Fortsæt til indhold

Der er noget »bekymrende« på det ellers så stærke arbejdsmarked: »Det er et problem, man bliver nødt til at se på«

Hvorfor er sygefraværet højere nu end før coronapandemien? Og hvorfor er der sket en stigning i det lange sygefravær? Det vil brancheorganisationen F&P til bunds i.

Sygefraværet steg markant i 2020, og det er ikke faldet tilbage til sit tidligere niveau endnu.
Økonomi

Det danske arbejdsmarked har nærmest været én lang succeshistorie i de seneste år, men nu hejser de danske forsikrings- og pensionsselskaber et advarselsflag på en særlig del af det ellers så bomstærke arbejdsmarked, nemlig sygefraværet.

»Vi råber vagt i gevær. Det er en bekymrende udvikling, og det er et problem, man bliver nødt til at se på,« siger Thomas Brenøe, der er direktør for forsikring og digitalisering i brancheorganisationen F&P.

I tiden inden coronakrisen lå sygefraværet nogenlunde stabilt, men det steg markant, da gaderne blev lagt øde under den globale pandemi.

Men sygefraværet er ikke faldet tilbage til sit tidligere niveau, viser tal fra forsikrings- og pensionssektorens brancheorganisation F&P, hvor man peger på mange konsekvenser, der spænder fra den enkeltes velbefindende over, hvor mange af pensionspengene der går til forsikringer og ikke til pensionerne og hele vejen til samfundsøkonomien.

Det sidste kommer vi tilbage til.

Først skal vi lige forbi den første del af tallene, som skaber bekymring hos F&P.

I årene op til coronapandemien var der under eller lige omkring 50.000 personer på sygedagpenge i Danmark. Dette tal steg »massivt« i 2020, hvor det nåede op over 61.000 personer. Stigningen stoppede dog ikke her, for i 2022 nåede tallet over 70.000.

I brancheorganisationen kan man ikke forklare, hvorfor det lige præcis er i coronaårene, at tallet steg, ligesom man heller ikke er sikker på, hvad der præcist har fået tallet til at stige.

Artiklens emner
Arbejdsmarked
Pensionsselskaber