Igen, igen truer en nedlukning i USA – denne gang kan den ramme i weekenden

Røgen fra det sidste slagsmål omkring det amerikanske statsbudget har nærmest ikke lagt sig, før risikoen for en nedlukning i USA igen nærmer sig med hastige skridt. Og konsekvenserne kan være til at føle på, lyder det fra ét af Danmarks største pensionsselskaber.

»Får vi en nedlukning, vil det have stor betydning for vores investeringer, fordi det vil ramme privatforbruget, hvis de statsansatte bliver sendt hjem,« siger Thor Schultz Christensen, viceinvesteringsdirektør i Velliv.

Han peger på, at en nedlukning også vil betyde, at man kommer i en situation, hvor man vil komme til at mangle vigtig økonomisk information. Denne pointe vender vi tilbage til lidt senere.

Først handler det nemlig om den deadline, som er lige rundt om hjørnet.

Fredag den 17. november er sidste dag, hvor de statslige udgifter er dækket af et midlertidigt budget. Hvis der ikke er et nyt statsbudget på plads for perioden efter denne dag, vil det resultere i en nedlukning – kaldet shutdown på engelsk – af store dele af det amerikanske statsapparat.

»Det kan sagtens ende i et shutdown. Det troede man faktisk, at det ville ende med sidste gang, men der nåede man frem til en løsning i allersidste øjeblik,« siger Jørn Brøndal, der er professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, med henvisning til forhandlingerne op til det nye budgetår, der begyndte den 1. oktober.

Her blev løsningen et midlertidigt budget, som altså snart udløber. Aftalen om det midlertidige budget endte med at koste republikaneren Kevin McCarthy det vigtige job som speaker of the house. Efter flere uger med kamp om titlen endte valget som ny speaker of the house med at falde på republikaneren Mike Johnson.

»Mens Kevin McCarthy var den naturlige kandidat til posten, var det ikke tilfældet med Mike Johnson. Så man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, om Mike Johnson har evnen og viljen til at lande en aftale. Han risikerer jo også, at hans hoved ruller,« siger Jørn Brøndal.

Udfordringen i øjeblikket er, at republikanerne populært sagt sidder på Repræsentanternes Hus, men Demokraterne sidder på Senatet. Hvis politikerne i Kongressen ikke bliver enige om en aftale inden næste weekend, vil det resultere i, at de medarbejdere, som med Jørn Brøndals ord ikke er livsnødvendige, bliver sendt hjem.

»En nedlukning vil være meget træls, og den vil også være pinlig i forhold til USA’s renommé. Og så vil den føje til fortællingen om, at det ikke går så godt i Kongressen,« siger Jørn Brøndal.

Seneste nyt i sagen om statsbudgettet er, at der ventes at blive fremsat et forslag tirsdag. Men ifølge flere amerikanske medier er det langtfra givet, at dette forslag vil bane vejen for et budget. Imens har kreditvurderingsbureauet Moody’s sænket udsigterne for USA’ kreditvurdering. Moody’s er det sidste af de tre store kreditvurderingsbureauer, som har givet USA den højeste rating.

USA fik i august nedgraderet sin kreditværdighed fra topkarakteren AAA til AA+ af kreditvurderingsbureau Fitch, efter at verdens største økonomi havde balanceret på kanten af en statsbankerot som følge af et politisk slagsmål om landets gældsloft. Skåret ind til benet var en del af forklaringen på nedgraderingen det politiske klima.

S&P, der er det sidste af de tre store kreditvurderingsbureauer, sænkede sin vurdering af USA’s gæld fra det højeste til det næsthøjeste for mere end et årti siden.

I Velliv kan man i bund og grund godt lide, at der er fokus på den amerikanske statsgæld.

»Når vi køber obligationer, kan vi godt lide, at man er påpasselig med budgetterne og låntagningen. Så processen kan vi godt lide, og det ville være en bekymring, hvis man bare gav los. Vi vil omvendt ikke kunne lide det, hvis det går hen og bliver alvorligt,« siger Thor Schultz Christensen, der samtidig påpeger, at uroen omkring de amerikanske statsfinanser ikke har påvirket Vellivs investeringer i amerikanske statsobligationer.

Siden 1981 har det amerikanske statsapparat fire gange været ramt af en nedlukning. Den korteste varede i fem dage, mens den længste varede i 34 dage, viser en opgørelse fra Peter G. Peterson Foundation, som koncentrerer sig om de amerikanske statsfinanser.

Skulle det ske igen, er det kun de mest essentielle medarbejdere, der ikke vil blive sendt hjem. Det vil i praksis betyde, at f.eks. Bureau of Labor Statistics ikke vil offentliggøre diverse nøgletal i perioden med en nedlukning. Og så er vi tilbage ved pointen fra begyndelsen af artiklen.

Uden statistikkerne vil investorer og økonomer miste de vante pejlemærker for udviklingen i USA’s økonomi i den tid, hvor en eventuel nedlukning står på.

»Det kan blive en lille ekstra udfordring. Det er et tema, hvis man snakker med amerikanske banker, da det kan give større usikkerhed,« siger Thor Schultz Christensen.

I Sterna Capital Partners er chefstrateg Mikael Olai Milhøj ikke så bekymret for udviklingen. Og af de to ting, som i den seneste tid er gået igen og igen i forhold til de amerikanske finanser, nemlig budgettet og gældsloftet, er gældsloftet klart det værste.

Det har potentialet til at udløse en statsbankerot.

»Det er ikke lige så alvorligt med en nedlukning. Det er selvfølgelig aldrig godt, hvis man er i en situation, hvor man er forhindret i at bruge penge. Men historisk har disse shutdowns været ret kortvarige, så konsekvenserne vokser sig ikke så store, at det f.eks. kan få markederne til at gå balalajka,« siger han.

Der er dog mere fokus på budgettet i denne omgang, lyder det fra chefstrategen. Det skyldes, at øjnene i forvejen er rettet godt og grundigt mod de offentlige finanser i USA, at vi nærmer os et valgår, og at der er geopolitiske spænder flere steder i verden.

»Man skal nok passe på med ikke at overgøre konsekvenserne. Historisk har det udløst en frygt, men så er der sket noget i den politiske proces, som har fået tingene til at rykke sig. Man skal lige helt hen til kanten eller en smule ud over, før man finder en løsning,« siger Mikael Olai Milhøj.