Storbanker aflyser medvind til boligejerne: Udsigt til det langsommeste rentefald i nyere tid

Trods tegn på økonomisk afmatning i Europa får en sejlivet inflation nu flere banker til at udskyde det ventede tidspunkt for de første rentesænkninger.

De kommende år ser dermed ud til at byde på et historisk langsomt rentefald.

»Da inflationspresset stadig er højt, og især amerikansk økonomi har vist sig mere robust end ventet, vurderer vi, at renten vil blive fastholdt på et højt niveau i en længere periode,« skriver Kim Fæster, chefanalytiker i Jyske Bank, i en ny renteprognose forleden.

Når Styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank (ECB) mødes torsdag, knytter markedet en sandsynlighed på 40 pct. for, at vi får en sidste rentestigning fra 3,75 pct. til 4 pct.

Markedet sætter derimod en sandsynlighed på 93 pct. på, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), allerede har nået sin top med det nuværende renteniveau på mellem 5,25 pct. og 5,5 pct.

Men der er tilsyneladende lange udsigter til, at renterne skal nedad igen. Flere banker har på det seneste skubbet deres forventning til startskuddet for rentesænkninger endnu længere ud i fremtiden.

»Hvis også Japan kommer væk fra de negative renter, vil det være endnu et tegn på, at vi er på vej ind i en ny virkelighed, hvor renterne permanent kommer til at være højere, sammenlignet med årene inden corona-epidemien ramte,« skriver Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.

Jyske Bank udskød forleden sit skøn for datoen for Feds første rentesænkning fra januar til maj 2024. ECB – og dermed også Nationalbanken – ventes nu også først at sænke sine renter første gang i september 2024.

ECB når derved kun at sænke sin rente to gange næste år, vurderer Jyske Bank. Bankens tidligere skøn lød på tre rentesænkninger.

Jyske Bank udskød i sin prognose også starttidspunktet for rentenedsættelser fra Bank of England, Riksbanken i Sverige og Norges Bank.

Den tyske storbank Deutsche Bank løftede også sin renteprognose for nylig, så man nu ser en rente i eurozonen på omtrent 3,5 pct. ved udgangen af 2024 og på 2,5 pct. ved udgangen af 2025.

Det indikerer et rentefald på under 1,5 procentpoint over omtrent 2,5 år.

Set med historiske briller er det meget lidt.

De tre foregående gange, hvor centralbankerne nåede deres rentetop, er faldet kommet væsentligt hurtigere og med langt større kraft.

I februar 1993 måtte Nationalbanken hæve diskontorenten til hele 10,5 pct. i kølvandet på en række spekulative angreb på det europæiske valutamarked.

Men allerede i maj 1994, godt 14 måneder senere og efter ERM-systemets sammenbrud, var renten nede i 5 pct. igen.

Spol frem til dotcom-boblen omkring årtusindskiftet, hvor Nationalbanken i oktober 2000 løftede diskontoen til 4,75 pct.

Kun 13 måneder senere, da dotcom-boblen var bristet, og USA på vej i krig i Afghanistan, var renten nede i 3,25 pct.

Under finanskrisen i 2008 og 2009 var rentefaldet dog endnu vildere.

I oktober 2008, godt en måned efter at krakket i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers officielt kickstartede finanskrisen, hævede Nationalbanken diskontoen til 4,5 pct.

Kun godt halvandet år senere var renten dog nede i 0,75 pct., foranlediget af en dyb økonomisk krise og en serie europæiske bankkrak.

Denne gang er der ikke ret mange analytikere, der ser en dyb økonomisk krise eller massive problemer i banksystemet for sig.

Til gengæld ser man en sejlivet inflation, som især i Europa risikerer at blusse op igen, hvis centralbankerne sænker deres renter for hurtigt.

Kerneinflationen i eurozonen, som er fratrukket bl.a. energi og fødevarer, lå stadig på 5,3 pct. i august, ikke langt fra toppen på 5,7 pct.

Samtidig voksede områdets lønninger 5,6 pct. inkl. bl.a. bonus og overtid på årsbasis i andet kvartal.

Fraværet af hurtige rentefald fra centralbankerne har også sat sig i priserne på obligationer med lang løbetid, som bl.a. styrer den danske boligrente.

Tyske og danske 10-årige statsobligationer handler til en effektiv rente på hhv. 2,7 pct. og 2,9 pct., som stadig er tæt på deres højeste niveau i mere end 10 år.

Renten på danske 30-årige realkreditlån er igen snublende tæt på 6 pct.

Udviklingen er ifølge forvalteren Maj Invest et udtryk for en ny ligevægt i markedet, der ligner 00’erne mere end 10’erne.

»Den udvikling, vi har set på finansmarkederne, gør det klart, at perioden med ultralave renter er forbi. Man skal efter Maj Invests opfattelse forvente, at vi i de kommende år får et renteniveau som det, vi havde i årene op mod finanskrisen,« skriver Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest, i et notat til sine kunder.

Økonomien i Europa ser dog ifølge bl.a. Nordea og Danske Bank samtidig yderst skrøbelig ud, og den kunne godt trænge til et rentefald.

I stedet vil de højere renter ifølge bankerne virke som en bremseklods på væksten.

Deutsche Bank ser således for sig, at væksten i eurozonen bliver kun 0,5 pct. i år og næste år. Nordea regner med en vækst på 0,5 pct. i år og på 1 pct. i 2024 og 2025.

Kombinationen af lav økonomisk vækst og høje renter har ifølge den japanske finanskoncern MUFG på det seneste også svækket euroen – og dermed kronen – mod den amerikanske dollar.

Med tiden vil selvsamme kombination ifølge bl.a. investeringsbanken Goldman Sachs også ramme mange forgældede virksomheder og derved presse konkursraten i vejret de kommende år.