Fortsæt til indhold

Tysk Ifo-indeks lidt svagere end ventet

Det tyske erhvervstillidsindeks Ifo udviklede sig lidt svagere end ventet i oktober, da det faldt til 103,2 fra 104,7 måneden før.

Økonomi
Ritzau Finans

Det skal sammenlignes med markedskonsensus om indeks 104,5 ifølge Bloomberg News.

Respondenternes vurdering af det nuværende forretningsklima faldt til 108,4 fra 110,4 måneden før. Til sammenligning havde økonomerne ventet indeks 110,0. Endelig faldt forventningsindekset til 98,3 fra 99,3. Økonomerne havde ifølge Bloomberg ventet et lille fald i forventningsindekset til 99,2.

Det tyske Ifo-indeks dækker over omtrent 7.000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og hvordan de venter, at de næste seks måneder vil blive.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.