Canada matcher USA's toldafgifter med 50 pct. told på møbler og stål fra USA
Canadas premierminister, Mark Carney, matcher USA's præsident Donald Trumps nye toldsatser og annoncerer i samme ombæring støtteprogrammer til canadiske selskaber, der er ramt af den eskalerende handelskrig.
Det skriver Bloomberg News.
Canada vil fordoble sine eksisterende toldsatser på amerikanske stål- og aluminiumsprodukter til 50 pct., mens møbler, tøj og beklædning fremstillet i USA ligeledes vil blive pålagt toldsatser på 50 pct.
Samme sats pålægges videospilkonsoller, smartphones og anden elektronik.
Samlet vil gengældelsestolden berøre den årlige import…
