ECB har givet sig selv en stor, finansiel blodtud – ramt af milliardtab

Den Europæiske Centralbank (ECB) har givet sig selv en finansiel blodtud i form af et underskud i milliardklassen, der er det største siden 2004.

Det viser det årsregnskab, som ECB offentliggjorde torsdag.

Men faktisk er tabet i ECB langt, langt større, end det umiddelbart ser ud til på overfladen, lyder det fra Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS.

»Man kan sige, at underskuddet er fiktivt lavt. Det ”rigtige” underskud er mange milliarder større,« siger Jesper Rangvid.

Pointen fra Jesper Rangvid vender vi tilbage til, når vi lige har set på selve resultatopgørelsen fra ECB. Den viser, at det forgangne år bød på et underskud på 1,3 mia. euro, svarende til et minus på 9,7 mia., hvis man omregner til danske kroner.

Faktisk havde underskuddet i 2023 kurs mod et rekordniveau, men en stor del af det blev dækket ind, da man i ECB havde hentet 6,6 mia. euro fra en konto til hensættelser.

Forklaringen på underskuddet skal findes i den pengepolitik, som ECB har ført. Den har resulteret i den mest markante stramning af pengepolitikken i ECB’s historie og sendt centralbankens styringsrente op på det højeste niveau nogensinde.

Indtægterne er knyttet til renten på de obligationer, som centralbanken ligger inde med. De stammer for det meste fra en tid med ekstremt lave renter. Altså lave indtægter.

Omvendt betaler centralbanken nu en langt højere rente end tidligere på de penge, som de kommercielle banker rundtom i eurozonen har stående hos centralbanken. Altså udgifter, som er langt højere end indtægterne.

»Det er et mismatch, som er opstået,« forklarer Jesper Rangvid.

Fra ECB’s side lyder det, at underskuddet reelt ikke har nogen konsekvenser.

Men det er en sandhed med visse modifikationer, påpeger Jesper Rangvid.

»Jeg tror ikke, at det kommer til at betyde noget for pengepolitikken. Men det kommer til at betyde noget for eurolandenes regeringer. Normalt laver centralbanker overskud, og det overskud bliver sendt videre til medlemslandenes centralbanker og derfra videre til regeringerne. Så det betyder, at regeringerne får færre penge i kassen,« siger Jesper Rangvid.

Han påpeger dog samtidig, at det ikke er store beløb, det drejer sig om.

ECB har fortsat en stor egenkapital, men situationen kan se anderledes ud hos centralbankerne i medlemslandene. Og hvis centralbankerne som følge af underskud taber egenkapitalen, kan det i yderste konsekvens blive nødvendigt for regeringen at sætte penge af på statsbudgettet til at rekapitalisere centralbanken.

Det så man f.eks. i Sverige i efteråret 2023, hvor centralbankchefen gjorde det klart, at Riksbanken i Sverige havde brug for en indsprøjtning på ca. 80 mia. svenske kr.

»Jeg er ret overbevist om, at enhver regering hellere vil bruge penge på velfærd end på at skulle rekapitalisere en centralbank,« siger Jesper Rangvid.

2022 bød på et rundt nul på bundlinjen, men her blev et minus dækket ved hjælp af penge fra kontoen til hensættelser. Ifølge Jesper Rangvid har forskning på området tidligere peget i retning af, at centralbanker ikke bryder sig om tab.

»Det er meget tydeligt. Det betyder måske ikke noget i forhold til pengepolitikken, men det rammer jo deres omdømme, for så begynder folk at spørge, hvad er det for noget? Og politikerne begynder at spørge, hvorfor de måske skal bruge penge på centralbankerne,« siger Jesper Rangvid.

En gennemgang af ECB’s regnskaber viser, at underskud hører til sjældenhederne. Det er således kun i 1999, 2003, 2004 og 2023, at der var røde tal på bundlinjen. Det kommer dog til at se anderledes ud i den kommende tid, vurderer man i centralbanken.

»ECB vil sandsynligvis lide tab i løbet af de kommende år, men ventes derefter at vende tilbage til vedvarende overskud,« skriver ECB i en pressemeddelelse.

Det vil øge risikoen for, at centralbankerne rundt om i eurozonen kan løbe tør for egenkapital og skal bede regeringen om ny kapital. Medmindre man gør som i USA.

»Her har man simpelthen bare oprettet et nyt punkt i balancen, som hedder, at man har et tab, man forhåbentlig får dækket på et tidspunkt, så man ikke behøver at nedskrive egenkapitalen,« siger Jesper Rangvid.

Nu er vi så kommet til pointen fra begyndelsen af artiklen om, at det faktisk står værre til i ECB, end man i første omgang får indtrykket af. ECB har en enorm beholdning af obligationer.

Jesper Rangvid er dykket ned i noterne til regnskabet, og her fremgår det, at obligationerne er bogført til en værdi af 425 mia. euro. Hvis obligationerne var blevet bogført til markedsværdi, havde de haft en værdi af 385 mia. euro. Altså et urealiseret tab på 40 mia. euro svarende til næsten 300 mia. kr.

»Det er mange penge,« siger Jesper Rangvid.

Fredag offentliggjorde den tyske centralbank, Bundesbank, sit regnskab for 2023. Det var i modsætning til regnskabet fra ECB ikke malet i rødt. Men det skyldes ene og alene, at Bundesbank har smadret sin sparegris for at stoppe blødningen.

Banken var kommet ud af året med et minus på mere end 21 mia. euro – altså over 156 mia. kr. – hvis den ikke havde brugt alle de penge, som banken gennem årene har bygget op i form af hensættelser til dårligere tider.

Og pengene fra hensættelserne var i sig selv ikke nok til at lukke hullet. For centralbanken måtte også bruge ca. 2,4 mia. euro fra sine reserver til at nå i nul. Dermed er Bundesbanks reserver nu svundet ind til ca. 700 mio. euro.

»Vi forventer, at tabene bliver betydelige igen i år. De vil sandsynligvis overstige de resterende reserver,« udtaler Bundesbank-præsidenten, Joachim Nagel, i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen vil Bundesbank lade de fremtidige overskud fylde de huller, som måtte opstå.

»Vi forventer ikke at kunne udbetale noget overskud i en længere tid,« lyder det videre fra Joachim Nagel.