Nationalbankdirektør ser risici efter raketstigninger inden for AI: Potentielt aktiedyk kan få »uheldige konsekvenser«

Hvis man bare har fulgt aktiemarkedet det mindste i de seneste tre år, så kommer man ikke uden om det.

Tech-aktierne i USA er rødglødende og har medført, at det ledende S&P 500-indeks har sat rekord efter rekord.

Frygten for en AI-boble er vokset, i takt med at den snævre kreds af aktier er steget med raketfart, og det har fået Nationalbanken i Danmark til at rette følehornene mod USA for at undersøge de mulige risici.

For tilstandene, som man ser på den anden side af Atlanten, virker bekendte, mener Signe Krogstrup, der er en af Nationalbankens tre direktører.

»Priserne er efterhånden et sted, hvor investorerne regner med en stor vækst i indtjeningen i fremtiden. Vi skal ikke gøre os til dommere over, om det er realistisk. Det kan sagtens være, at det er der, vi ender. Men der er også den risiko, at investorerne tager fejl,« bemærker hun.

Kursstigningerne betyder, at de 10 største virksomheder – hvoraf ni er inden for teknologi – i USA i dag står for 40 pct. af S&P 500’s markedsværdi.

Kombinationen af de kraftige stigninger og koncentrationen bidrager ifølge Signe Krogstrup til »en øget risiko« for den finansielle stabilitet.

»Når vi ser så store stigninger inden for kort tid kombineret med en så stor koncentration, så er der bare en øget risiko. For hvis markederne en dag bliver enige med sig selv om, at indtjeningen nok ikke bliver så stor i fremtiden, vil vi se en korrektion, og det er vigtigt for os, at det ikke kommer til at destabilisere det finansielle marked,« fortæller hun.

Forventningerne til den fremtidige indtjening har været med til at presse værdiansættelserne i S&P 500 mod månen. Men der er samtidig en del tvivl om, hvor store gevinsterne fra AI vil være.

Ud fra metrikker som den nobelprisvindende økonom Robert Shillers P/E, der sammenligner virksomhedernes inflationsjusterede indtjeningsvækst de seneste 10 år med aktiekurserne, er aktiemarkedet tæt på det dyreste nogensinde. Det er kun overgået af tiden, inden it-boblen bristede i 00’erne.

Signe Krogstrup slår fast, at Nationalbanken ikke er decideret bange for, at der er en AI-boble. Men risikoen er der, og selvom Wall Street ligger 6.000 km fra København, vil en dyb aktienedtur få konsekvenser for Danmark.

»Mange danskere har opsparingen investeret i det verdensomspændende aktiemarked, og en stor del er i amerikanske aktier – både direkte og via investeringsfonde og pensionen. Når der sker et eller andet ude i verden, som har indflydelse på investeringerne, rammer det os med det samme.«

For tiden har de danske investorer ifølge Nationalbanken udenlandske aktier for i alt 3.315 mia. kr. Heraf er mere end halvdelen – eller 1.836 mia. kr. – amerikanske, hvilket svarer til 304.000 kr. for hver dansker.

På visse måder minder situationen med investeringerne, som strømmer ind i AI, om situationen i årene før finanskrisen, mener Signe Krogstrup.

Hun oplevede i 2007-2015 den verdensomspændende krise på tæt hold som vicedirektør i Schweiz’ centralbank, Schweizerische Nationalbank.

Her var der enorm ubalance i internationale handels- og kapitalstrømme, som medvirkede til at blæse til boligboblen i USA, som til sidst bristede og tog en stribe amerikanske storbanker og aktiemarkedet med i faldet.

Ligesom dengang importerer USA i dag langt mere fra andre lande, end det eksporterer, og det betyder, at det bruger flere penge, end det får ind.

Med andre ord »lever de over evne«, som Signe Krogstrup udtrykker det.

På den anden side vælter kapital ind i USA fra lande, som eksporterer mere, end de importerer, og derfor har overskud og store opsparinger.

Men i stedet for at lande i boligmarkedet i USA ender pengene i dag især i amerikanske tech- og AI-virksomheder, betoner nationalbankdirektøren.

»Pengene bliver i dag investeret i datacentre og energiinfrastruktur og vil muligvis øge produktiviteten – modsat dengang, hvor de endte i bolig- og billån. Så selv hvis estimaterne for AI-virksomhedernes indtjening er for optimistiske, vil det i givet fald ikke være samme type boble,« siger hun.

Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er en trussel mod det finansielle system, hvis der virkelig er tale om en boble inden for AI.

»Finansmarkederne kan stadig overvurdere indtjeningsmulighederne inden for AI. Hvis det sker, så vil der komme en aktiekorrektion, og mangler der samtidig risikostyring i finansielle institutioner eller hos de almindelige investorer, risikerer det at få uheldige konsekvenser.«

Hvor uheldige er de konsekvenser?

»Det er ikke til at sige. Men det kommer i sidste ende an på, hvem der holder de eksponeringer, hvor store de er, og om de har nok kapital til at dække sig ind, hvis de taber penge,« siger Signe Krogstrup

Nationalbankdirektøren peger på, at der siden finanskrisen har været en strammere regulering af det finansielle system og bankerne, hvilket betyder, at de er mere robuste over for markedsuro, end de har været før i tiden.

»Det betyder, at selvom der kommer nogle stød i dag, så kan de tåle meget mere, end de kunne dengang,« lyder det fra Signe Krogstrup.