»Alle har undervurderet det«: Flere brancher tager økonomer med bukserne nede

De seneste år er beskæftigelsen braget derudad, selvom eksperter og politikere har været overbeviste om, at det modsatte ville ske.

Der er dog en række brancher, der i højere grad har båret udviklingen.

»Vi har alle sammen undervurderet, hvor stærkt det her arbejdsmarked kunne blive. Der var ikke nogen, der havde forestillet sig, hvor højt vi kunne flyve,« siger Sofie Holme Andersen. Hun er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, og en af de mange økonomer, der gentagne gange har udtalt, at beskæftigelsen ville falde eller flade ud.

En opbremsning i beskæftigelsen har også været regeringens budskab de sidste to år.

I den økonomiske redegørelse for august 2023 forudså man et fald på 13.000 i 2024, og i den tilsvarende redegørelse i august 2024 troede man, at beskæftigelsen ville falde med 5.000 i 2025.

Men fra starten af 2024 og frem til i dag er der kommet over 50.000 mere ind på arbejdsmarkedet.

Hovedargumentet for, at beskæftigelsen skulle falde, har været, at der er færre danskere i den arbejdsdygtige alder.

Så hvor er den nye arbejdskraft endt henne i det private?

Det spørgsmål skal vi nok vende tilbage til, men først skal vi have afklaret, hvor de mange nye arbejdere kommer fra.

De nye medarbejdere kommer hovedsageligt fra to grupper, forklarer Jens Arnholtz, der er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkedsrelationer på Københavns Universitet.

»Udenlandsk arbejdskraft og seniorer udgør hver cirka 40 pct. af den øgede beskæftigelse,« siger han.

Og det bringer os tilbage til, hvor den nye arbejdskraft er endt henne.

»Der er nogle brancher i vores samfund, som især har ekspanderet, men man skal have kvaliteten af de jobs, der ekspanderer, for øje,« siger Jens Arnholtz.

Mens seniorerne ofte bliver længere inden for det samme felt, som de har arbejdet i hele deres liv, skaber arbejdsmigranterne, som de bliver kaldt, til dels arbejdspladser, der ikke var der, før de kom, forklarer lektoren.

»Se på bud- og leveringsbranchen. Vi bestiller mere mad og flere pakker til levering end tidligere, og samtidig er der sket en fuldstændig omfordeling, så arbejdsmigranterne fylder en meget større procentdel, end de gjorde tidligere,« siger han.

Pointen bakkes op af Sofie Holme Andersen.

»I takt med at vi alle skal have leveret vores takeaway, så kræver det en helt anden mængde arbejdskraft,« siger hun.

Derudover fremhæver Jens Arnholtz også byggesektoren som et sted, der har mærket den øgede beskæftigelse takket være den udenlandske arbejdskraft.

»I gamle dage ville mange synes, at det var dyrt at få bygget en carport, men nu er det måske blevet lidt billigere, hvis man bruger udenlandsk arbejdskraft,« siger han.

»Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de underbyder de danske arbejdstagere. Der bliver bare bygget flere carporte og i forskellige prisklasser, forklarer Jens Arnholtz.

Kigger Sofie Holme Andersen på tværs af det danske arbejdsmarked, er der tre områder, som virkelig har været i fremgang, selvom stort set alle har oplevet en stigning.

Det drejer sig om arbejdspladser inden for produktionsindustrien, vidensservice og hotel- og restaurantbranchen.

Især fremhæver Sofie Holme Andersen produktionsindustrien, hvor én virksomhed har trukket et enormt læs og samtidig tiltrukket højtuddannede.

»Hele stigningen kan nok ikke forklares med Novo, for så havde den været endnu større end i dag, men den har i hvert fald trukket industrien væk fra den generelle grå masse til i stedet at skille sig voldsomt ud,« siger hun.

Dernæst kommer vidensservice, og her er forklaringen knap så entydig.

»Det er jo en enorm bred branche, der indebærer alt fra revision til dyrlæge, og derfor er det også mere komplekst at komme med en klar begrundelse. Men de seneste år er der kommet mere regulering, og verden er blevet mere kompleks med eksempelvis AI. Det kan have været med til at sætte gang i en udvikling,« siger Sofie Holme Andersen.

Begge økonomer bemærker hotel- og restaurantbranchen.

Det skyldes især, at turismen for alvor er kommet op at køre igen efter en tør corona-periode.

Dertil fremhæver Jens Arnholtz, at opsvinget i branchen har været med til at øge efterspørgslen på arbejdskraft, uden at lønningerne er steget voldsomt – og det skyldes i høj grad migrantarbejdere, der ikke stiller lige så store krav til løn.