Kampen om USA's centralbank: »Det lyder lidt vildt, men det er farligt, det, der foregår«

Finansmarkederne står lamslåede tilbage. I de seneste dage har spekulationer om, at USA’s præsident, Donald Trump, vil fyre Federal Reserve-chefen, Jerome Powell, spredt sig.

Bag lukkede døre har Trump angiveligt luftet idéen om at fyre Jerome Powell, hvilket med det samme fik de lange renter og inflationsforventningerne i USA til at stige, mens aktiemarkedet og dollarens værdi dykkede drastisk.

Præsidenten kaldte efterfølgende en fyring for »usandsynlig«, men investorerne er fortsat bange for, at Det Hvide Hus vil blande sig i USA’s pengepolitik, hvilket risikerer at få vidtrækkende konsekvenser.

»Vi så en kortvarig chokreaktion – lidt som når man tror, man har tabt sin telefon, og så står med den i hånden alligevel. Men i modsætning til de tidligere udmeldinger fra Trump, så var der denne gang mere kød på,« siger Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg i Sterna Capital Partners.

Donald Trump har længe slynget ukvemsord efter Jerome Powell og opfordret ham til at fratræde posten som chef for den amerikanske centralbank, inden embedsperioden officielt udløber i maj 2026.

Angrebene skyldes især, at Federal Reserve har afvist at sænke sin rente, hvilket Trump ellers har forsøgt at presse centralbanken til igen og igen. Frygten er, at Trumps toldkrig vil få USA’s inflation til at blusse op igen.

På samme tid er kritik haglet ned over Powell, som af embedsmænd i Trumps inderkreds anklages for at have fejlhåndteret renoveringen af Federal Reserves hovedsæde i Washington D.C. til 2,5 mia. dollars.

Flere har spekuleret i, om sagen vil blive brugt til at fyre Powell. En fyring, som ifølge Mikael Olai Milhøj vil ændre fundamentalt på tilliden til Federal Reserves pengepolitiske komité (FOMC), der fastsætter renten i USA.

»Hvis Trump kan fyre Powell, hvorfor skulle han så ikke også kunne fyre resten af komiteen? Så kan han i princippet sætte sit eget hold – og så har vi reelt ikke længere en uafhængig centralbank,« fastslår han.

Mikael Olai Milhøj advarer om konsekvenserne:

»Når du piller ved noget så fundamentalt som Federal Reserve, svarer det til at ændre en bærende væg i et hus – du risikerer, at hele konstruktionen bliver ustabil.«

Netop centralbankens modvilje til at sænke renten er ifølge chefstrategen den største årsag til Trumps vedholdende pres.

Lavere renter vil både stimulere økonomien på kort sigt og gøre det billigere at finansiere USA’s enorme statsgæld og budgetunderskud efter de økonomiske reformer i Trumps stærkt omtalte Big, Beautiful Bill.

Jesper Berg, ekstern lektor på CBS og tidligere direktør for Finanstilsynet, omtaler de scener, der udspiller sig i USA, som »chikane på højt plan«.

»Men det paradoksale er, at det på den lange bane har den modsatte effekt, end den Trump ønsker. Det presser de lange renter op, fordi det vil skabe højere inflation, og de finansielle markeder vil kræve en højere risikopræmie,« siger han.

Sådan en effekt så man på obligationsmarkedet, da rygterne om Trumps ambitioner om at fyre Powell først florerede. For med det samme bragede de 30-årige amerikanske statsobligationsrenter, som fortæller lidt om inflationsforventningerne i USA, op.

Hvis Donald Trump lykkes med at fyre Powell, eller historien tager en anden drejning i retning af, at Federal Reserve ikke længere vil være uafhængig, er det ifølge Jesper Berg klart, hvad der vil ske.

»Det vil skabe manglende tillid til den amerikanske centralbank,« siger han.

Erik Fossing Nielsen, der har været europæisk cheføkonom i Unicredit og i dag er seniorrådgiver i Independence Economics, bider også mærke i den voldsomme markedsreaktion i forbindelse med rygterne.

»Den slags store bevægelser er i sig selv negativt,« siger han.

Erik Fossing Nielsen har ikke meget til overs for Trump.

