Fortsæt til indhold

Chefstrateg: En rød markedsdag er i vente

Nye angreb i Mellemøsten får olieprisen til at stige. Det trækker aktieindekserne ned mandag, forventer chefstrateg.

Chefstrateg forventer en rød dag på markederne. Foto: Thomas Lekfeldt.
Økonomi

Mandag markerer en ny uge og tilsyneladende et nyt angreb i Iran.

USA har natten til mandag angrebet Iran for første gang i over en måned. Det har mandag morgen skubbet prisen på en tønde Brent råolie op på 90,5 dollars. Og det kommer til at farve aktiemarkederne røde i dag, lyder det fra chefstrateg hos Danske Bank Frank Øland.

»Det er en eskalering af konflikten i Mellemøsten, hvor man igen er begyndt at skyde på hinanden. Og det er selvfølgelig bekymrende, da det jo kan afspore det her forhandlingsspor,« siger Frank Øland til Finans.