Arven fra Evergrande: Kina sidder inde med flere tomme huse, end det har indbyggere
Under boligboblen byggede kinesiske firmaer som Evergrande flere boliger, end der er kinesere til at fylde dem – bogstaveligt talt. Nu står de tomme og potentielt værdiløse tilbage.
TOKYO – I Kina, lyder det gamle mundheld, er alle tal store. Endda uhensigtsmæssigt store viser det sig af og til. I hvert fald når det kommer til landets gældsplagede boligsektor.
For indtil midten af 2021 var sektoren undervejs med en af verdenshistoriens største bobler.
Det var et rent eldorado. Enorme lejlighedstårne skød op som paddehatte overalt i det kinesiske landskab, ofte solgt til kunder længe før, de var gjort færdige. Spekulationen havde for længst overtaget, hvilket pressede priserne op i skyerne og gjorde det muligt for ejendomsfirmaer at bruge de endnu ufærdige lejligheder som kaution til nye byggelån.
Så kørte karussellen en omgang til. Og hver gang kørte den kun hurtigere, indtil motoren brød sammen, karussellen gik brat i stå, og de mange passagerer faldt ned mellem hinanden.
Der ligger de stadig og roder, både de nu knap så stolte huskøbere og byggefirmaer som Evergrande, der sidder inde med et gældsbjerg på 340 milliarder dollars. Tilbage står spørgsmålet: Hvor overfodret nåede boligmarkedet at blive, inden det brød sammen? Hvor mange tomme huse sidder Kina i realiteten inde med?
Temmelig mange lader det til.
»Hvor mange tomme huse er der i dag?« spurgte He Keng, tidligere vicedirektør i Kinas Nationale Statistikagentur, retorisk til et økonomisk forum i byen Dongguan sent i september. »Eksperter giver vidt forskellige tal, og de mest ekstreme mener, at der er nok tomme huse til 3 milliarder mennesker. Det er nok lige lovlig mange, men omvendt mener jeg ikke, at 1,4 milliarder er nok til at fylde dem alle sammen.«
Hes tal dækker huse og lejligheder, der er færdige, men ikke solgte af boligfirmaerne. Det dækker også dem, der er solgte, men ikke bygget færdige. Ligesom det inkluderer huse købt på stribe af individuelle spekulanter, og som derfor står tomme.
Alt i alt, var Hes klare hentydning, er der flere tomme huse i Kina, end der bor mennesker i hele landet. Inklusiv dem, der allerede har en bolig. Hvilket er meget dårlige nyheder for afviklingen af Kinas boligboble og den medfølgende gæld.
For med så overfodret et marked er lejlighedernes faktiske værdi med al sandsynlighed langt lavere end de nuværende markedspriser. Når det kommer til endnu ufærdige af slagsen – hvor firmaer som Evergrande ikke længere har penge til at afslutte byggeriet – er værdien formodentligt nul.
Det er ikke godt for almindelige kinesere, der ifølge kinesiske medier ofte har 70 pct. af deres formue stående i mursten. Det er heller ikke godt for firmaer som Evergrande, for hvem det fortsatte lejlighedssalg er en betingelse for gældsafviklingen.
Og det er ikke godt for Evergrandes kreditorer, der kastede enorme lån i nakken på en boligsektor, hvis vækst var hul som en tønde. Alle tre grupper står over for en potentiel massiv værdinedskrivning af deres aktiver.
Sker det for pludseligt, bliver resultatet let en finanskrise. Omvendt vil det trække pinen ud i årevis, hvis nedskrivningen skal ske stille, trinvist, og uden at markedet går i panik.
»Vi har års arbejde foran os, måske endda et årti, når det kommer til at afvikle boligsektoren,« udtaler Hao Hong, cheføkonom ved fonden Grow Investment, til erhvervsmediet CNBC i slutningen af september.
Det bliver ingen nem linedans.

