Derfor skal du interessere dig for Skotland
Betyder det noget for os, hvis Skotland river sig løs af Storbritannien? Det gør det i høj grad, viser en analyse. Og konsekvenserne kan i yderste instans være ganske voldsomme.
Den 18. september skal skotterne stemme om løsrivelse fra Storbritannien. Dermed kan det være slut på et 307 års langt tilhørsforhold til Storbritannien. Indtil denne uge har ikke ret mange troet på, at det blev en realitet. Men en frisk meningsmåling viser, at der for første gang er et snævert flertal for løsrivelse.
Det har på det nærmeste skabt panik i Storbritannien og har allerede haft store økonomiske konsekvenser. Pundet er raslet ned i kurs. Men vil vi danskere komme til at mærke en sådan løsrivelse? Ja, det vil vi, både direkte og inddirekte. Epn.dk har talt med makroanalytiker i Sydbank, Kim Blindbæk om konsekvenserne af en løsrivelse.
Kan danskerne mærke en løsrivelse?
I første omgang kan vi lidt kynisk måske glæde os over, at det er blevet billigere at være turist i Storbritannien. Kursen på pundet rasler ned. Og i forhold til den stærke dollar har pundet tabt 6,4 pct. på kort tid. Storbritannien er en af vore store samarbejdspartnere.
Men hvad der sker for pundet på langt sigt, hvis skotterne trækker sig ud, er uvist, understreger Kim Blindbæk. Skotterne sidder på 80 pct. af olieproduktionen i Storbritannien. Når Storbritannien må importere olie fra Skotland vil det desuden øge handelsunderskuddet og svække Englands økonomi. Dermed øges risikoen for, at England får en dårligere karakter af de internationale ratingbureauer, og det kan svække pundet yderligere. Dertil kommer, at de skotske separatister har antydet, at Skotland ikke umiddelbart vil overtage deres andel af den britiske gæld.
Er der konsekvenser for euroen og kronen?
Ikke umiddelbart, og så alligevel. Der skal nemlig ikke meget til at skabe uro i eurolandene. Det viser erfaringerne fra finanskrisen, hvor problemer i økonomiske lilleputter som Grækenland og Portugal nærmest var ved at vælte hele euro-samarbejdet. Derfor er de finansielle markeder følsomme over for selv de mindste bevægelser.
Og hvis nu skotterne løsriver sig, kan man ikke udelukke, at det kan vække andre separatister rundt om i Europa - ikke mindst i Spanien, hvor der er stærke løsrivelseskræfter både i Baskerlandet og Catalonien.
Kan skotterne beholde pundet?
Det britiske pund er dybest set taget som gidsel. I øjeblikket er investorerne meget interesseret i, hvilken valuta de skotske politikere vælger, hvis Skotland skal være en selvstændig nation. Skotterne har flere muligheder for at vælge valuta, og det inkluderer både pund, euro eller måske en helt ny valuta. Umiddelbart er der fire valgmuligheder:
- 1. Skotterne kan beholde pundet efter aftale med Storbritannien: Hvis Skotland skal bruge det britiske pund som en selvstændig nation, vil det kræve, at en massiv politisk kabale skal gå op. I praksis vil det sandsynligvis kræve, at der oprettes både et pengepolitisk samarbejde og en bankunion med Storbritannien. Bankunionen har til hensigt at håndtere risikoen i banksektoren. Da den skotske finansielle sektor er meget stor, og bankernes samlede balance udgør cirka 13 gange den skotske økonomi, er det tvivlsomt om Storbritannien vil acceptere, at indgå i en bankunion med Skotland. Storbritannien er modstander af den europæiske bankunion og ønsker som udgangspunkt ikke at deltage i den.
