Valgkampen i USA er en dyr affære: Så mange milliarder har den kostet
Gennem de seneste måneder er der blevet brugt et rekordbeløb på valgkampagner i USA, viser opgørelser. Og der er stor forskel på, hvor Demokraterne og Republikanerne har modtaget pengene fra.
Når der er valg i USA, bliver der brændt enorme summer af i forbindelse med valgkampen. I år er ingen undtagelse.
Prisen på den amerikanske valgkamp har allerede inden valget den 5. november oversteget 15,8 mia. dollars, hvilket svarer til 108 mia. kr. – og det overgår rekorden fra 2020.
Det viser en opgørelse fra den uafhængige organisation Center for Responsive Politics baseret på data fra USA’s valgmyndighed, Federal Election Commission (FEC), som overvåger økonomien i valgkampene.
Her er tale om det samlede beløb, som ikke alene er blevet brugt på at få enten Donald Trump eller Kamala Harris ind i Det Hvide Hus, men også på at få sæderne i Kongressens to kamre – Senatet og Repræsentanternes hus.
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Derek Beach, fortæller, at penge spiller en central rolle i forbindelse med amerikanske valg, og Republikanerne og Demokraterne har ikke et andet valg end at betale.
»På mange måder er det som et våbenkapløb,« fastslår han med reference til, at det er nødvendigt at være med og konstant matche modstanderen, hvis vedkommende ikke skal få en fordel og vinde kapløbet.
På den måde ender de i en situation, hvor begge sider bruger en masse ressourcer, uden at en af dem overhovedet får overhånden i valgkampen.
Pengene kommer både fra donationer, som kandidaterne selv indsamler til valgkampen, og Political Action Committees (PACs) – organisationer, som sideløbende får donationer til at køre deres egne støttekampagner.
Modsat kandidater må »Super PACs« ifølge amerikansk lovgivning tage imod ubegrænsede donationer fra både individer og virksomheder, så længe de ikke samarbejder direkte med de officielle valgkampagner.
Overordnet har Republikanerne og de PACs, som støtter dem, brugt 7,6 mia. dollars i løbet af valgkampen i 2024, mens Demokraterne og deres PACs har brugt 6,7 mia. dollars, vurderer Center for Responsive Politics. Kandidater, der er uafhængige, har brugt de resterende 520 mio. dollars.
Præsidentvalget er naturligvis altoverskyggende, og når man ser nærmere på Donald Trump og Kamala Harris’ valgkampagner, er der en betydelig forskel på, hvor de – og PACs relateret til dem – har fået donationer fra.
Først og fremmest har Kamala Harris’ valgkampagne indsamlet det klart største beløb. Næsten 1,6 mia. dollars er det blevet til, og 1 mia. dollars ud af disse er i direkte donationer til Demokraternes præsidentkandidat, mens 600 mio. dollars er doneret til PACs og andre støtteorganisationer.
Hos Donald Trump er billedet omvendt. Ud af de 1,1 mia. dollars, der er blevet samlet ind til Trumps valgkampagne, er 400 mio. dollars i form af små donationer, mens 700 mio. dollars er rullet ind i PACs og lignende.
Derek Beach konstaterer, at Demokraterne har vist, at de er dygtige til at indsamle penge fra små donorer, siden Barack Obama vandt valget i 2008. Kamala Harris har været i stand til at fortsætte tendensen, mens Donald Trump ikke har haft den samme succes med samme strategi som førhen.
»Han har til gengæld en del milliardærer, blandt andre Elon Musk, som donerer til Super PACs. Så det viser bare en strategi, hvor man er mere afhængig af store, eksterne donorer i stedet,« bemærker Derek Beach.
America PAC, Elon Musks Super PAC, har ifølge Center for Responsive Politics’ tal fra FEC fået 163 mio. dollars i donationer, som bliver brugt på at støtte Trump. Make America Great Again Inc. er den klart største Super PAC og har milliardæren Timothy Mellon som vigtigste donor.
Forskning viser ifølge Derek Beach, at mængden af donationer er vigtig i forbindelse med den amerikanske valgkamp, og det er især muligheden for at betale for tiltag, som skal få amerikanerne i bestemte dele af USA til at registrere sig som vælgere og tage afsted for at stemme, der batter.
Men i sidste ende er pengene ikke nødvendigvis afgørende.
»Man skal selvfølgelig passe på med at tolke for meget på, at en kandidat har flere penge end den anden. Hillary Clinton havde indsamlet dobbelt så mange penge som Donald Trump i forbindelse med præsidentvalget i 2016, men det blev ikke hende, der vandt,« lyder det fra Derek Beach.
