Inflationen i euroområdet højere end ventet med 5,3 pct.

Forbrugerpriserne i Eurozonen steg med 5,3 pct. i august i forhold til den samme måned året før. Det er en kende mere end ventet. Økonomerne havde regnet med en mere moderat prisstigning på kun 5,1 pct.

Til gengæld blev kerneinflationen på 5,3 pct. helt som ventet. Det viser netop offentliggjorte tal fra Eurostat.

»Inflationen er stadig et stort problem i Europa. I 10 eurolande tog inflationen til i styrke i august. Inflationen i eurozonen er halveret siden sidste efterår, men holder sig stadig oppe på mere end fem procent. Det er primært energipriser som trækker inflationen ned,« siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI) i en kommentar til tallene.

Kerneinflationen, som er korrigeret for priser på energi og fødevarer, falder dog til 5,3 pct. i august. Kerneinflationen toppede i marts i år på 5,7 pct., og den fortsat høje kerneinflation tegner et klart billede af, at prisstigningerne har spredt sig til et bredt udsnit af europæernes forbrug.

»Dagens tal giver et blandet billede af inflationen i eurozonen. Den samlede inflationen falder ikke som ventet, men omvendt falder kerneinflationen som ventet. Det er i sig selv en positiv nyhed at kerneinflationen falder. Det ligger dog stadig på vippen, om ECB kommer med endnu en renteforhøjelse til efteråret,« skriver seniorøkonom Lisette Rosenbeck Christensen fra Arbejdernes Landsbank i sin kommentar.

ECB skal på sit kommende møde i september tage stilling til om banken vel hæve renten eller fastholde det nuværende niveau. ECB har 9 gange i træk hævet renten efter et rentemøde.

Det har bragt renten op på 3,75 pct., som er det højeste siden 2001. For blot et år siden var den rekordlav i -0,5 pct. Den europæiske centralbank har strammet pengepolitikken kraftigt for at tøjle inflationen.

ECB har som mål at holde inflationen på to procent på mellemlangt sigt.

»ECB vil nok se på dagens inflationstal med en snert af bekymring. Inflationen er fortsat høj og falder kun meget langsomt. Døren stor dermed også fortsat åben for flere renteforhøjelser fra ECB. Hvorvidt ECB hæver renten yderligere hen over efteråret afhænger dog af den løbende udvikling i de økonomiske nøgletal. Men som tingene ser ud nu, så er en renteforhøjelse fra ECB i september bestemt på bordet. I øjeblikket vurderer vi, at muligheden for endnu en renteforhøjelse i september er ca. fifty-fifty,« lyder det fra cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv.

Servicepriserne er steget med 5,5 procent over det seneste år. Serviceinflationen toppede på 5,6 procent i juli og aftog marginalt i august.

»Servicepriserne og kerneinflationen viser stadig ikke afgørende tegn på en bedring. Det er fuldstændig afgørende, at servicepriserne bliver tøjlet. Servicesektoren har vist svaghedstegn over de seneste måneder, og det kan bane vejen for at serviceinflationen vil aftage, men der er et langt stykke vej endnu,« siger Allan Sørensen.

Økonomien i eurozonen har foreløbigt klaret sig nogenlunde fornuftigt på trods af de massive udfordringer med høj inflation, rentestigninger og stor økonomisk usikkerhed.

I 2. kvartal formåede økonomien at vokse igen og sneg sig samtidig udenom teknisk recession hen over vinteren.

»Der er stor grund til i øjeblikket at rette blikket mod europæisk inflation og vækst, da situationen i europæisk økonomi spiller en stor rolle for dansk økonomi og de renteniveauer, vi har i Danmark. Mange danske boligejere har været påvirkede af den høje inflation og de kraftige rentestigninger i eurozonen. Især boligejere med variabel rente på lånet er direkte ramt. For lidt over et år siden havde de fleste en rente i negativt territorium, men den er i dag steget til tættere på 4 pct.,« siger Lisette Rosenbeck Christensen.