Det rammer både Iran selv – men også Kina – hvis Hormuzstrædet lukker
USA skæver til Beijing, når der skal lægges diplomatisk pres på Teheran og præstestyret tales fra at lukke en af verdens vigtigste vandveje.
Donald Trumps angreb på Irans atomprogram har sendt chokbølger tværs over kloden.
Nu venter alle på den iranske modreaktion.
Ikke mindst Kina. Og ikke mindst, når det gælder en potentiel lukning af Hormuzstrædet, en af verdens vigtigste vandveje for den globale olie- og naturgashandel.
En lukning – eventuelt ved at plastre strædet til med miner – vil være en katastrofe for verdensøkonomien. Omkring 20 pct. af verdens olie – over 20 millioner tønder – og en femtedel af verdens naturgas sendes gennem strædet.
Kina får omkring 45 pct. af sin olie via strædet ifølge USA’s føderale energiadministration (EIA).
Men det vil også være en katastrofe for Iran. Ikke kun fordi olie udgør 82 pct. af Irans eksport målt på værdi og omkring en fjerdedel af dets BNP. Indtægter fra olieindustrien dækker 35 pct. af dets statsbudget ifølge tal fra tænketanken Emirates Policy Center.
Derfor har Teheran fra 80’erne og frem flere gange generet skibstrafikken i strædet – og truet med at lukke for det – men alligevel aldrig gjort alvor af truslen.
Det kan måske også være tilfældet denne gang, for den iranske olieeksport lader ikke til at være gået i hi som forberedelse på et lukket Hormuzstræde. Det kan for eksempel ses på øen Kharg, der ligger tæt ved både strædet og den iranske kyst.
