Afrika – et kontinent med potentiale til mere
Afrika rummer et stort potentiale for danske virksomheder som produktionsdestination. Afrika er også et kontinent med 54 lande. Derfor varierer forholdene også fra land til land. Hvilke lande kunne være interessante for danske virksomheder i produktionsøjemed?
Mens industrialiserede lande ser ind i en fremtid med faldende fertilitet, byder Afrikas unge og voksende befolkning på en enorm arbejdsstyrke.
Men selvom den enorme arbejdsstyrke lyder tillokkende, varierer humankapitalen kraftigt på tværs af kontinentet. Den er afgørende for virksomheders produktivitet – og særligt for danske højteknologiske produktionsvirksomheder.



