Fortsæt til indhold

Hungrer efter strøm: Milliarder til datacentre kan betyde vind i sejlene til Vestas

Techmastodonternes kolossale investeringer i kunstig intelligens og datacentre har skabt et eksplosivt behov for strøm, som kan levere medvind til Vestas. Til gengæld risikerer Ørsted at gå glip af gevinsten, mener analytikere.

Vindmøller kan komme til at spille en central rolle i leveringen af strøm til de nye datacentre i USA, mener Sydbank. Foto: Thomas Lekfeldt
Økonomi

Kapløbet om kunstig intelligens handler efterhånden ikke bare om chips og algoritmer. Nu handler det også om at anskaffe nok gigawatt (GW).

For de amerikanske techvirksomheders AI-datacentre kræver så enorme mængder strøm, at det får eksisterende energikilder til at knage. Det vil muligvis blive en fordel for bestemte aktier i det danske C25-indeks.