»Når Trump kalder Powell for en ”numbskull” (noget i retning af paphoved. red.), er det snarere Trumps egen forståelse af de finansielle markeder, af makroøkonomi og af pengepolitik, der er bindegal,« siger han.

Federal Reserves uafhængighed er ifølge Erik Fossing Nielsen ekstremt nødvendig.

»Hvis Powell pludselig skulle sige: ”Til helvede med det, vi sænker renten”, eller den pludselig bliver sænket af en anden grund, så kunne jeg sagtens forestille mig, at de lange renter stiger til 5,5 pct., og aktiemarkedet falder 10-15 pct. – og så får vi en recession,« siger han og fortsætter:

»Det lyder lidt vildt, men det er farligt, det, der foregår.«

Historien har vist, at manglende adskillelse mellem Det Hvide Hus og centralbanken i USA kan få alvorlige økonomiske konsekvenser.

Federal Reserves uafhængighed har været nærmest hellig siden 1970’erne, hvor den daværende centralbankchef Arthur Burns blev presset af præsident Richard Nixon til at opretholde en løs pengepolitik og ignorere den stigende inflation forud for valget i 1972.

Præsidenten sagde i de berygtede Nixon-bånd, som senere førte til hans tilbagetræden i kølvandet på Watergate-skandalen:

»Jeg respekterer hans uafhængighed. Men jeg håber, at han uafhængigt vil konkludere, at mine synspunkter er dem, der bør blive fulgt.«

Indblandingen viste sig at være katastrofal.

To år senere var inflationen steget til over 12 pct. Centralbanken var mere end et årti om at få kontrol over den igen.

Først da Paul Volcker overtog posten som chef for Federal Reserve i starten af 1980’erne og hævede renten til over 20 pct. med en dyb recession og stagflation til følge, lykkedes det at få inflationen ned.

»Der er vi ikke endnu, men vi nærmer os,« konstaterer Jeppe Christiansen, der er adm. direktør i Maj Invest, om Nixons pres mod Fed.

Han peger på, at uroen om Fed på kort sigt allerede er regnet ind i de finansielle markeder.

»På langt sigt er spørgsmålet, om man går fra et regelbaseret system styret af faglige personer til at være et politisk og personstyret system. Trump bevæger sig hele tiden i den retning,« siger Jeppe Christiansen.

»Jeg siger ikke, at USA er en emerging market-økonomi, for det er stadig en stærk økonomi. Men personstyrede systemer er dem, vi kender fra emerging markets, hvor risikopræmierne er nogle helt andre,« siger direktøren for Maj Invest.

Mikael Olai Milhøj fortæller, at man blot skal se mod Tyrkiet, hvis man vil have et nutidigt eksempel på, hvad utætte skotter mellem centralbanken og regeringen betyder.

Landets leder, Recep Tayyip Erdoğan, har i årevis ført en konfrontatorisk linje over for den tyrkiske centralbank og adskillige gange fyret centralbankchefer, der nægtede at føre en ekstremt lempelig rente- og valutapolitik, og inflationen er eksploderet.

»Tyrkiet er et skræmmeeksempel på, hvad der sker. Så får du bare en dårligere økonomi, der er mere volatil, og inflationen bliver en udfordring,« siger Mikael Olai Milhøj.

Hovedscenariet er ikke, at Trump tager samme metode i brug og fyrer Powell, da det simpelthen vil være for kontroversielt, lyder det fra chefstrategen.

Han ser i stedet muligheden for, at Trump-administrationen inden længe offentliggør, hvem der skal overtage rollen som Federal Reserve-chef efter Jerome Powell. Vedkommende skal agere en ”skyggecentralbankchef”, der blander sig i den pengepolitiske debat og lægger pres på Powell, vurderer han.

»Det er en mindre kontroversiel måde at påvirke pengepolitikken på,« siger han.

Han peger desuden på, at der også er andre medlemmer af FOMC, som fortsat vil have mulighed for at trække pengepolitikken i den rigtige retning, om så Trump får indsat en loyal chef for centralbanken.

»Men hvis der først bliver skabt præcedens for, at man kan fyre en centralbankchef, er vi et helt andet sted,« siger han.

Mikael Olai Milhøj er uanset hvad sikker på, at investorerne vil holde skarpt øje med, hvad der sker.

»Historien spøger stadig, og det er alvorligt,« siger han.