Fortsæt til indhold

Nu taler denne storinvestor om, at amerikansk shutdown kan vare helt til Thanksgiving

Risikoen, der er forbundet med en meget lang nedlukning af det føderale regeringsapparat i USA, er undervurderet, mener man i Pimco.

Den nuværende shutdown er allerede på et parameter den længste i historien påpeger man i den store amerikanske kapitalforvalter Pimco. Foto: REUTERS/Aaron Schwartz
Økonomi

Mens den amerikanske shutdown nu har varet i mere end tre uger, er man hos en af sværvægterne i finansverdenen - den amerikanske kapitalforvalter Pimco - begyndt at tale åbent om, at nedlukningen af det føderale statsapparat meget vel kan strække sig dybt ind i november.

»I vores basisscenarie tror vi, at den vil vare indtil november og muligvis strække sig til Thanksgiving sidst i november,« skriver Libby Cantrill, der er head of public policy i Pimco, i et skriftligt interview med Finans.

Jo længere nedlukningen trækker ud, desto større er risikoen for, at en stribe nøgletal, børsnoteringer og den økonomiske vækst bliver påvirket. Og skaderne fra det manglende forbrug fra de over 1 mio. føderale medarbejdere, som er sendt hjem uden løn, kan i værste fald give ar af mere varig karakter på verdens største økonomi, lyder det fra Pimco, som forvalter mere end 2.000 milliarder dollars.

Inden vi kommer til de mulige konsekvenser af nedlukningen, skal vi lige dykke lidt længere ned i selve nedlukningen. Hvis nedlukningen varer indtil Thanksgiving den 27. november, vil den med afstand være den længste nedlukning i historien.

Artiklens emner
Amerikansk økonomi
Pimco