Toldkrig udfordrer Powell og co.: »De er nødt til at se, hvilke konsekvenser det får«
Federal Reserve vil vente på håndfaste beviser for, hvordan Donald Trumps toldkrig påvirker økonomien, før den igen vil sænke renten, lyder vurderingen.
Den økonomiske sigtbarhed er i øjeblikket så lav, at den amerikanske centralbankchef Jerome Powell sammen med resten af den pengepolitiske komité i Federal Reserve (Fed) bliver nødt til at cirkle rundt i de højere luftlag et stykke tid. I hvert fald indtil tågen er lettet nok til, at verdens vigtigste centralbank kan lægge an til at sænke renten igen.

