Økonomi

Dong: Gassen er undervurderet

Danmarks gasproduktion har en fremtid, men den kommer ikke af sig selv.

Artiklens øverste billede

Alligevel er det, som om at gassen er en underkendt energitype. En klar fejl, mener Søren Gath Hansen, koncerndirektør i Dong med ansvar for olie- og gasaktiviteterne i koncernen.

Han anser gas for at være en stærkt undervurderet energikilde i den offentlige debat f.eks. i forhold til de klimaproblematikker, som man forsøger at få has på. Han mener, at det er lidt for let at falde for de simple fortællinger om den grønne omstilling, men vedvarende energi er ikke i stand til at forsyne verden, og der kommer gassen ind i billedet som det åbenlyse svar.

»Den danske gasproduktion vil være faldende fremover, men jeg synes, at gas i den offentlige debat er undervurderet. Gas udleder knap halvt så meget CO2 sammenlignet med kul; den er til rådighed i undergrunden, har en rimelig pris og fungerer godt i et vedvarende energi-scenario. Den er det mindst forurenende af de fossile brændstoffer, men man anerkender ikke gassens klare miljømæssige fordele. P.t. øger Europa sit CO2-udslip, fordi vi bruger kul. Det er præcis omvendt i USA pga. skifergassen,« siger han med henvisning til, at USA’s CO2-udslip for nylig røg tilbage på 1992-niveau på grund af skifergassens opblomstring.

Ny gas undervejs

Og for Dong er gassen en særdeles vigtig indtægtskilde. Selskabet producerer 5 mia. kubikmeter om året især fra Norge, men også fra Danmark og snart fra Storbritannien – til sammenligning forbruger Danmark selv 3,3 mia. kubikmeter årligt.

»Gas er en supervigtig forretning for os. Kigger man på forsyningssikkerheden, har vi adgang til mere gas, end Danmark bruger, men sælger til alle, der vil købe det, ikke kun Danmark,« fortæller han og oplyser, at man fra Syd Arne-feltet regner med – godt nok lavere end i dag – produktion til efter 2030, og fra oliefeltet Hejre vil man fra 2017 levere en halv mia. kubikmeter gas årligt.

Hos Maersk Oil Danmark mener landechef Mark Wallace ligeledes, at gas har nogle åbenlyse fordele, som gør, at den fremover vil være en vigtig del af den danske energiforsyning. Potentialet er fortsat stort, forsikrer han – og konkretiserer:

»Der er ny gas i porteføljen med den nye platform Tyra Sydøst, som vi sammen med partnerne har investeret 4,5 mia. kr. i. Vi installerede platformen i sommer, og vi forventer at starte med at bore den første brønd inden årets udgang. Vi kan hente, hvad der svarer til 50 mio. tønder olieækvivalenter fra feltet. To tredjedele vil være gas. Vi er i øjeblikket også i gang med at bore en efterforskningsbrønd nord for Tyra i et nyt område, der måske kan give mere olie og gas,« fortæller han.

Klimaministeren anerkender gassens værdi

Klima- og energiminister Rasmus Helveg-Petersen (R) husker fra sine unge dage tydeligt den politiske debat om udbygningen af naturgasnettet. Han ser med fornøjelse på den danske gasproduktion og fremhæver, at den er en fast bestanddel af den danske energiplanlægning frem til 2035.

»Men selv om gas er bedst af de sorte energiformer, er den stadig sort, og vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer i 2050 og i el- og varmeforsyningen i 2035,« forklarer han og afviser, at han er en af dem, der underkender gassens værdi og klimaevner.

»Gassen har været afsindig vigtig og meget succesfuld. Den har sparet os for utrolige summer i energiforsyningen og på vores betalingsbalance. Som helhed har hele nordsø-produktionen givet os 400 mia. kr. over årene. Det er ekstremt vigtigt, så jeg synes ikke, at jeg er en af dem, der overser gassens gode sider. Det er kun halvt så slemt som kul, eller kul er dobbelt så slem som gas alt efter, hvordan man betragter det,« siger klima- og energiministeren, der på den anden side af 2035 ikke vil have problemer med at fortsætte gasproduktionen og eksportere gas, selv om Danmark ikke selv må bruge den.

Brancheorganisationen Oil Gas Denmark anslår, at Danmark om 30 år stadig vil være en olie- og gasnation. Landet har været selvforsynende siden 1990 og forventer at være det i 10 år endnu.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.