Femte hug i træk: ECB fortsætter stimen af rentenedsættelser

For femte gang i træk har Den Europæiske Centralbank (ECB) skruet sin ledende rente en tak ned. Det stod klart efter årets første rentemøde i centralbanken, som fastsætter den pengepolitiske kurs for euroområdet.

Her besluttede medlemmerne af ECB’s styrelsesråd at sænke renten med 0,25 procentpoint, hvilket får den ned i 2,75 pct. For syv måneder siden, inden centralbanken indledte sine rentenedsættelser, lød den på 4 pct.

»ECB smider renten under 3 pct. Det er første gang i næsten to år. Langt mere styr på inflationen og halvforkølede nøgletal for økonomien baner vejen for rentenedsættelserne - og flere er på vej,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Alt sammen var som ventet af analytikerne, som i dag forventer ECB sænke sin rente i alt fire gange i år. Flere af dem mener desuden, at der er risiko for, at en af dem vil blive en drastisk rentenedsættelse på 0,5 procentpoint.

Når året er omme, bør renten i så fald være på 1,75 pct.

»De gentagne tryk på renteknappen er noget af et skifte fra ECB, hvor renten for mindre end et år siden var på sit højeste i centralbankens levetid, efter de forhøjede den 10 gange. Men siden er renten sat ned næsten som perler på en snor,« bemærker Jeppe Juul Borre.

Hovedårsagen er den europæiske økonomi, der længe har kørt i slæbesporet og efterhånden står bomstille. Torsdag formiddag vidnede nye nøgletal fra Eurostat om en vækst på 0 pct. i euroområdet i sidste kvartal af 2024.

Følg ECB’s pressemøde om rentebeslutningen live:

Hos Nykredit mener chefstrateg Frederik Engholm, at økonomien skriger efter nye rentenedsættelser.

»Selvom det er fint, at ECB igen i dag sænker renten for at understøtte økonomien, så burde den i virkeligheden gøre meget mere. For selv efter torsdagens rentenedsættelse, så vil de fleste økonomer vurdere, at pengepolitikken stadig er stram – men eurozonen har ikke brug for stram pengepolitik,« fastslår han i en kommentar.

På samme tid risikerer landene at møde modvind fra USA, hvor Donald Trump har fået nøglen til Det Hvide Hus og truet med straftold mod europæiske virksomheder, hvilket vil få konsekvenser for økonomien.

»Det er meget svært at få øje på noget, som pludselig skulle få den europæiske økonomi til at drøne afsted, men det er nemt at få øje på forhold, der kunne bremse den yderligere op – ikke mindst Trump. Derfor virker den aktuelle tilgang fra ECB overdrevet forsigtig,« konstaterer Frederik Engholm.

På den anden side er inflationen i Europa lidt over ECB’s mål på 2 pct. Derfor er centralbanken nødt til at være varsom med ikke at ”booste” økonomien for hårdt, da det risikerer at hælde benzin på inflationsbålet.

Helt konkret var inflationen på 2,4 pct. i december målt på årsbasis. På samme tid var kerneinflationen, som ikke medregner energi- og fødevarepriserne, på 2,7 pct.

»Inflationen i eurozonen er steget over de seneste tre måneder, men det skyldes især stigende energipriser, og derfor er der stadig plads til lavere renter,« skriver Allan Sørensen, cheføkonom i DI, og fortsætter:

»Kerneinflationen holder sig i ro på et lidt for højt niveau, hvilket sammen med den manglende vækst giver ECB plads til at sætte renten længere ned.«

Centralbanken er selv fortrøstningsfuld, at den vil få inflationen ned.

»Nedbringelsen af inflationen er godt på vej. Inflationen udvikler sig fortsat stort set på linje med ECB’s prognoser og ventes at vende tilbage til Styrelsesrådets mellemfristede mål på 2 pct. i løbet af i år,« skriver ECB i sin rentemeddelelse.

På den anden side af Atlanten står Christine Lagardes kollega i USA’s centralbank, Federal Reserve-chef Jerome Powell, i en anden situation.

For onsdag aften fastholdt centralbanken sin toneangivende rente, hvilket var ventet. Her var begrundelsen, at USA’s økonomi og arbejdsmarked er i udmærket form, alt imens inflationen fortsat er over 2 pct.-målsætningen. Derudover har Trump den modsatte effekt i USA, når det kommer til økonomien og renten.

Cheføkonom Pernille Bomholdt Henneberg fra Velliv bemærker, at der i USA er risiko for færre rentenedsættelser med Trump ved roret, mens der i Europa er udsigt til dybere rentenedsættelser.

»Trumps intentioner om at øge toldafgifterne, nedsætte skatterne og deportere illegale indvandrere peger alle sammen på højere inflation og dermed en risiko for færre rentenedsættelser i USA. I euroområdet vil en eskalering af handelskrigen få den modsatte effekt,« skriver hun i en kommentar.

Usikkerheden vil reducere virksomhedernes appetit på at investere, og det vil svække den allerede sårede økonomi, lyder det.

»Trumps politik giver derfor risiko for hurtigere rentenedsættelser fra ECB, end hvad jeg og investorerne forventer,« skriver Pernille Bomholdt Henneberg.

Spørgsmålet er ifølge cheføkonomen, om de nye rentenedsættelser fra ECB er tilstrækkelige til at øge investeringslysten blandt de europæiske virksomheder.

»Det tror jeg ikke, de er. Derfor står vi fortsat overfor en svag økonomisk udvikling i Europa,« fastslår hun.