Nye tal overrasker: USA's arbejdsmarked står stærkere end ventet

Arbejdsmarkedet i USA træder atter speederen i bund, og i november blev der skabt 199.000 nye jobs uden for landbruget i verdens vigtigste økonomi, hvilket er en del over det, som analytikerne havde estimeret.

Således viser en ny udgave af den månedlige amerikanske jobrapport – det såkaldte kongetal fra Bureau of Labor Statistics – som anses for at være en af de vigtige helbredsindikatorer for den amerikanske økonomi.

»Det er en stærk jobskabelse uden at gå gennem loftet. Men det er mere end ventet,« konstaterer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Forud for udgivelsen af de nye tal regnede analytikerne med, at der blev skabt 183.000 nye jobs i USA den seneste måned. Med andre ord er der tale om en jobrapport, der er til den stærke side og værd at bide mærke i.

På samme tid har Bureau of Labor Statistics nedrevideret de stærke jobtal for september, som i virkeligheden var svagere, end man troede. Her lød jobskabelsen på 262.000 mod de 297.000, som ellers blev annonceret.

Jobrapporten indeholder derfor både surt og sødt til den amerikanske centralbankchef Jerome Powell.

For USA’s centralbank, Federal Reserve, har siden marts 2022 haft travlt med at tæmme inflationen, og hvis den skal nå i mål med det, så kræver det, at det brandvarme amerikanske arbejdsmarked køler ned. Hvis det ikke sker, så risikerer det at skubbe til lønningerne og øge inflationen.

På den måde er jobskabelsen med til at afgøre, om centralbanken holder fast i sin ledende rente eller sænker den i allerede i starten af 2024, som markederne efterhånden er overbeviste om ender med at blive tilfældet.

På markederne har investorerne reageret ved at sende obligationsrenterne op.

»Udviklingen understreger fortsat en robust amerikansk økonomi og udfordrer alt andet lige den amerikanske centralbanks dataafhængighed,« fastslår Formueplejes aktiechef Otto Friedrichsen i en kommentar.

»Der er stadig fart på amerikansk vækst, hvilket risikerer at skubbe på den inflation, som centralbankerne kæmper så hårdt med at få ned,« fortsætter han.

Jobskabelsen er ikke det eneste, der overrasker i den nye rapport. Også arbejdsløsheden faldt til 3,7 pct. fra 3,9 pct. På forhånd var det ventet, at den ville være uændret.

Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, mener, at dagens tal er bekymrende for de, der satser på snarlige rentenedsættelser. Han mener, at forventningerne er overdrevne.

»Det er dog fortsat et overordnet billede af, at det amerikanske arbejdsmarked bremser op. Beskæftigelsesvæksten er svagere end tidligere, og det samme må i den grad siges om lønstigningerne,« skriver han i en kommentar.

Jobrapporten viser en lønvækst på 4 pct. i november målt på årsbasis, hvilket var som ventet, mens lønstigningerne for oktober nedrevideres fra 4,1 pct. til 4 pct.

Alt i alt er det positivt nyt, da det risikerer at blæse til inflationen, hvis lønstigningstakten stiger, bemærker Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

Han mener, at dagens tal ikke modsiger, at USA’s centralbank er færdige med at hæve renterne, men næste spørgsmål er, hvornår den begynder at sænke dem.

»Markederne priser i øjeblikket den første rentenedsættelse ind i foråret 2024. Det mener vi bestemt er en mulighed, men også at man nok tager lidt forskud på glæderne,« betoner han.

»Som kortene er spillet lige nu, forventer vi den første rentenedsættelse i løbet af første halvår og tættere mod sommeren.«

Cheføkonom i Dansk Industri (DI) Allan Sørensen påpeger, at den nye jobrapport er både godt og skidt nyt for de danske virksomheder, som sidste år eksporterede varer og tjenester for 289 mia. kr. til USA.

»Fremgangen på arbejdsmarkedet viser, at der stadig er gode muligheder for danske eksportvirksomheder på det amerikanske marked. Omvendt betyder den høje jobvækst, at udsigten til rentesænkninger trækker lidt ud,« siger Allan Sørensen.