Nye tal: Europæisk inflation krydser magisk grænse
Nye tal fra Eurostat viser, at inflationen faldt til det laveste niveau i over tre år i september - og den nu er lavere end de 2 pct., som Den Europæiske Centralbank (ECB) stiler efter.
Christine Lagarde, som er chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), må sidde med et smil på læben. Prisstormen, som hærgede i Europa, er borte, og inflationen er i dag dernede, hvor centralbanken vil have den.
Friske tal fra Eurostat viser, at inflationen i de 20 eurolande landede på 1,8 pct. i september målt på årsbasis, hvilket er det laveste niveau siden juni 2021. Til sammenligning lå den måneden forinden på 2,2 pct.
Faldet markerer en milepæl for ECB, som har et mål om en inflation på 2 pct. i euroområdet – og det vil være med til at diktere, hvor drastiske rentenedsættelser centralbanken vil levere i løbet af de næste måneder.
»Det er en milepæl, der er nået i dag. ECB har brugt de sidste par år på at bekæmpe galoperende prisstigninger,« skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, en kommentar.
»Svag vækst i eurozonen og en inflation under ECB’s målsætning betyder med stor sandsynlighed, at ECB sænker renten den 17. oktober og igen til december,« fortsætter han.
Kerneinflationen, hvori udsvingene i energi- og fødevarepriserne ikke er medregnet, er til gengæld fortsat over ECB’s mål, da den lød på 2,7 pct. i september målt på årsbasis i forhold til 2,8 pct. måneden forinden.
Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, mener, at kerneinflationen skaber usikkerhed om, hvorvidt ECB vil sænke renten på sit næste møde.
»Det er godt nok en marginalt pænere udvikling end i august, men stadig ukomfortabelt højt for ECB. Derfor er det også stadig usikkert, om centralbanken vil sænke renten på dens møde i oktober,« skriver han i en kommentar.
Det er især serviceinflationen, som trækker op. Den lød i september på 4 pct. mod 4,1 pct. i august.
Frederik Engholm mener, at inflationsfaldet kan blive en kort fornøjelse af tekniske årsager - den såkaldte basiseffekt. Høje energi- og råvarepriser for et år siden er ifølge chefstrategen årsagen til, at inflationen er kommet ned.
»Energi trækker nemlig meget kraftigt nedad i september. Går vi et par måneder frem, så vil den samlede inflation igen ligge et stykke over 2 pct.,« bemærker han.
ECB har allerede leveret to rentenedsættelser i år, efter centralbanken hævede sin toneangivende rente kraftigt i 2022-2023 for at tæmme den brandvarme inflation. Konsensus er, at Christine Lagarde vil sænke renten på begge resterende rentemøder i år.
»I går (mandag, red.) udtalte Christine Lagarde, at ECB havde fået større tiltro til, at inflationen har kurs mod 2 pct. Vi ser det som et klokkeklart signal om, at Lagarde og co. er klar til at knalde renten ned med 0,25 procentpoint den 17. oktober,« lyder det fra Mathias Dollerup Sproegel.
»Ganske vist vil inflationen formentlig stige en tand frem mod årsskiftet, da basiseffekter over de kommende måneder vil udløbe, men ECB forventer, at kursen er sat mod 2 pct.«
Han peger på, at ECB efterhånden anerkender, at den europæiske vækst møder modvind, og især Tyskland og Frankrig slingrer økonomisk.
»Hvis ECB-direktørerne for alvor er blevet bekymrede for væksten, kan det betyde hurtigere og mere markante rentenedsættelser, end der på nuværende tidspunkt er i støbeskeen,« skriver Mathias Dollerup Sproegel.
Lavere inflation i euroområdet er ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, en gave til de danske boligejere, som har variabelt forrentede realkreditlån. For udsigterne til rentenedsættelserne i ECB, som også får Nationalbanken til at sænke sin rente, slår direkte igennem på deres rente.
»Renterne i 2024 har overordnet set peget ned understøttet af rentesænkninger fra ECB. Derfor er det også godt nyt for boligejere med variabel rente,« understreger han i en kommentar.
Mange boligejeres variable lån er knyttet til Cita6-renten, som også er raslet ned det seneste år. På 12 måneder er den faldet med omtrent 1 procentpoint.
»Det fik boligejerne med de såkaldte F-kort-lån at mærke ved rentefastsættelsen 1. juli, hvor de fleste oplevede et mindre rentefald. Og det kan blive endnu mere ved næste rentefastsættelse den 1. januar,« påpeger Jeppe Juul Borre.