- 2. Skotterne beholder pundet uden aftale med Storbritannien: Den britiske finansminister Osborne, flere store politiske partier og det britiske finansministerium har gentagne gange udtalt, at det ikke kommer på tale, at Skotland kan anvende det britiske pund. I princippet kan briterne dog ikke forbyde andre lande at anvende pundet. Fra et økonomisk synspunkt er det heller ikke nødvendigvis den bedste strategi fra Skotlands side. Hvis Skotland fortsætter med at anvende det britiske pund, vil det kraftigt begrænse mulighederne for at føre en selvstændig pengepolitik. Det skyldes, at skotterne så nødvendigvis må følge de rentesatser, der fastsættes af Bank of England. I øjeblikket kører den skotske og britiske økonomi i høj grad i takt, men hvis det modsatte sker, kan det blive problematisk for Skotland. Hvis Storbritannien eksempelvis oplever stærk økonomisk vækst, mens den skotske økonomi oplever modvind, vil Bank of England fastsætte en rente, der er for høj set fra Skotlands synsvinkel og det kan forlænge Skotlands lavkonjunktur. Det modsatte kan også ske, og så risikerer den skotske økonomi at overophede.
- 3. Skotland indfører euroen: Før gældskrisen i eurozonen for alvor brød ud, talte den skotske premierminister Alex Salmond for, at Skotland skulle være en del af eurosamarbejdet. Irland blev imidlertid hårdt ramt af gældskrisen i eurozonen, og det står sandsynligvis som et skræmmebillede for skotterne. Sydbank vurderer, at hvis Skotland vælger at gå euro-vejen, vil de sandsynligvis vente og se tiden an. Der vil altså gå en del år, før euroen bliver indført. For det første opfylder Skotland i øjeblikket ikke Maastricht-kriterierne. Underskuddet på de offentlige finanser og bruttogælden må maksimalt udgøre henholdsvis 3 og 60 pct. af økonomiens størrelse.
- 4. Skotland indfører sin egen valuta: Den skotske regering har også mulighed for at bryde fuldstændigt med Storbritannien. Det betyder i praksis, at Skotland går ”all-in” på selvstændigheden. Det vil kræve, at der oprettes en centralbank, som er ansvarlig for at udstede penge og styre pengepolitikken. I øjeblikket har Skotland ikke egen centralbank. Der er dog et fortilfælde. I 1993 indførte Tjekkiet og Slovakiet en ny valuta. Det skete dog som en opsplitning, da det daværende Tjekkoslovakiet blev delt. Tjekkiet og Slovakiet fortsatte med henholdsvis tjekkisk koruna og slovakisk koruna (Slovakiet har siden 2009 været en del af eurosamarbejdet). Med egen valuta får Skotland maksimal fleksibilitet, når det kommer til at føre pengepolitik. Den skotske nationalbank får altså mulighed for at stimulere økonomien under en opbremsning, og bremse økonomien under et for kraftigt opsving. Skotland er dog dybt afhængig af, at de finansielle markeder har tillid til den politik, der føres.
Hvor store udfordringer giver selvstændighed?
Det er ikke kun valget af den kommende valuta, der volder udfordringer for Skotland. Skotland råder geografisk set over store olie- og gasbeholdninger, og en del af statsbudgettet vil derfor skulle finansieres igennem olieindkomster. Skotland vil derfor være sårbar overfor faldende oliepriser. Den finansielle sektor i Skotland er også usædvanlig stor. I øjeblikket er de skotske bankers samlede balance cirka tretten gange større end økonomien.
Kreditvurderingsbureauet Standard and Poor’s (S&P) har i en pressemeddelelse givet udtryk for, at Skotlands kreditværdighed ligger omkring BBB-. S&P vurderer, at der bestemt vil være udfordringer forbundet med selvstændighed.
"Vi vurderer, at også andre kreditvurderingsbureauer vil give Skotland en lavere kreditvurdering end Storbritannien, hvis skotterne løsriver sig," konstaterer Kim Blindbæk.
Kan man som dansker gardere sig?
Den seneste udvikling i meningsmålingerne har overrasket investorerne, og det har smittet af på det britiske pund. I lang tid har det ikke været et hovedscenarie, at Skotland ville løsrive sig, men nu er det bestemt muligt. "Hvis der bliver flertal for at Skotland løsriver sig, er usikkerheden i forhold til pundet stor," siger Kim Blindbæk.
Han understreger, at der er så stor spredning i meningsmålingerne, at man ikke kan drage nogen entydig konklusion. men rådet fra Kim Blindbæk til virksomheder og investorer er klart: "Hvis man som investor eller virksomhed ønsker sikkerhed, kan det være fordelagtigt at afdække risikoen for udsving i det britiske pund omkring valget og efter valget," lyder det fra Sydbank-økonomen.
