og fortsættelsen på flere års fald i arbejdsløsheden i Danmark.

De Økonomiske Vismænd anbefalede derfor daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at stramme finanspolitikken. Ellers risikerede man en overophedning af økonomien, advarede de..

Hans svar er blevet danmarkshistorie.

»Jeg tror, der er økonomer, som må begynde at overveje at skrive lærebøgerne på universiteterne om, fordi det er meget lang tid siden, at økonomerne begyndte at advare om, at nu var ledigheden nået så langt ned, at nu ville det hele gå grassat. Det er faktisk ikke sket endnu,« sagde Anders Fogh Rasmussen dengang.

Men det var faktisk allerede ved at gå grassat.

Boligpriserne var for længst blæst ud af kurs, og boblen ved at briste.

Tal viste efterfølgende, at lønningerne i det private erhvervsliv steg med 5 pct. i 2007. Det var langt mere end på vores eksportmarkeder, og udviklingen ødelagde mange virksomheders konkurrenceevne.

Økonomien var derfor allerede på vej ind i en nedtur, da finanskrisen ramte i løbet af efteråret.

I årene efter argumenterede bl.a. vismændene for, at modellerne havde holdt stik hele vejen igennem. Man kan ikke køre med ekstremt lav ledighed og en lempelig finanspolitik, uden at økonomien på et tidspunkt koger over, mente de.

Men en lang række særlige faktorer havde trukket processen ud og maskeret nedturen.

Nu er vi igen i et af de øjeblikke, som udfordrer logikken i de økonomiske lærebøger.

Økonomien har i flere år slet ikke udviklet sig. Først forudså modellerne ikke inflationen i 2021, hvilket resulterede i, at centralbankerne kom for sent i gang med deres rentestigninger.

Dernæst reagerede økonomien ikke på de store rentestigninger og den høje inflation, som mange forventede. Nedturen er ikke indtruffet. Måske kommer den slet ikke, lyder det nu fra flere.

Det på trods af, at centralbankerne siden starten af sidste år har skubbet renten på et 30-årigt fastforrentet realkreditlån op fra 1 pct. til omtrent 5 pct. Og på trods af, at langt de fleste danskere har oplevet et historisk reallønsfald, som ikke indhentes foreløbig.

Alligevel er forbruget højt. Nordeas indenlandske kortomsætning lå mod slutningen af juni hele 20 pct. højere end i samme uge i 2019. Salget af rejser stryger derudad, selvom det som regel er det første, der ryger, når budgettet er presset.

Det danske bruttonationalprodukt (bnp) voksede med 0,2 pct. i andet kvartal, viste tal tirsdag. Det er ikke prangende, men stadig solidt, ligesom tallene fra store dele af eurozonen og i USA.

Beskæftigelsen steg med 10.000 personer, og ledigheden er tæt på det laveste niveau nogensinde i Danmark. Den er rekordlav i eurozonen.

Priser på huse og lejligheder er næsten steget med henholdsvis 4 pct. og 5 pct. de seneste fem måneder og har derved omtrent halveret faldet fra sidste år. Selv sommerhuspriserne, som ellers er de første til at dykke i økonomisk uvejr, er stort set ikke faldet.

»Jeg forstår det ikke. Især ikke det med sommerhusene,« siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.

»Alle økonomiske modeller ville tilsige, at vi skulle have haft et større økonomisk tilbageslag, end vi har fået.«

Forsinkelsen

Den Europæiske Centralbanks (ECB) egne modeller viser, at en varig stigning i bankens renter på 1 procentpoint koster 1,5 procentpoint på væksten over tre år.

Centralbanken har indtil nu hævet renterne med omtrent 4 procentpoint. Det indikerer, at økonomien allerede burde være hårdt ramt i år, fordi forbrugerne skærer ned, og virksomhederne fyrer folk.

Mange økonomer købte ind på denne tanke og forudså en krise i år. Men den er ikke kommet. De har derfor måttet justere deres skøn, så de reflekterer virkeligheden.

I vismændenes seneste prognose måtte man løfte skønnet for bruttonationalproduktet (bnp) med 1,5 procentpoint – svarende til omtrent 40 mia. kr. – i år og næste år sammenlagt.

