Sortsynet breder sig i industrien

Sortsynet er begyndt at brede sig i industrien, hvor den opadgående tendens i forårets konjunkturbarometre har udviklet sig negativt. Det kniber nemlig med nye ordrer, og lagrene er for store.

Således faldt barometeret markant fra -5 i august til -9 i september.

Danmarks Statistik har mandag morgen offentliggjort de såkaldte konjunkturbarometre for industri, serviceerhverv, detailhandel samt bygge og anlæg.

Industribarometeret faldt fra -5 til -9, serviceerhverv faldt fra 5 i august til 3 i september , detailhandel fra ubetydeligt fra 17 til 16 og bygge og anlæg fra -9 til -11.

Det vil sige fald over hele linjen.

Udenlandsk afsmitning

Især konjunkturbarometeret for industrien har været ventet med spænding, fordi mange industrivirksomheder tidligere på året har opbygget lagrene. Lagrene faldt dog i august, da konjunkturbarometeret for industrien steg fra -13 til -5.

Ifølge Handelsbanken er det især afmatning i den tyske fremstillingssektor, krisen mellem Ukraine og Rusland samt generel afmatning i eurolandene, der har ramt de danske industrivirksomheder.

Således har faldet i ordrebøgerne været det kraftigste siden årsskiftet mellem 2008 og 2009. Derfor har Handelsbanken også svært ved at tro på, at industrivirksomhederne i den kommende tid kan bidrage positivt til dansk økonomi.

Handelsbanken har heller ikke den store tiltro til konjunkturbarometeret for servicefagene, selv om forbrugertilliden stadig befinder sig på et forholdsvis højt niveau. Men tilliden faldt i september, og det kan måske være tegn på en opbremsning i privatforbruget.

De nye tal fra Danmarks Statistik viser dog , at industrivirksomhederne har fået lidt større tiltro til produktionen. Tallet er steget fra 13 i august til 16 i september, men i september 2013 var tallet 27.

Skærende kontrast

Hos Danske Bank konstaterer analytiker Mikael Olai Milhøj, at industritilliden fortsat ligger på et meget negativt niveau.

"Det står i skærende kontrast til de høje positive niveauer tidligere på året. Mens produktionforventningerne trækker op, trækker store lagre og den samlede ordrebeholdning ned.

Danmark er en lille åben økonomi, og den økonomiske udvikling i industrien afhænger i høj grad af afsætningsmulighederne på vores eksportmarkeder. Europa oplevede i 2. kvartal økonomisk stagnation i kølvandet på et svagt 1. kvartal globalt set, især trukket af, at USA blev ramt af en meget hård vinter. Den europæiske stagnation har også ramt Danmark, idet Europa udgør vores største eksportmarked," lyder det fra Mikael Olai Milhøj.

Han vurderer dog også, at den europæiske fremgang kun har taget sig en pause.

"Men det er i høj grad midlertidige faktorer, der gør sig gældende. USA er på vej op i gear, og de pengepolitiske lempelser fra Den Europæiske Centralbank har været med til at svække euroen. Begge dele vil give øget global efterspørgsel efter europæiske - og dermed også danske varer," tilføjer Mikael Olai Milhøj.

Håndværkerfradrag i spil

Hos Nordea har cheføkonom Helge J. Pedersen især hæftet sig ved det voldsomme fald for industrien.

"Den svage udvikling skyldes utvivlsomt konsekvenserne af konflikten mellem Rusland på den ene side og Ukraine/Vesten på den anden side samt den svage udvikling i Tyskland, der er vores hovedmarked.

Han konstaterer, at bygge- og anlægssektoren er faldet mindre tilbage.

"Det betyder, at opsvinget i denne vigtige sektor er svagt, og beslutningen om at afskaffe håndværkerfradraget kan påvirke tilliden i sektoren negativt," siger Helge J. Pedersen.

Til gengæld ser han positive tegn på, at den danske detailhandel stabiliserer sig.

"Detailhandelen har haft en svagt stigende omsætning i den seneste tid. Niveauet er dog fortsat lavt, og branchen har været en af de hårdest ramte i det danske erhvervsliv," tilføjer Helge J. Pedersen.

Også i Dansk Byggeri ser man med bekymring på afskaffelsen af håndværkerfradraget.

"Boligjobordningen har længe befundet sig i orkanens øje, når det gælder den økonomiske politik. Nu står den til at blive afskaffet med årets udgang. Derfor forventer vi i 2015 et tomrum på markedet for bolig- og energirenoveringer. Både forbrugerne og branchen har brug for stabile rammevilkår," siger cheføkonom Bo Sandberg.

Fremgang skal komme fra privatforbrug

Lone Kjærgaard, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, fremhæver på baggrund af de nye tal, at fremgang i Danmark på kort sigt skal komme fra den indenlandske efterspørgsel - og især privatforbruget.

"Det er afgørende, at danskerne selv begynder at bidrage til vækst via øget forbrug, for eksportudsigterne er lige nu ikke specielt positive," siger Lone Kjærgaard.

Hun peger på, at alle fire erhvervsbarometre viser fald i september.

"Da der er tale om små fald, er der ikke noget dramatisk eller bekymrende over faldene. Det er dog værd at bemærke den negative tillid i industrien og den positive tillid i detailsektoren," tilføjer hun.

God stemning i butikkerne

Også forbrugerøkonom Camilla Skovsbo Erichsen fra Sydbank fremhæver, at stemningen er god i detailhandlen.

"4 af 10 butikker melder om, at omsætningen har været stigende i de seneste tre måneder. Til gengæld melder knap hver femte butik om mindre omsætning," siger Camilla Skovsbo Erichsen.

Også hun understreger, at danskernes privatforbrug er en meget vigtig brik i dansk økonomi.

"Forbrugernes mulighed for - og lyst til - at bruge penge er afgørende, hvis dansk økonomi skal holde skindet på næsen i 2014. Udviklingen på både arbejdsmarked og boligmarked samt forbrugertillid tyder da også på, at privatforbruget vil klare sig fint i år," siger Camilla Skovsbo Erichsen.