Fortsæt til indhold

Nye tal: Kraftigt fald i inflationen i Danmark

Nye tal fra Danmarks Statistik viser et betragteligt fald i inflationen i juni.

Forbrugerne har måttet vænne sig til kraftige prisstigninger de seneste år, men i 2024 har inflationen overordnet været dalende. Foto: Linda Johansen
Økonomi

Udviklingen i inflationen i Danmark går atter den rigtige vej.

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen kølede kraftigt ned fra maj til juni. Helt konkret lød den i juni på 1,8 pct. mod 2,2 pct. måneden forinden målt på årsbasis.

På samme tid dalede kerneinflationen, som ikke medregner udviklingen i energi- og fødevarepriserne, fra 1,6 pct. til 1,3 pct. den seneste måned, viser den nye opgørelse.

»Inflationen er faldet gevaldigt til ro og befinder sig igen under 2 pct. Det er en verden til forskel, fra da inflationen toppede i mere end 10 pct. for mindre end to år siden,« konstaterer Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

»Selvom priserne ikke decideret falder, så er det gode nyheder, at priserne igen har fundet roen. Det betyder, at danskerne igen genvinder købekraft, når lønningerne løber hurtigere end inflationen,« fortsætter han.

Faldet i inflationen kommer efter en voldsom stigning fra under 1 pct. til 2 pct. fra april til maj, og ifølge Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, er det bestemte varer, der den seneste måned har trukket inflationen ned igen: billigere tøj og biler.

»Omvendt har lidt dyrere el og husleje trukket op,« lyder det.

Søren Kristensen er begejstret for, at inflationen igen er lavere end de ledende centralbankers målsætning på 2 pct.

»Der sidder derfor nok også en centralbankdirektør eller to rundtomkring og kigger misundeligt på den danske inflation. Og velsagtens også den danske økonomi i det hele taget,« bemærker han.

Hos Dansk Metal har cheføkonom Erik Bjørsted også et smil på læben, da den lave inflation betyder, at danskernes realløn stiger.

»Lønstigningerne på det private arbejdsmarked er de højeste i 35 år, og mange lønmodtagere oplever nu, at lønnen igen rækker længere, når de er ude at handle,« skriver han i en kommentar.

Lønmodtagernes købekraft er ifølge Erik Bjørsted efterhånden genoprettet på det private arbejdsmarked, om end inflationskrisen betyder, at de er gået glip af to års reallønsfremgang.

»Den gennemsnitlige realløn blandt de privatansatte er i dag ca. 0,8 pct. højere end for tre år siden. Men lønmodtagerne er stadig bagud på point. Normalt har lønmodtagerne en reallønsfremgang på lidt over 1 pct. om året. Altså ville reallønnen normalt være ca. 3 pct. højere i dag end for tre år siden,« fastslår han.

Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank mener, at der sandsynligvis er yderligere fald i inflationen i vente, og at den om en måned kan komme tæt på 1 pct. igen.

»Årsagen til det er, at der i juli sidste år var en nærmest historisk månedlig stigning i priserne, som særligt skyldtes bortfald af afgiftslempelse på strøm. Og netop sidste års stigning kan få den effekt, at det vil sende inflationen et stykke ned i juli,« påpeger han.

På længere sigt vil inflationen dog igen vende snuden opad og befinde sig et sted mellem 2-3 pct. frem mod slutningen af året ifølge Brian Friis Helmer.

»Lønstigningerne ligger på det højeste i mere end 30 år, og det kan give ny medvind til inflationen. Lønstigningerne giver et omkostningspres hos virksomhederne, og danskerne får øget købekraften,« skriver han.

Men ikke alt er fryd og gammen, hvis man skal tro en af Danmarks største erhvervsorganisationer.

Cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer, advarer om, at Danmark bevæger sig ind i en mere risikofyldt periode, hvor en indenlandsk skabt inflationskrise »bestemt ikke kan udelukkes«.

»Konkret er presset på arbejdsmarkedet fortsat stort, samtidig med at lønvæksten er tiltaget til et niveau over 5 pct. Det sker tilmed på et tidspunkt, hvor aktiviteten i dansk økonomi er tiltaget på ny, samtidig med at beskæftigelsen fortsat stiger ufortrødent,« bemærker han.

Alt sammen øger ifølge Tore Stramer risikoen for en løn-pris-spiral.

»Udviklingen bør derfor også følges tæt,« nævner han.

Artiklens emner
Arbejdernes Landsbank
Danmarks Statistik