Beskæftigelsen i det nye skøn var 110.000 personer højere ved udgangen af næste år, end man regnede med i efteråret.

Når man tager højde for stigninger i renteniveau og energipriser i modellerne, så burde det globale bruttonationalprodukt (bnp) være mellem 1 pct. og 2 pct. lavere nu, viser beregninger fra de økonomiske konsulenter i Oxford Economics.

»Den globale økonomi har vist sig at være overraskende modstandskraftig de seneste måneder,« skriver konsulenterne i Oxford Economics.

Spørgsmålet er, om den er gal med lærebøgerne, eller om det er et spørgsmål om, at særlige faktorer også denne gang forhaler den økonomiske tilpasning?

Hverken Jan Størup Nielsen fra Nordea, Jesper Rangvid, der er professor på Copenhagen Business School, eller Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, er klar til at skrive lærebøgerne om, selvom de alle er overraskede over udviklingen.

Bl.a. peger de alle på, at mange husholdningers privatøkonomi var ekstremt solid efter pandemien.

Dertil er rentestigningerne kommet så hurtigt, at de endnu ikke er slået fuldt igennem i virksomheder og forbrugeres adfærd. Det forhaler tilpasningen mod de højere låneomkostninger.

Kun Sverige har opført sig nogenlunde som forventet. Her er økonomien inde i en kraftig opbremsning, ledigheden stiger.

Boligpriserne er nede med omtrent 10 pct. fra toppen, og spåes af Nordea at skulle falde med det dobbelte.

Det skyldes ifølge Jan Størup Nielsen, at rigtig mange svenskere har variabelt forrentede boliglån. Derfor rammer rentestigningerne hurtigere og hårdere her end i mange andre europæiske lande.

Overraskelsen

En anden forklaring på, hvorfor nedturen indtil nu er udeblevet, kan ligge på arbejdsmarkedet.

Noget tyder ifølge Las Olsen på, at ledigheden holdes kunstigt nede i mange lande, fordi virksomheder denne gang er exceptionelt modvillige mod at fyre folk.

I næsten et årti har de nemlig oplevet, at det er blevet sværere at finde den rigtige medarbejder. De ved også, at mange går på pension de kommende år.

Så sent som i juni meldte 17 pct. af danske industrivirksomheder og en tredjedel af servicevirksomhederne i en måling fra Danmarks Statistik, at de stadig manglede arbejdskraft.

Men det kan ifølge Las Olsen meget hurtigt ændre sig de kommende måneder.

Hvis virksomhederne overbevises om, at nedturen reelt kommer, så vil fyringsrunderne også komme, mener han.

»Hvis man mærker en måned eller to med svagt salg, fyrer man ikke løs. Men fortsætter det, så må man reducere. Det har taget meget lang tid denne gang, men når det skifter, så skifter det som regel hurtigt,« siger Las Olsen.

Det stærke arbejdsmarked er dog med til at holde resten af økonomien flydende lige nu, vurderer Jan Størup Nielsen.

Når man ikke er bange for at miste sit job, så holder man også fast i både rejseplaner, forbrug og sommerhus, selvom renterne er blevet højere, vurderer Jan Størup Nielsen.

»Det er måske sådan, at pengepolitikken kun er meget effektiv, hvis du har en svækkelse i arbejdsmarkedet med ind over. Husholdninger skal frygte ledighed for at skære ned,« siger Jan Størup Nielsen.

Ifølge Jesper Rangvid fungerer de økonomiske modeller stadig.

Der kan meget vel stadig komme en nedtur i Europa og Danmark foranlediget af de høje renter – især hvis de bliver hængende i det nuværende luftlag, mener han.

Men økonomerne har været for dårlige til at tage højde for de særpræg, som har gjort, at udviklingen ikke er forløbet, ligesom modellerne foreskriver, mener han.

»Når man har prøvet at skønne gennemslaget på økonomien, har man brugt sine historiske erfaringer og har lavet sine modeller på det. Men de har ikke kunnet fange det. Hele processen har været speciel denne gang. Det var ikke med i modellerne, og derfor tog de fejl, ligesom man ikke så inflationen komme i 2021,« siger Jesper Rangvid.