Cheføkonom kommer med opråb om et vigtigt, men overset element i klimakampen

DAVOS

Et vigtigt, men overset element, når talen falder på den grønne omstilling, og hvad den kræver, kan ende med at blive en udfordring for klimakampen. I hvert fald i lande lidt længere væk end Danmarks baghave.

Sådan lyder budskabet fra Beata Javorcik, der er cheføkonom i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), da Finans møder hende i en lounge på Ameron Swiss Mountain Hotel.

Inden vi kommer til selve pointen, sætter vi lige scenen for interviewet, som på ejendomsmæglersprog finder sted et stenkast fra kongrescentret i Davos. Den schweiziske bjergby kan i forbindelse med årsmødet i World Economic Forum bedst betegnes som centrum for verdens elite.

Og selvom det især er de geopolitiske udfordringer, som presser sig på ved årsmødet, er der blandt verdens elite fokus på klimakrisen og på omstillingen fra det sorte til det grønne.

Dermed er vi fremme ved den ene del af den udfordring, som Beata Javorcik gør opmærksom på. For mens der i toppen af samfundet er fokus på klimaet, ser det anderledes ud i befolkningen. Hvis man ikke får befolkningen med sig, er slaget ikke nødvendigvis tabt, men det kan få klimakampen til at trække ud.

»Jeg mener ikke, at den politiske diskurs har været helt ærlig i forhold til den grønne omstilling. Fokus har været på teknologien, og at den grønne omstilling vil skabe jobs, men perioden, fra nu og til vi når den bæredygtige fremtid, vil skabe usikkerhed. Og det ved folk på det individuelle niveau godt. Derfor er der et behov for, at det bliver understreget, at man tager hånd om dem, som bliver negativt påvirket af de forandringer, som er nødvendige i forhold til den grønne omstilling,« siger Beata Javorcik.

Og her kommer pointen.

»Hvis der er én ting, vi har lært af de 30 år med reformer i den postkommunistiske verden, er det, at hvis reformerne ikke har en bred opbakning i befolkningen, så holder de ikke. Det er den vigtigste lære fra den økonomiske omstilling i Østeuropa, og den gør sig også gældende, når det kommer til den grønne omstilling,« siger Beata Javorcik.

Hun sammenligner udfordringen med den grønne omstilling med globaliseringen og den måde, hvorpå politikerne heller ikke havde befolkningen med i overvejelserne.

»Beslutningstagerne og det internationale samfund tog ikke hensyn til folks bekymringer i forhold til globaliseringen. Og dette endte med at give bagslag i form af f.eks. Trumps toldsatser,« siger Beata Javorcik, der bl.a. kan skrive en karriere i internationale organisationer på cv’et.

Hendes karriere begyndte, da hun i 1999 blev ansat i Verdensbanken, hvor hun i 2004 fik titel af seniorøkonom. Et par år senere skiftede hun jobbet i den amerikanske hovedstad ud med et job i den akademiske verden, da hun blev ansat ved Oxford University.

Ved det prestigefyldte universitet har hun et såkaldt statutory professorship i økonomi, hvilket hun var den første kvinde i historien til at have.

Beata Javorcik tog i 2019 orlov fra sit job på Oxford University for at tiltræde stillingen som cheføkonom i EBRD.

Tallene, som ligger til grund for Beata Javorciks opråb, kommer fra EBRD’s årlige transition report. Af den fremgår det, at tre fjerdedele af befolkningen i flere end 35 lande – heraf flere lande, som EBRD dækker – er bekymret for klimaet og klimaforandringerne. Men en stor del af befolkningen er ikke villig til at betale for den grønne omstilling.

F.eks. er det kun 37 pct., som er villige til at betale mere i skat for at bekæmpe den globale opvarmning, mens 43 pct. er villige til at prioritere klimaet over jobs.

»Den grønne omstilling kræver meget store forandringer i forhold til økonomien, og det betyder, at det vil have indvirkning på befolkningen på mange forskellige måder,« siger Beata Javorcik.

Og så kan det være, at du tænker, at det område, som undersøgelsen dækker, ikke betyder så meget i klimakampen. Her gør Beata Javorcik så opmærksom på, at selvom husstandene i de lande, som EBRD dækker, bruger mindre energi end husstande i den vestlige del af Europa, er CO₂-aftrykket højere.

Og hvad sker der så, hvis man ikke får befolkningen i de enkelte lande med sig?

»Det kan bremse hastigheden på den grønne omstilling, og det vil være meget uheldigt, når man tænker på, hvor presserende det er,« siger Beata Javorcik.