Nye tal overrasker: Så mange jobs er strømmet mod de store byer

Langt størstedelen af beskæftigelsesvæksten i Danmark har de seneste 15 år været koncentreret i omegnen af Aarhus og København, hvor 45 pct. af alle danskere i den arbejdsdygtige alder i dag er beskæftigede.

Således viser en ny analyse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd.

Fire ud af fem nye jobs er ifølge analysen blevet til i Hovedstadsområdet og Østjylland i årene 2008-2023.

Det er bemærkelsesværdigt, mener Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Jobvæksten er tæt koncentreret om de store byer i Danmark. Vi vidste, at København og Aarhus har været motorerne. Men at 82 pct. af jobsene er blevet skabt kun i de to områder, regnede vi ikke med,« fortæller hun.

Udviklingen er ifølge Sofie Holme Andersen en del af den overordnede tendens, at det er blevet mere attraktivt at bo i de store byer, hvilket de seneste års kraftige stigninger i landsdelenes boligpriser også vidner om.

Men det er ikke alt sammen en succeshistorie, vurderer cheføkonomen. For mens vinderne er de store byer, som har haft nemt ved at tiltrække arbejdskraft, så er taberne de områder, som er længere fra jobskabelsen.

»Hvis det ikke er muligt at få et arbejde i nærheden af, hvor man bor, så vælger man måske at flytte for at få bedre muligheder. På sigt kan det blive en udfordring og være med til at affolke yderområderne, der risikerer at ende i en negativ spiral, hvor det bliver sværere at tiltrække skatteydere, da der ikke er nok økonomisk aktivitet,« fastslår Sofie Holme Andersen.

På den anden side mærker især store byer som København og Aarhus en selvforstærkende effekt den anden vej. For oftest søger virksomhederne - og arbejdspladserne - de steder hen, hvor der allerede er virksomheder, og det er nemmere at tiltrække den arbejdskraft, som de har behov for.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anser man det ikke nødvendigvis for at være et økonomisk problem. Men det er der risiko for, hvis det er sådan, at der - sat på spidsen - kun er jobs i de to landsdele i fremtiden.

For ikke alle kan bo på Kongens Nytorv eller i nærheden af åen i Aarhus, og man skal længere væk, hvis man skal få en bolig, der er til at betale.

»Men det er måske så langt væk, at hverdagen ikke hænger sammen. På den måde afkobler man mennesker, som er kvalificeret til at varetage et bestemt slags arbejde, men må vælge et mere lavproduktivt job, der er i nærheden af boliger, som er til at betale,« siger Sofie Holme Andersen.

Hos Boligøkonomisk Videncenter vurderer direktør Curt Liliegreen, at den nye analyse af de seneste års jobkoncentration i Danmark blot er med til at bekræfte en kendt tendens - og der ikke er udsigt til, at den standser.

Prognoser fra DREAM, Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling, spår ifølge Curt Liliegreen, at befolkningstilvæksten i de største byer står til at fortsætte indtil 2040, hvor estimaterne rækker til.

»Jeg tror, at tempoet for urbaniseringen vil aftage. Men det ændrer ikke på, at befolkningen i de store byer vil vokse de næste år,« fortæller han.

Curt Liliegreen mener, at det eneste, som vil modarbejde udviklingen, vil være ændrede arbejdsmønstre, som betyder, at virksomhederne har bedre mulighed for at placere sig de billigere steder uden for byerne.

»Vi ser allerede, at efterspørgslen på kontorer er blevet svagere, og en del virksomheder regner ikke med, at 100 pct. af arbejdsstationerne vil være besatte fremadrettet, hvor hjemmearbejde er blevet normalt,« siger han.

Til gengæld tvivler Curt Liliegreen på, at folk vil bosætte sig længere væk fra de store byer. Få vil bruge hjemmearbejdet til at få en billigere bolig.

»Vi ser, at byen i sig selv er blevet en tiltrækkende faktor. Hvor det før var afstanden til arbejdspladserne, så er det i dag sådan, at man ønsker at bosætte sig i store byer for at bruge byernes muligheder,« siger han og bemærker, at antallet af pendlere ud af byerne er vokset de seneste år.

»Derfor vil jeg mene, at der er en vis robusthed i det,« fortsætter han.

Flere vil vel at mærke bo i Danmarks store byer af ren og skær lyst - og kombineret med, at det også er der, at arbejdspladserne er, vil det ifølge Curt Liliegreen medføre et fortsat øget pres på boligmarkedet, eftersom der ikke er udsigt til, at udbuddet af boliger følger med efterspørgslen.

Men der er mulighed for at afhjælpe udfordringerne, siger Sofie Holme Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Helt enkelt handler det om at have den nødvendige infrastruktur, som bidrager til, at der ikke behøver at være stor sammenhæng mellem, hvor man arbejder og bor.

»Hvis alle skal have nytte af jobvæksten, må man se på infrastrukturen; om der er behov for bedre internet eller hurtigere togforbindelser, så man nemmere kan komme til møderne på arbejdspladsen. Men det handler om, hvad man vil prioritere fra politisk side af,« siger hun.

Ulrik Beck, der er cheføkonom i Kraka, mener at udviklingen i, hvor arbejdspladserne er, risikerer at skabe et A- og et B-hold i samfundet.

»Taberne er de mennesker, som bliver ”efterladt” på landet og mærker konsekvenserne. Mere konkret i forhold til, om brugsen holder åbent, hvor langt der er til lægen, men også den økonomiske situation,« siger han med reference til, at vækst som regel følger med arbejdspladserne.

Politikerne har mulighed for at bremse, men ikke stoppe udviklingen, vurderer Ulrik Beck. Den vil sandsynligvis være uundgåelig, som situationen ser ud nu, om end der også vil være undtagelser.

»Nogle virksomheder som Lego og Danfoss har været i stand til at tiltrække arbejdskraft uden for de største byer, selvom at den overordnede tendens er gået den anden vej,« siger han.