Dansk Industri har analyseret 30.000 regnskaber - det har kastet nyt lys over et paradoks på arbejdsmarkedet
Det kan virke paradoksalt, at beskæftigelsen er steget samtidig med, at markante rentestigninger fik erhvervslivets udgifter til at stige. Billedet er dog mere nuanceret, viser analyse fra Dansk Industri.
Renterne er banket i vejret, men det har ikke stoppet festen på det danske arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen har sat den ene rekord efter den anden. Sådan kan det i hvert fald se ud på overfladen, men med en analyse af ca. 30.000 regnskaber fra danske virksomheder, tegner en analyse fra Dansk Industri nu et lidt mere nuanceret billede.
»Det lyder i sig selv paradoksalt, at beskæftigelsen er steget i erhvervslivet og dermed har trodset de stigende renteudgifter. Men så enkelt er billedet heller ikke, når man dykker mere ned i regnskaberne. De virksomheder, som har oplevet meget høje stigninger i deres finansielle udgifter i 2023, har faktisk mindsket deres beskæftigelse betydeligt,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Morten Granzau, vicedirektør og chef for økonomisk politisk analyse i DI.
Effekterne af de stigende renter kan ses, hvis man sætter dem i forhold til antallet af ansatte. Fra 2021 til 2022 steg virksomhedernes finansielle udgifter i snit med 3.000 kr. Fra 2022 til 2023 er virksomhedernes gennemsnitlige finansielle udgifter pr. ansat steget med 24.000 kr.
»Stigende renter påvirker ikke kun danskere med et boliglån, men i høj grad også virksomhederne, som for alvor har fået rentestigningerne at føle i det seneste regnskabsår,« påpeger Morten Granzau.
