Kinas investeringslyst falder med sit skarpeste siden covid-19
Ingen kan helt forstå hvorfor. Men der er mange teorier. De rangerer fra en presset eksportsektor til priskrig, deflation og fusk med statistikkerne.
Kina er ramt af et massivt fald i investeringer. Det er sket lige så pludseligt, som det er mystisk.
Ifølge beregninger fra analysefirmaet Bloomberg Economics faldt de kinesiske investeringer, målt over en bred kam, med næsten 12 pct. i oktober sammenlignet med samme måned sidste år. For årets første 10 måneder er den faldet med 1,7 pct. ifølge Kinas nationale statistikagentur.
Det er dårlige nyheder, for investering udgør 40 pct. af Kinas årlige bnp ifølge tal fra Verdensbanken.
Det er også en sjældenhed: Bortset fra under covid-19’s første nedlukninger i 2020 er det nuværende fald nemlig den eneste gang siden 1992, at væksten i investeringer har været negativ.
Og der er ikke rigtigt nogen, der helt kan forklare hvorfor. Eller om det overhovedet er et problem.
Men der er masser af teorier.
Ifølge Kinas nationale statistikagentur, der udgav landets seneste væksttal fredag, skyldes faldet »en række udfordringer på grund af de mange ustabile og usikre faktorer i det eksterne miljø og det ganske store pres på økonomisk omstrukturering i landet.«
Det er noget af en mundfuld. Men de fleste økonomer virker i hvert fald delvis enige i diagnosen.
På udenrigsfronten sidder Kina stadig fast i en hidsig handelskrig med USA. Eksporten til det amerikanske marked er derfor faldet støt i år, senest med 25 pct. i oktober. Heldigvis for Kina er eksporten til Sydøstasien vokset eksplosivt i samme periode, hvilket har udlignet tabet.
Indtil i sidste måned, viser det sig. For nu er eksporten til Sydøstasien også faldet ifølge statistikagenturets seneste tal – muligvis fordi regionens markeder efterhånden er godt mættede.
Det har, mener statistikagenturet, fået de kinesiske fabriksproducenter til at skrue ned for både produktion og investering.
På indenrigsfronten ser det ikke bedre ud.
